Baggrundstjek: Aarhus Universitet har afvist 89 ansøgere
Aarhus Universitet har siden 2024 baggrundstjekket 945 ansøgere fra blandt andet Kina, Iran og Rusland. Heraf er 89 ansøgere blevet afvist. På tværs af fakulteter er der stor forskel på, hvor mange ansøgere der screenes. Og AU indfører nu også skærpede retningslinjer på udvalgte institutter.
Siden 2024 har Aarhus Universitet gennemført 945 baggrundstjek i forbindelse med ansættelsesprocesser, invitation af gæster og indskrivning af ph.d.er, hvor der har været ansøgere fra udlandet. De personer, der er blevet screenet, er ansøgere fra lande, som Politiets Efterretningstjeneste PET karakteriserer som ’højrisikolande’ heriblandt Kina, Rusland og Iran. På baggrund af denne screening har universitetet afvist 89 personer, svarende til godt ni procent af de screenede ansøgere. Det fremgår af tal fra Aarhus Universitet, som Omnibus har fået indsigt i.
Baggrundstjekkene er ét af de tiltag, som Aarhus Universitet har indført for at imødekomme en række anbefalinger fra det såkaldte URIS-udvalg (Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, red.), som blev nedsat i 2020 under det tidligere Uddannelses- og Forskningsministerium. Formålet med baggrundstjek og de øvrige URIS-tiltag på AU er at beskytte den viden, der findes på universitetet.
”Udgangspunktet er ikke at fange spioner, men at forhindre at medarbejdere bliver bestukket eller tvunget til at udlevere information, de får i kraft af deres arbejde her på AU,” fortæller Brian Vinter, der er prodekan for forskning på fakultetet Technical Sciences og forperson for AU’s implementering af URIS-retningslinjer.
Han understreger, at dette ikke kun gælder statsborgere fra højrisikolande og nævner, at der er enkelte eksempler på sager uden for AU, der har involveret danske statsborgere.
”Alle medarbejdere kan bestikkes eller afpresses, men nogle har desværre højere risiko end andre,” siger Brian Vinter og uddyber, hvad AU ser på, når universitetet screener ansøgere.
”Vi ser blandt andet på, hvor synlig er ansøgeren for sit regime derhjemme – altså ved regimet, at de eksisterer? Derudover ser vi på, om de er ansat af et universitet, som har tætte bånd til militæret i det pågældende regime, som det for eksempel er tilfældet for flere universiteter i Kina,” forklarer Brian Vinter.
Bekymringen er ikke, at konkrete forskningsresultater bliver lækket, men derimod at følsomme informationer, som medarbejdere får adgang til i kraft af deres arbejde ved universitetet, falder i de forkerte hænder, uddyber Brian Vinter:
”Det kunne være fortrolig information, som ikke skal ud, såsom viden om elnettet, og hvor højspændingsledninger er placeret. Det kunne også være visse felter inden for biokemi, som har dual-use, hvor vores anvendelse er civil, men hvor der også kan være militær anvendelse,” nævner han som eksempler.
At det primært er ansøgere fra Kina, Iran og Rusland, der screenes, skyldes som nævnt anbefalinger og trusselvurderinger fra PET, oplyser Brian Vinter.
”Universitetet bedriver ikke udenrigspolitik, vi følger myndighedernes anvisninger.”
Af de screenede ansøgere har over halvdelen været fra Kina, og knap en tredjedel har været fra Iran. De afviste ansøgeres nationalitet fremgår ikke af de tal, Omnibus har fået indsigt i.
Forskel på fakulteter
Der er stor forskel på, hvordan antallet af baggrundstjek fordeler sig blandt AU’s fem fakulteter. Technical Sciences er det fakultet, der foretager langt de fleste baggrundstjek, dernæst følger Natural Sciences og Health Sciences, mens Aarhus BSS og Arts ligger i bunden.
Denne forskel skyldes blandt andet, at der er forskel på antallet af kritiske forskningsområder fra fakultet til fakultet.
