KRONIK: Bund! Eller resten i håret

Studiestarten og rusugen er i gang – og jeg sætter en kasse med papirlommetørklæder frem på bordet. For hvert år i ugerne efter studiestart møder jeg unge, som har følt sig presset af alkoholkulturen.

De sidste 10 år er gymnasieelevers forbrug af alkohol på studieture faldet kraftigt, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. De unge på gymnasierne synes, alkoholkulturen fylder for meget, og det har ifølge Jens Boe Nielsen, formand for rektorer på landets gymnasier, ået de fleste gymnasier til at stramme op.

Men hvad med universiteterne? Her findes også studerende, der får for meget af universiteters løse alkoholkultur. Ved studiestart er det sidste års nye studerende, der er tutorer for de nye studerende, som dukker intetanende op med store forventninger til de højere uddannelsessteder. Her mødes de af billeder fra sidste års vilde rusfester, og stemningen bliver pisket op: masser af sprut hver aften og den vildeste fest. Så er agendaen sat for, hvordan det skal være, for at det er »rigtig« fest.

Jeg har selv set det, når jeg har været rundt at præsentere mig på holdene som studenterpræst. Senere har jeg mødt store grupper af nye studerende på vej i Fakta efter øl og spiritus, når jeg selv cyklede hjem efter arbejde. Det kan jeg sagtens holde til, der skal være plads til fest og gang i den – og bare for at slå det fast: Jeg er ikke afholdskvinde.

Men når jeg i ugerne efter får besøg af unge, der bryder grædende sammen, fordi de ikke har anet,
hvad de skulle stille op til disse vilde drukfester – ja, så må jeg fare til tasterne. Det er super svært som ny studerende, når man gerne vil vise sig fra sin bedste side, lære sine medstuderende at kende og ikke virke kedelig, fordi der bliver lagt op til, at det kun kan ske, hvis man drikker tæt hver aften i rusugen.

Der kan meget nemt komme et stort gruppepres på den enkelte, og jeg har hørt flere nye studerende sige, de følte sig udenfor, fordi de ikke ville drikke. Jeg har mødt andre,
som følte sig presset ud i sanseløs druk og ikke kunne huske en pind af, hvad de havde lavet. Især fyre har det svært. Måske er det sværere for dem at sige nej? Jeg har sågar mødt studerende, som hele det første studieår er kommet skævt ind på holdet, fordi de ikke ville drikke alkohol. Og jeg har mødt internationale studerende, der har været chokerede over det store fokus på alkohol. Det er en total fremmed verden for nogle af dem, og de aner ikke, hvor de skal gøre af sig selv.

Heldigvis er der i dagtimerne styr på alkoholforbruget på BSS, hvor jeg holder til. Her er det forbudt at drikke alkohol, før dagens introprogram slutter kl. 17. Godt for det! Det mener jeg, hele universitetet bør indføre hurtigst muligt. Det er spild af tid og respektløst både over for tutorer, der har brugt måneder på at planlægge introugen, og oplægsholdere, hvis ikke alle er 100 procent
opmærksomme i dagtiden.

Men efter kl. 17 og i weekenderne går det løs. Man vil nok forsvare sig med, at det er voksne, ansvarlige mennesker over 18, der godt kan overlades til sig selv. Men hvem er ansvarlig for gruppepres, eller hvis det bliver for vildt? Der er ingen ledelse eller ansatte tilbage på universitetet,
og forældrene er langt væk. Jeg kender til studerende, der simpelthen ikke tør tage med på rusweekend! Hvert år vil tutorerne gerne leve op til, at det skal være endnu vildere, end det var på deres hold året før. På den måde er det en drukkultur, der vokser sig større og større for hvert år.

Jeg tror, mange studerende, også mange flere end de få, der kommer hos studenterpræsten, vil opleve det som en befrielse, hvis rusintroduktion med fest og glade dage og øl kan ske, uden at man skal drikke sig i hegnet.

Er du enig med studenterpræsten? Skriv en kommentar i kommentarfeltet nedenfor - eller på debatten Ordet er frit