Hvem skal nu skrive AU’s historie?

I 31 år har universitetshistoriker Palle Lykke sørget for at dokumentere Aarhus Universitets historie i form af ord, billeder og historiske genstande – såsom bombestyret fra en af de bomber, der ramte universitetet for 75 år siden. Men nu går Palle Lykke på pension, og det ligger endnu ikke fast, hvem der skal holde styr på arkiverne og sikre dokumentation af historien for fremtiden.

Universitetshistoriker Palle Lykke på sit kontor omgivet af det universitetshistoriske håndbibliotek, som nu er pakket i 95 flyttekasser. For Palle Lykke går på pension. Foto: Lars Kruse, AU Foto

AU Universitetshistorie

På AU Universitetshistorie kan du finde billeder, artikler, historiske nøgletal, årsberetninger og adskillige digitale arkiver.

Gå på opdagelse i AU Universitetshistorie

Aarhus Universitet er en agtværdig ældre dame med en fortid. En fortid, som universitetshistoriker Palle Lykke har gjort sit for at dokumentere for nutiden og eftertiden.

I 1988, da han som langtidsledig fik foden indenfor på universitetet, udgjorde den universitetshistoriske samling omkring 100 fotografier af dekaner, universitetets første professorer og indvielsen af universitetets første bygning i 1933. Afsættet for i 1987 at oprette det, der dengang hed Universitetshistorisk Udvalg, var at skaffe historisk materiale, i første omgang til en udstilling i forbindelse med universitetets 60-års jubilæum i 1989. Men også for at få belyst flere sider af AU’s historie. 

Efter en start med 17 tidsbegrænsede ansættelser lykkedes det Palle Lykke at bide sig fast på AU, og i dag, 31 år senere, fylder arkivet samlet set cirka 400-500 m2 fordelt på godt otte rum i tre forskellige bygninger. Dertil kommer det universitetshistoriske håndbibliotek, som Palle Lykke netop har pakket ned i intet mindre end 95 flyttekasser, som nu er kørt til opmagasinering. For Palle Lykke har i en alder af 65 år valgt at gå på pension.

Fra hyggelig hule til bare, hvide vægge 

Arbejder på en løsning

Anders Frølund, der er chef for Events og Kommunikationsstøtte, som AU Universitetshistorie hører under, fortæller, at der lige nu arbejdes på en løsning, så AU Universitetshistorie kan videreføres. Løsningen forventes at være på plads i løbet af næste uge.

Omnibus møder Palle Lykke på hans sidste arbejdsdag. Han sidder i sit kontor, der indtil for nogle dage siden var en hyggelig hule med bøger fra gulv til loft, men hvor de støvede, hvide vægge nu dominerer.

LÆS OGSÅ: På loftet sidder Palle

”Jeg har ikke set væggene, siden jeg flyttede ind på kontoret for 13 år siden,” siger han og lægger ikke skjul på, at det er underligt at pakke det hele ned. Især uden at vide, hvad der nu skal ske med arkivet og håndbiblioteket. Selvom det ikke er nogen ny beslutning, at Palle Lykke går på pension, er der nemlig endnu ikke fundet en løsning på, hvordan AU Universitetshistorie skal føres videre, og hvordan arkivfunktionen fremover skal varetages. 

”Håndbiblioteket er jo uundværligt, når der kommer forespørgsler. Men det kan altså ikke lade sig gøre at slå noget op i de næste par måneder. Og jeg har i den seneste tid da også fået henvendelser fra flere, der lige skulle have mig til at slå noget op her på falderebet,” siger Palle Lykke.

”Men jeg håber på, at der bliver fundet en løsning, og jeg har indvilliget i at stille mig til rådighed til den tid, så vedkommende, der skal tage over, kan blive sat ind i sagerne.” 

Tålmodighed, ihærdig julekortskorrespondance og vamle margarinemadder

Arbejdet med at dokumentere AU’s historie og opbygge den universitetshistoriske samling har krævet tålmodighed og ildhu. Palle Lykke har lavet timevis af erindringsinterviews med tidligere professorer, rektorer og studerende. Han har fulgt med i nekrologer og dødsannoncer og har henvendt sig til familier til tidligere ansatte for at sikre historiske genstande. Og når han har fået færten af noget interessant, er han gået efter det med en sjælden vedholdenhed. Som for eksempel dengang han fik kendskab til en tidligere jurastuderendes regnskabsbog, hvor hun nøje havde nedfældet indtægter for eksempel fra legater og bidrag fra hjemmet på den ene side, og udgifter til husleje, transport, studiebøger og andet forbrug på den anden side.  