Skærpede retningslinjer på udvalgte institutter
Som noget nyt har Aarhus Universitet fra i år indført skærpede retningslinjer for screening, som gælder på udvalgte institutter, der besidder mange af de kritiske forskningsfelter. For andre institutter vil de skærpede retningslinjer kun gælde inden for udvalgte forskningsområder.
”Der, hvor der er indført skærpede retningslinjer, gælder som udgangspunkt, at alle ansøgere skal screenes, medmindre de kommer fra forhåndsgodkendte lande,” forklarer Brian Vinter, og oplyser, at AU får rådgivning fra en række myndigheder, som foruden EU tæller PET, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet. De forhåndsgodkendte lande er EU-lande, Australien, Canada, Island, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, Lichtenstein, Storbritannien og USA.
Derudover begynder Aarhus Universitet også at mikrosegmentere it-netværk – det vil sige, at universitetet begrænser medarbejderes netværksadgang til de netværk, der er nødvendige for, at medarbejderne kan udføre deres virke.
”Vi begynder på Institut for Elektro- og Computerteknologi, som er et af de tunge institutter i URIS-sammenhæng. Her vil medarbejderne have en generel it-adgang, og derudover får de kun adgang til den eller de specifikke grupper, de arbejder under. Vi mikrosegmenterer vores netværk for at beskytte både forskning og medarbejdere. Tiltaget er ikke en del af URIS-retningslinjerne, men handler om at beskytte mod industrispionage,” fortæller Brian Vinter og fortsætter:
”Men det vil have den fordel i forhold til URIS, at vi fremover ikke behøver at sortere så mange ansøgere fra,” fortsætter han.
Specialenhed trænet af PET
På Aarhus Universitet er det en specialenhed under Nat-Techs HR-afdeling, der gennemfører samtlige baggrundstjek på Aarhus Universitet, uanset hvilket fakultet ansøgningen retter sig mod. Enheden arbejder alene med åbne kilder, men har modtaget træning fra PET og er en del af et fælleseuropæisk samarbejde, oplyser Brian Vinter.
”De kigger på oplysninger som ansøgers uddannelsesbaggrund, tilknytning til universiteter, hvem har de publiceret sammen med, hvilke projekter og forskningsområder har de været en del af,” fortæller han.
Screeningen foregår tidligt i ansøgningsprocessen, før kandidaterne udvælges til samtale. Derfor ved de enkelte ansøgere ikke, hvorvidt de har været genstand for et baggrundstjek. Men i forbindelse med at de ansøger om stillingen informeres de om, at baggrundstjek kan forekomme.
At en ansøger efter screeningen får status som ’afvist’ betyder, at der er fundet forbehold og risikable forhold.
”Det er institutlederen, der ser på hvilken vægt de fundne forbehold og risikable forhold ved den enkelte ansøger skal tillægges, når kandidaterne skal indkaldes til samtale. Ingen er dog indtil videre gået kontra på en screening,” oplyser Brian Vinter.
AU har udført flest baggrundstjek
Ingeniøren har foretaget en rundspørge til de danske universiteter, og af den fremgår, at Aarhus Universitet er det universitet, der har foretaget flest baggrundstjek. Samlet set har universiteterne ifølge Ingeniørens rundspørge foretaget knap 2.000 baggrundstjek. Aarhus Universitet har som det eneste universitet oplyst, hvor mange ansøgere universitetet har afvist.
Der er dog forskel på hvordan universiteterne har rapporteret antallet af screeninger. Aalborg Universitet oplyser eksempelvis antallet af screeninger siden 2023, mens Københavns Universitet oplyser antal screeninger i 2025. Tallene er derfor svære at sammenligne direkte.
Brian Vinter siger om Aarhus Universitets linje, at ”AU har udviklet en linje, som gør, at universitetsledelsen kan stå på mål for de krav, universitetet er pålagt, hvor man sikrer sig at URIS-retningslinjerne bliver overholdt”.
”Vi er blevet gode til at se, hvornår nogle medarbejdere er udsatte (for et pres fra deres regimer, red.), og hvornår det er mindre bekymrende.”