På lektor Franziska Günzel-Jensens masterhold i faget 'Entrepreneurship for Social Change' er de nye og populære tjenester inden for kunstig intelligens som ChatGPT, Elicit og DALL-E 2 ikke noget onde. Tværtimod. Hjælpemidlerne var noget af det første, hun introducerede for sine studerende, da de begyndte på faget i januar.

Franziska Günzel-Jensen er optaget af mulighederne i kunstig intelligens.

”Generelt mener jeg, at AI-redskaber kan understøtte studerende i mange forskellige læringsprocesser,” siger Franziska Günzel-Jensen.

Da hendes masterstuderende begyndte på 'Entrepreneurship for Social Change', opfordrede hun dem til at oprette en bruger på ChatGPT og inviterede AI-human co-creation-ekspert Janet Rafner fra AU’s Center for Hybrid Intelligence til at give de studerende en introduktion til, hvordan AI er opbygget, og hvilke muligheder og begrænsninger det besidder. Hun bad efterfølgende de studerende om at brainstorme på, hvordan de kunne bruge de tre AI-værktøjer ChatGPT, Elicit og DALL-E 2 i opgaveløsningen, men også de etiske aspekter af deres anvendelse.

”De studerende har haft fire opgaver igennem semestret, og i hver opgave har de skullet skrive, hvordan de brugte det, hvordan det hjalp dem, og hvor det havde sine begrænsninger. Det er også en del af deres endelige opgave. Det er et fag, der har en erfaringsbaseret komponent, og derfor tænkte jeg, at det var vigtigt at integrere det. Hellere integrere det proaktivt og tale med de studerende om brugen og etikken, end at de bare bruger det, og vi ikke kan have den samtale,” siger Franziska Günzel-Jensen.

Lektor styrer processen

Det er ikke blot sine studerende, lektoren får til at bruge kunstig intelligens. Hun bruger det også selv. AI hjælper hende, når hun forbereder sin undervisning og tænker over, hvordan hun kan engagere sine studerende.

På sit kontor bag skrivebordet drejer hun sin skærm for at vise sin alenlange samtale med ChatGPT, som hun har fået til at give eksempler på specifikke opgaver til sin undervisning. For eksempel har hun udviklet et rollespil i samarbejde med ChatGPT til sin undervisning om finansiering af startups. Emne, fokus, niveau og indhold er styret af Franziska Günzel-Jensen, men chatrobotten leverer idéer til strukturen og rollerne, forklarer hun.

Resultatet var brugbart, og det tog hende kun 45 minutter.

”Den laver det første udkast til alle roller ud fra mine input, og dens udkast forbedres så gennem mine justeringer. Det ville tage mig virkelig lang tid at lave sådan et rollespil selv,” siger Franziska Günzel-Jensen.

Det vigtige element er, at det er Franziska Günzel-Jensens egen viden og input, der får chatbotten til at levere noget, hun kan bruge. Den kommer ikke med noget ud af den blå luft, men er en understøttende ressource.

Det samme gør sig gældende, når de studerende får ChatGPT til at hjælpe med at skrive et pitch i hendes undervisning, mener hun.

”Det er analysen og valg af indhold, flow og pointer, som de studerende skal lære. Ikke om de for eksempel kan skrive kreativt, som tit er nødvendigt for at lave et godt hook i et pitch. Det er noget, AI kan hjælpe med, så de studerende får frihed til at fokusere på det vigtigste,” siger Franziska Günzel-Jensen.

AI-eksperter vil stoppe udviklingen af kunstig intelligens

Det er ellers ikke svært at finde frem til forskere, politikere og andre deltagere i den offentlige debat, der er alarmerede over den tilsyneladende så pludselige fremmarch af kunstig intelligens gjort tilgængelig for den almene bruger.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har i denne uge nedsat en ChatGPT-ekspertgruppe, fordi der ifølge ministeren er ”behov for anbefalinger til, hvordan skoler og institutioner undgår, at eleverne snyder ved brug af ChatGPT”. I januar tilføjede Aarhus Universitet ChatGPT og lignende værktøjer til sine retningslinjer for eksamenssnyd. Her fastslår universitetet, at det ikke er tilladt at bruge ChatGPT til eksamen under nogen omstændigheder.

