Bestyrelsesformand appellerer ministeren om at øge universiteternes basisbevilling: ”Videnskab er beredskab”

Aarhus Universitet havde valgt datoen fredag den 13. til fejringen af universitetets 96-års fødselsdag, men det var ikke 80’er-gyseren af samme navn, bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte havde valgt som kulturel reference i sin tale, men derimod DR’s programserie ’Miraklet i Århus’ om byens musikalske og kreative opblomstring i 80’erne.  

”Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her!” lød det fra Nauntofte, der indledningsvis roste de mange AU-forskere, der formidler viden til det brede samfund i medier, politiske kommissioner, myndighedsrådgivning, bøger, oplæg i forsamlingshuse og på festivaler.

”Det er en stor styrke for vores demokrati, når forskere bidrager afgørende til, at vores befolkning er oplyst og interesseret i viden og debat”, fortsatte hun og slog fast, at AU-forskernes bidrag er funderet i ”topstærk forskning” og ”en enestående kultur for grundforskning”.

”Dette er muliggjort af en årelang, stabil grundfinansiering fra staten til universiteterne i kraft af de såkaldte basismidler til forskning. Den finansiering har været afgørende for, at universitetet har udviklet sig i sin bredde. Basismidlerne sikrer den langsigtede, frie grundforskning og muliggør dermed den forskningsbaserede undervisning ved vores uddannelser i alle fag”, lød det fra Birgitte Nauntofte.

”Men disse frie, ikke-øremærkede forskningsmidler har desværre været stagneret på samme niveau i mere end en dekade. Basismidlerne har på ingen måde fulgt med den markante udvikling i hjemtaget af de konkurrenceudsatte eksterne midler til øremærkede projekter”, pointerede Nauntofte og refererede igen til en aarhusiansk ørehænger:  

”Jeg vil ikke lade jer sidde bag duggede ruder: I 2023 udgjorde basismidlerne 29 procent af Aarhus Universitets samlede indtægter, hvorimod de eksterne midler udgjorde hele 36 procent”.

"Videnskab er beredskab"

De eksterne midler til forskning er ifølge Nauntofte på nationalt niveau steget med mere end 50 procent over de seneste ti år. Denne vækst giver enestående muligheder, men de eksterne midler kan ikke erstatte basismidlerne, og stagnationen i basismidlerne risikerer ikke alene at gå ud over den forskningsbaserede uddannelse, udviklingen af nye forskningstalenter og forskningsinfrastrukturen – den vil gå ud over bredden i forskningen, advarede hun.

Hvis der er noget, vi har lært af de seneste år, så er det, at vi ikke kan forudsige, hvilken viden der pludselig kan blive et meget akut behov.

”Hvis der er noget, vi har lært af de seneste år, så er det, at vi ikke kan forudsige, hvilken viden der pludselig kan blive et meget akut behov”, sagde bestyrelsesformanden.

”Videnskaben er også et slags beredskab”, sagde hun med direkte opfordring til ministeren om at bruge det som argument for, hvorfor det er værd at øge investeringerne i universiteterne og give det tiltrængte løft i basismidlerne.

”Tillad mig i den forbindelse at erindre om den aarhusianske sanger Thomas Helmigs sangstrofe: ’Der kommer nok en dag, hvor fornuften vender tilbage’. Lad os håbe, at den dag kommer meget snart”.  

Rektor: Hold fast i nysgerrighed og optimisme

Inden ministeren kunne svare på den appel, gik rektor Brian Bech Nielsen på talerstolen og satte ord på videnskabens rolle i samfundet – men heller ikke han forpassede muligheden for at lade ministeren på første række vide, hvad han tænker om de mange politiske reformer af universitetssektoren. Han indledte sin tale ude i verdensrummet hos rumsonden Voyager 1.

”Når jeg har valgt at starte langt ude i verdensrummet, er det ikke i en søgen efter en passende parkeringsplads til kandidatreformen, skønt tanken da har strejfet mig. Nej, det er, fordi Voyager-missionen siger noget om den rolle, videnskaben skal spille i vores samfund”, sagde han og fortsatte:

”For hvorfor flyver Voyager egentlig rundt derude i mørket milliarder af kilometer fra vores planet? Efter min opfattelse kan vi kun forklare det med nysgerrighed og optimisme – vores helt grundlæggende trang til at forstå så meget af verden omkring os og så meget om os selv, som vi overhovedet kan. Vores ukuelige tro på, at det at søge ny viden bringer os fremad”.

Den nysgerrighed og optimisme skal vi ifølge rektor både som samfund og som individer holde fast i, selvom han anerkender, at der i disse tider med konflikt, krig og trusler mod demokratiet er rigelige grunde til at være bekymret.

