AU Universitetshistorie fortsætter – men på en ny måde

AU’s universitetshistoriske samling overgik per 1. januar 2020 formelt til Science Museerne, som i forvejen også omfatter AU’s herbarium, en medicinsk samling og en videnskabshistorisk samling. Men det har siden været uvist, hvordan AU’s Universitetshistorie skulle føres videre – og ikke mindst af hvem.

I 31 år har samlingen været drevet af universitetshistoriker Palle Lykke, som blandt har stået for at udvide samlingen betydeligt og ikke mindst gøre den tilgængelig for forskere, studerende og andre interesserede. Men da Palle Lykke i december sidste år gik på pension, lå det endnu ikke fast, hvem der skulle føre driften videre. 

LÆS OGSÅ: Hvem skal nu skrive AU’s historie?

”Beslutningen vedrørende økonomien skulle træffes af universitetsledelsen, og jeg kan ikke ansætte, før jeg har midlerne til det. Økonomien kom på plads i marts, men så ramte corona, og museerne har været lukket ned af to omgange, hvor jeg ikke fandt det rigtigt at køre et ansættelsesforløb,” forklarer Bent Lorenzen, der er direktør for Science Museerne. 

Men nu bliver stillingen slået op. Og der er tale om en fuldtidsstilling, fortæller Bent Lorenzen.

”Det vil ikke være muligt at drive samlingen med mindre.”

Han understreger desuden, at samlingen i hele perioden har været tilgængelig for både studerende og forskere.

Levende formidling af universitetets historie

Selvom samlingen nu bliver en del af Science Museerne, er det ikke planen at udstille genstande fra samlingen permanent, men de vil kunne indgå i særudstillinger som for eksempel udstillingen ’Videnskab er lidenskab – om forskerliv og kogte krabber’ på Steno Museet, hvor man kan se nobelprismodtageren Jens Chr. Skous kontor. 

”Den universitetshistoriske samling er ligesom de øvrige samlinger ikke rig på såkaldt ikoniske genstande, man som besøgende rejser langt for at se. Vi skal i stedet være stærke på formidlingen og formidle universitetets historie på en levende måde,” siger Bent Lorenzen. 

Han forestiller sig rundvisninger i Universitetsparken og på museerne, hvor studerende kan fortælle historien om AU, for eksempel til besøgende fra andre byer, skoleklasser eller gæster fra krydstogtskibe, når de igen ligger ved kaj i Aarhus. 

Samlingen skal udvides med nyeste kapitler i AU’s historie 

Den nye universitetshistoriker vil få en central rolle i forhold til at udvikle et koncept for dette ved siden af den daglige drift af den universitetshistoriske samling. 

”Indtil nu har samlingen været meget bred. Fremover kommer vi til at udvælge specifikke ting, som er vigtige at få fat på, og vi vil fokusere på at indsamle liv – en forskers eller en forskningsgruppes liv eller et instituts historie fortalt gennem interviews og levende billeder af dem, der har og har haft deres gang på instituttet,” siger Bent Lorenzen.

Og så skal samlingen naturligvis udvides med de nyeste kapitler i AU’s historie.

”Her tænker jeg blandt andet på fusionerne fra 2007, som dog først fra 2011 for alvor påvirkede organisationen og vores måder at arbejde på. Ændringerne skal dokumenteres, og det er væsentligt at få spurgt de centrale aktører som tidligere rektor Lauritz B. Holm-Nielsen og også vores nuværende rektor Brian Bech Nielsen om, hvorfor de gjorde, som de gjorde,” siger Bent Lorenzen.

I den forbindelse ligger der også en opgave i at kontakte de institutioner, der blev en del af AU i 2007, for at sikre de arkiver eller samlinger, de måtte råde over, fortæller Bent Lorenzen. 

”Jeg ved, at de i Foulum har historisk materiale om for eksempel kvægavl og planteavl; om lignende også gør sig gældende for det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, ved jeg ikke.” 

Endelig er der et arbejde med at sikre, at den universitetshistoriske samling kommer til at leve op til de krav, der gælder for en museal samling.   

”Samlingen er hidtil ikke opbygget som en museal samling – og det er ingen kritik af Palle Lykkes arbejde, vil jeg gerne understrege. Men nu indgår den i en museal samling, og så skal vi efterleve bestemte regler og skal have sikret tilladelser, for eksempel til brug af billeder i publikationer,” forklarer Bent Lorenzen.