Omnibus prik

AU-studerende opholder sig i Jerusalem, mens missilerne fyger hen over himlen

Studerende på Aarhus Universitet Anton le Fèvre har været på udveksling i Jerusalem og kan ikke komme hjem, da alle israelske lufthavne er lukket. Han beretter om en ubehagelig stemning i byen og en konstant bekymring for nye missilangreb.

Anton le Fèvre læser internationale studier og har siden efteråret 2024 opholdt sig i Jerusalem, hvor han har været på udveksling på Hebrew University of Jerusalem. AU frarådede ham at tage afsted, men det var vigtigt for ham at komme afsted, fortæller han. Opholdet sluttede i marts, og siden har han forberedt eksamener, som han skal hjem og tage i Danmark i august. Men nu er hans flyrejse hjem blevet aflyst på grund af konflikten mellem Israel og Iran. Photo: Privat & Colourbox