’Betinget positiv’ akkreditering betyder, at tre nye uddannelser sættes på hold
Akkrediteringsrådet har tildelt AU en ’betinget positiv’ akkreditering. Rådets begrundelse er blandt andet, at AU har problemer med at sikre de studerendes kontakt til forskningsaktive undervisere. Prorektor Berit Eika ærgrer sig over, at universitetet nu må sætte tre nye uddannelser på hold.
Akkrediteringsrådets begrundelse
Formand for Akkrediteringsrådet, Per B. Christensen, siger om afgørelsen:
”Aarhus Universitet er langt hen ad vejen gode til at sikre deres uddannelsers kvalitet. Selvom deres kvalitetssikringssystem er relativt nyt, har det en velfungerende struktur, og det kommer overordnet godt rundt om de centrale områder i forhold til kvaliteten. Aarhus Universitet er en stor og kompleks institution. Derfor er det flot, at de overordnet set har et så veludbygget og velfungerende kvalitetssystem.
Men Aarhus Universitet har nogle udfordringer i forhold til at sikre, at deres uddannelser i tilstrækkelig grad er forskningsbaserede og at deres studerende har tilstrækkelig mulighed for tæt kontakt til forskningsaktive undervisere. Der er også problemer i forhold til at sikre, at forskningsmiljøerne bag uddannelserne rent faktisk dækker alle uddannelsernes fagområder. Så der kan være dele af uddannelserne, som der reelt ikke står noget relevant forskningsmiljø bag – og det vil kvalitetssikringssystemet ikke være i stand til at opfange. Det er problematisk.”
Kilde: Akkrediteringsrådet
Prorektor Berit Eika er ikke overrasket over Akkrediteringsrådets afgørelse om at tildele Aarhus Universitet en betinget positiv akkreditering. For universitetet har kendt Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling siden marts. Men hun ærgrer sig over, at afgørelsen får den konsekvens, at tre nye uddannelser må sættes på hold.
Læs også: AU har fået stemplet 'betinget positiv akkreditering'
En betinget positiv akkreditering betyder, at AU fortsat skal have sine uddannelser akkrediteret enkeltvis hos Danmarks Akkrediteringsinstitution, hvilket er en særdeles omfattende proces, der minimum tager et par år. Havde AU fået en positiv akkreditering, ville universitetet frit kunne tilrettelægge nye uddannelser, der havde fået en positiv prækvalificering i det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), uden efterfølgende at skulle have hver enkelt uddannelse akkrediteret særskilt.
”Konkret har vi tre uddannelser, som vi havde håbet at kunne udbyde og optage studerende på. De to af uddannelserne havde vi planlagt at optage studerende på allerede i år. Det ærgrer mig, for der er tale om ingeniøruddannelser, som der er stort behov for i samfundet,” fortæller Berit Eika.
AU har justeret sin praksis
Berit Eika understreger, at kritikken fra akkrediteringsinstitutionen ikke går på, at AU’s uddannelser ikke er forskningsbaserede. Den går på, at ledelsen ikke i tilstrækkelig grad har kunnet dokumentere, at uddannelserne er forskningsbaserede.
I akkrediteringsrapporten, som ligger til grund for afgørelsen, påpeges det blandt andet, at AU’s kvalitetssikringssystem på nuværende tidspunkt ikke giver ledelsen det tilstrækkelige overblik over, i hvor stort omfang uddannelserne er tilknyttet relevante forskningsmiljøer. Det samme er tilfældet i forhold til omfanget af de studerendes kontakt til forskningsaktive undervisere.
At det var der, skoen trykkede, fik AU allerede vished for, da Akkrediteringspanelet sendte sin indstilling i høring på AU tidligere på året. Det førte til, at AU indførte yderligere parametre for kvalitetssikring af uddannelserne
Institutionsakkrediteringer af universiteter i Danmark
- Aarhus Universitet: betinget positiv (2017)
- Københavns Universitet: betinget positiv (2017)
- Syddansk Universitet: positiv (2014)
- Aalborg Universitet: betinget positiv (2016)
- Danmarks Tekniske Universitet: positiv (2014)
- Copenhagen Business School: betinget positiv (2014) – genakkrediteret, positiv (2016)
- IT-Universitetet i København: betinget positiv (2014) – genakkrediteret, positiv
Tidligere har AU blandt andet målt forskningsbaseringen på antallet af forskningsaktive undervisere (VIP og DVIP), som underviser på uddannelserne. Nu har AU også indført en standard for, hvor mange af det minimale antal konfrontationstimer, som studerende er garanteret, der skal dækkes af en forskningsaktiv underviser (VIP og DVIP). Derudover skal institutlederne hvert femte år levere en redegørelse til uddannelsesevalueringerne om forskningsbaseringen af instituttets uddannelser.
”Nu er de nye tiltag implementeret, og vi skal vise, at de fungerer i praksis,” siger prorektor.
Berit Eika vurderer derfor ikke umiddelbart, at den endelige afgørelse betyder, at AU skal foretage yderligere justeringer.
AU ønsker genakkreditering hurtigst muligt
Rektor Brian Bech Nielsen og prorektor Berit Eika går nu i dialog med repræsentanter fra Danmarks Akkrediteringsinstitution for at planlægge den videre proces frem mod en genakkreditering af universitetet.
”Vi ønsker at blive genakkrediteret hurtigst muligt, selvfølgelig under forudsætning af, at vi har indsamlet tilstrækkelig dokumentation. Ifølge reglerne skal det senest ske inden for to år,” siger Berit Eika.
Københavns Universitet har ligesom AU fået en ’betinget positiv’ akkreditering i juni. Det samme skete for Copenhagen Business School og IT-Universitetet i København i 2014. Begge institutioner blev genakkrediteret i 2016, hvorefter de fik en positiv akkreditering.