Over 1.000 AI-eksperter, herunder forskere, AI-ingeniører og Elon Musk, der selv er medstifter af ChatGPT-skaberen OpenAI, skrev i marts under på et brev, der kalder på et øjeblikkeligt stop for udviklingen af store AI-modeller i de næste seks måneder, så evnerne og farerne ved et system som ChatGPT kan undersøges i dybden. Den amerikanske professor Geoffrey Hinton, der er blevet betegnet som 'Godfather of AI', har for nylig opsagt sit job hos Google, hvor han i ti år har arbejdet på kunstig intelligens. Han er blevet bange for, hvad den kunstige intelligens kan udvikle sig til, skriver BBC.

Studerende er nysgerrige – men usikre på retningslinjer

Det er en større diskussion, som Franziska Günzel-Jensen synes er vigtig og følger tæt. For eksempel lytter hun ugentligt til timevis af podcasts om emnet for at følge den nyeste udvikling indenfor området. Men bekymringen for, hvad en chatbot som ChatGPT kan misbruges til i universitetssammenhæng, er ikke det sted, diskussionen bør starte.

”Mit udgangspunkt er ikke, hvordan de studerende vil kunne misbruge det. Det er ikke den måde, jeg tænker om mine studerende,” siger hun og fortæller om den feedback, der har været fra hendes studerende indtil videre:

”De er glade for, jeg har introduceret det, og at vi kan tale om det. Mange er meget nysgerrige, men siger også, de er usikre på de retningslinjer, AU selv kom ud med om brugen af kunstig intelligens. De er i tvivl om, hvad der er okay,” siger hun.

Hvis et universitet lukker sig ude af debatten om, hvordan man kan bruge kunstig intelligens i praksis, og kun fokuserer på at kritisere det, så lukker universitetet også af for de muligheder, som teknologien åbner for, mener Franziska Günzel-Jensen.

”Det er vigtigt at tage en diskussion om AI indenfor hvert vores fag og på vores institutter. Hvad skal de studerende kunne uden brug af hjælpemidler, og hvor kan AI hjælpe dem med at fokusere endnu mere på at lære det, vi ønsker, de skal lære? Jeg tror ikke, vi kan være en del af den diskussion, hvis vi bare sætter brugen af det på pause. Og som universitetet mener jeg, vi skal være en del af diskussionen,” siger hun.

Franziska Günzel-Jensens fakultet, Aarhus BSS, og AU som helhed har været meget støttende og åbne over for hendes arbejde med de nye AI-værktøjer, fortæller hun.

Flere undervisere på hendes institut, Institut for Virksomhedsledelse, bruger desuden selv værktøjerne, og i april afholdt instituttet et seminar om værktøjerne indenfor kunstig intelligens med fokus på eksamener og undervisning. Her holdt Franziska Günzel-Jensen oplæg om sine erfaringer med brugen af AI i undervisningen og det supervision-brev til studerende om ChatGPT, hun har skrevet, som også ligger tilgængelig på AU Educate.

Hvor går grænsen?

Men er der så slet ikke nogen grænse for, hvor meget de kunstigt intelligente værktøjer må hjælpe med? Det er der, mener Franziska Günzel-Jensen, men svaret vil være forskelligt fra fag til fag.

”Når vi når dertil, hvor vi ikke forstår, hvordan den tager beslutninger, og vi ikke er i kontrol over processen, vil jeg mene, det bliver problematisk. Men det er meget svært at forudse, hvad AI vil udvikle sig til,” siger hun og vender igen tilbage til potentialet i værktøjerne:

”I undervisningssammenhænge håber jeg, at AI kan blive et redskab til at skabe mere ligestilling for eksempel for studerende med forskellige sociale baggrunde og forskellige læringspræferencer,” siger Franziska Günzel-Jensen, der også er blevet medlem af gruppen 'AI for Good' ved University of Warwick, som har til formål at gennemgå og forestille sig mulighederne og udfordringerne ved AI indenfor uddannelse.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.