”Jeg spurgte, om jeg måtte få bogen, men fik et nej. Siden skrev jeg julekort til hende tre år i træk, hvorefter hun skrev: ’Du holder da vist aldrig op, før du får den bog’ – og sendte mig bogen.”

Foto: Melissa Bach Kirkeby Yildirim

I forbindelse med et interview måtte han med egne ord bide brækfornemmelsen i sig, da vedkommende serverede boller med kødpølse for ham.

”Det var en virkelig ulækker kødpølse. Men det var ikke det værste, det var det vamle lag margarine under pølsen!” 

Bombestyr og Victor Albecks privatarkiv

Når Palle Lykke ser tilbage på alle de dokumenter og genstande, han har samlet gennem årene, er der især to ting, han er særligt stolt af. 

”Det er bombestyret, som 7-årige Steffen Dahl fandt efter bombardementet af AU i 1944 og passede på i 50 år, indtil jeg fik det i 2004. Han boede som barn i en af de tidligere professorboliger, der lå i det nordøstre hjørne af Universitetsparken.”

Palle Lykke ses her med bombestyret fra en af de bomber, som Royal Air Force i 1944 smed over Gestapos hovedkvarter, der lå i Parkkollegierne i det nordvestlige hjørne af Universitetsparken. Foto: Melissa Bach Kirkeby Yildirim

”Men jeg var også meget glad, da jeg fik overdraget Victor Albecks privatarkiv af hans søn Gustav Albeck. Det havde stor betydning, når jeg sidenhen kom med forespørgsler efter tidligere ansattes privatarkiver, at jeg kunne sige: Jeg har allerede Victor Albecks arkiv. Det åbnede nogle døre.”

Blik for detaljen 

Palle Lykke har formidlet Aarhus Universitets historie i artikler, kronikker, udstillinger og bøger. Og han stod også bag ’Throwback Thursdays’ på AU’s facebookside, hvor han delte billeder og anekdoter fra AU’s fortid. Han har åbnet arkivet og det universitetshistoriske håndbibliotek for universitetets studerende og ansatte – og andre interesserede, der gerne ville dykke ned i AU’s historie, heriblandt også gæster fra udlandet.

Og da biolog Anders S. Barfod foreslog at omdanne et hjørne af Universitetsparken til vild blomstereng, undlod Palle Lykke ikke at gøre opmærksom på, at det forslag var i strid med C.F. Møllers testamente og formentlig ville få arkitekten bag AU’s campus til at rotere i sin grav. 

LÆS OGSÅ: DEBAT: Salig C.F. Møller roterer i sin grav ved tanken om blomstereng i Universitetsparken

Palle Lykkes blik for detaljen førte også til, at den nyrestaurerede buegang ved Vandrehallen i 2016 måtte pilles ned igen og bygges på ny. For noget var galt med de nye buer, kunne han se. Dog uden lige at kunne sætte en finger på problemet i første omgang. Men efter lidt detektivarbejde på kontoret og en fintælling af murstenene stod det klart for Palle Lykke, at der manglede fire sten i hver bue. Og så måtte mureren på den igen.

LÆS OGSÅ: Fejl i ny buegang ved Aulaen: Kan du spotte den?

Vandrehallen – med udsigten til buegangen – danner meget passende også rammen, når der fredag bliver sat formelt punktum for Palle Lykkes 31 år på AU med en afskedsreception. 

AU Universitetshistorie

På AU Universitetshistorie kan du finde billeder, artikler, historiske nøgletal, årsberetninger og adskillige digitale arkiver.

Gå på opdagelse i AU Universitetshistorie

Arbejder på en løsning

Anders Frølund, der er chef for Events og Kommunikationsstøtte, som AU Universitetshistorie hører under, fortæller, at der lige nu arbejdes på en løsning, så AU Universitetshistorie kan videreføres. Løsningen forventes at være på plads i løbet af næste uge.