”Vi bygger flere og flere mure både i den virtuelle og i den fysiske verden. De rammer også her på universitetet, hvor termer som ’spionage’ og ’utilsigtet videnoverførsel’ har sneget sig ind. Fremover skal vi være mere varsomme, når vi rejser, når vi samarbejder internationalt, og når vi ansætter nye medarbejdere”, sagde han og understregede, at universitetet lever op til de krav, som staten og efterretningstjenesten stiller.

”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det er ud af nødvendighedens logik og med tungt hjerte, at vi indskrænker grundlæggende akademiske idealer om fri udveksling af viden og talent. Videnskab er funderet på og fungerer bedst i åbenhed og samarbejde, ikke i krig, frygt og mistro. Videnskaben bærer i sin kerne et indbygget håb for fremtiden. Viden nytter. Viden bringer os fremad. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i nysgerrigheden, optimismen og gerne en grad af idealisme. Vi skal turde tænke offensivt”.

Med den opfordring vendte han sig igen mod ministeren:

Det har unægteligt været udfordrende gennem mange år at agere offensivt, samtidig med at vi som kuglen i en pinball-maskine er blevet skudt rundt i forskellige retninger af politiske reformer.

”Det har unægteligt været udfordrende gennem mange år at agere offensivt, samtidig med at vi som kuglen i en pinball-maskine er blevet skudt rundt i forskellige retninger af politiske reformer; kandidatreformen er blot den seneste i rækken, og implementeringen bliver en herkulisk manøvre”.

Videre lød det fra rektor:

”Vi respekterer intentionerne i de politiske aftaler. Vi løser efter bedste evne de opgaver, vi bliver pålagt – også når de gør ondt. Men vi er også forpligtet til at påpege manglende overensstemmelse mellem politiske intentioner, og hvad der er muligt inden for de givne rammer”.

Egelund: Videnskab er vores værn mod splittelse

Dernæst gik Christina Egelund på talerstolen og satte ord på universiteternes rolle i en dyster tid – også ministeren havde streamet ’Miraklet i Århus’:

”Man kan godt blive ramt af følelsen af, at hele verden er fra forstanden, men det betyder ikke, at der ikke er et lys, for midt i alle disse mange problemer og konflikter er universiteternes rolle blevet endnu tydeligere. Forskning, innovation, uddannelse og dannelse er de værdier, der skal bære vores samfund fremad, også igennem svære tider. Videnskab er vores værn mod den splittelse, som mørke kræfter ønsker at sprede i vores samfund. Forskningen kommer med et håb om, at vi kan løse de problemer, vi står overfor, at vi kan blive klogere, at ny viden, nye opdagelser kan gøre vores samfund stærkere og bedre”.  

Og så gik hun ellers uden for sit manuskript og svarede på Birgitte Nauntoftes appel, omend uden at give lovning på noget.

Tiden nærmer sig, at vi skal kigge efter, om teltpløkkerne omkring forskningsinitiativerne står helt så solidt, som tiden kræver.

”Jeg er enig med bestyrelsesformanden i, at det nok er rigtigt, at tiden nærmer sig, at vi skal kigge efter, om teltpløkkerne omkring forskningsinitiativerne står helt så solidt, som tiden kræver, at de gør. Der er øget politisk bevågenhed omkring forskning og øget politisk appetit på at kigge til forskningen for løsninger”, lød det fra ministeren, som dog ikke konkretiserede yderligere.   

Årets studentertaler: Støt foreningerne

Årets studentertaler Karen Porskrog Boisen, der er kandidatstuderende på medicinstudiet, satte i sin tale fokus på mistrivsel blandt studerende. Hun tog udgangspunkt i, hvordan hun selv i begyndelsen af studiet havde forventet, at det var fagligt, hun ville komme til kort.

”Men det endte med at være socialt, jeg følte mig fortabt”.

For Karen Porskrog Boisen blev engagementet i Medicinerrådet afgørende. Og hun ser foreningslivet som en del af svaret på den mistrivsel, nogle studerende kæmper med i studietiden. Men mange foreninger kæmper for at holde foreningerne i live, og manglende økonomisk støtte til foreningerne og regler, der forbyder dem at tage imod sponsorater, gør det svært at drive foreninger, pointerede hun.

Hvis studerende beder om 2 minutter af din forelæsning til at gøre reklame for en aktivitet i en forening, så sig ja.

Derfor opfordrede hun direkte til at støtte foreningerne:

”Hvis studerende beder om 2 minutter af din forelæsning til at gøre reklame for en aktivitet i en forening, så sig ja. Hvis en forening beder om et bidrag, så sig ja. Overvej en ekstra gang at give tilsagn om bevilling”, sluttede Karen Porskrog Boisen og indkasserede dagens længste bifald.

Korrekturlæst af Charlotte Boel