Den kunstigt intelligente chatbot ChatGPT har siden sin lancering i november forbløffet og forarget. Chatbotten, der er skabt af selskabet OpenAI, er ikke den første af sin slags, men det er den første chatbot, der på en så overbevisende måde kan interagere med mennesker.

Man kan forestille sig ChatGPT som et computerprogram, der er designet som et intelligent menneske, du kan spørge om ting, tale med eller få til at udføre opgaver for dig, for eksempel at skrive et digt eller løse en ligning. Fem dage efter sin lancering i november havde den allerede 1 million brugere.

Over en million mennesker har altså allerede testet den, og mange er ganske imponerende af dens kunnen. For bare at nævne et eksempel kan den bestå den danske indfødsretsprøve fra 2022, som en DTU-forsker testede på den, og dens intelligens har ifølge The New York Times fået Googles ledelse til at holde hastemøder, fordi de frygter, at den nye form for kunstig intelligens kan ændre eller helt erstatte de traditionelle søgemetoder på internettet.

På AU vækker den nye chatbot både nysgerrighed og bekymring. En af dem, der af nysgerrighed har prøvet at finde ud af, om ChatGPT kan hjælpe studerende, er Kristoffer Laigaard Nielbo. Han er lektor på AU’s Center for Humanities Computing og har en indgående viden om sprogmodeller inden for kunstig intelligens, som ChatbotGPT netop er.

Han prøvede for eksempel at give den opgaver fra faget natural language processing, som han underviser i. Det gik meget godt, fortæller han.

”Det løste den udmærket. Men det var vel ikke til mere end et 7-tal, fordi den brugte lidt forældet teknologi og standardløsninger, som jeg ikke vil anbefale mine studerende at bruge, hvis de vil have et 12-tal. Den løsning, chatbotten kom med, ville den studerende alligevel kunne finde online. Den gør det bare mere lettilgængeligt,” siger Kristoffer Laigaard Nielbo.

AU advarer mod at bruge chatbotten til eksamen

Chatbottens pludselige lancering og den efterfølgende overvældende opmærksomhed har også fået Aarhus Universitet til at forholde sig til den.

Den 3. januar tilføjede AU under afsnittet om eksamenssnyd på studerende.au.dk et nyt felt, der angiver, at universitetet betragter brug af en chatbot eller anden AI som snyd. I en nyhed slår AU desuden fast, at chatbots heller ikke må bruges i ”eksaminer, hvor alle hjælpemidler er tilladt”.

Spørger man chatbotten selv, om den kan bruges til at snyde i en eksamen på universitetet, lyder svaret:

”Nej, det vil jeg ikke anbefale. Det er vigtigt at huske, at snyd er en form for fusk, der er ulovligt og uetisk, og det er aldrig acceptabelt at snyde i en eksamen”, svarer chatbotten blandt andet.

Vicedirektør for AU Uddannelse: Uvist, om eksamensprocedurer skal genovervejes

Vicedirektør for AU Uddannelse, Anna Bak Maigaard, fortæller, at AU planlægger et temamøde om teknologien, ligesom de følger med i, hvordan andre institutioner forholder sig til den. Udviklingen inden for AI og chatbots kommer til at udfordre alle uddannelsesinstitutioner, vurderer hun.

”Vi går i dialog om emnet med de andre danske universiteter, og vi vil følge udviklingen internationalt. Vi har nemlig brug for at blive klogere på, om og hvordan vi kan tilpasse eksamensformaterne og procedurerne,” siger Anna Bak Maigaard, der dog mener, det endnu er for tidligt at forholde sig til, hvordan ændringerne konkret kunne se ud.

Det væsentligste i øjeblikket er at slå fast, at AU anser brug af chatbotten til eksamener som snyd, forklarer hun.

”Det er et krav, at man som studerende løser sine eksamensopgaver selvstændigt og individuelt, og det har man ikke gjort, hvis man har benyttet en chatbot. Det handler både om de studerendes læring og om, at samfundet skal kunne have tillid til det kvalitetsstempel, det er at få en universitetseksamen,” siger hun.

Anna Bak Maigaard understreger, at de nuværende metoder til at opdage eksamenssnyd også spiller en rolle i forhold til at opdage, hvis en studerende har brugt AI ved eksamen.

”Det drejer sig blandt andet om plagiatprogrammer, tilsynsprøver, kombinationseksamener med en mundtlig del og så det forhold, at underviserne ofte kender de studerendes niveau og sprog fra andre sammenhænge,” siger hun.

Forsker i kunstig intelligens: Den er imponerende, men har svagheder

Lektor Kristoffer Laigaard Nielbo er imponeret over ChatGPT, fordi den er den første af sin slags, der er blevet så dygtig til at indgå en samtale med et menneske. Det er sket gennem fodring af massevis af data og menneskelig fintuning af den. Den er altså trænet af mennesker, der har forholdt sig til, hvor godt den svarer, og hele tiden rettet den til, så den virker menneskelig. Men med hans indgående kendskab til kunstig intelligens ser han også dens begrænsninger.

”Det er på mange måder en virkelig imponerende chatbot. Man kan snakke med den, og den giver fornuftige svar. Når det er sagt, er jeg måske ikke helt så imponeret, som mange har været, for vi kender godt den type modeller og har set tilsvarende præstationer før. Der er klassiske områder, hvor den bryder sammen, og det er trivielt at få den til at svare forkert.”

”Sådan noget som simple aritmetiske regneoperationer er svært for de her sprogmodeller. Det er for eksempel også rigtigt svært for den at finde ud af, hvem et personligt pronomen refererer til i en sætning. Hvis jeg for eksempel spørger dig, om du kommer til festen, og du så svarer, at du skal arbejde, så har ChatGPT rigtigt svært ved at finde ud af den implikatur. Jeg forstår jo øjeblikkeligt, at du ikke kommer, fordi du skal arbejde,” siger Kristoffer Laigaard Nielbo.

Medstifter: Stol ikke på den til noget vigtigt

Desuden skal man som bruger være opmærksom på, at chatbottens data kun går frem til 2021. Den aner altså for eksempel ikke, at Rusland invaderede Ukraine i 2022. Der er også andre faldgruber. Chatbotten vil altid forsøge at give dig et rigtigt svar, og derfor kan den ende med at give dig det, den tror er et gyldigt svar, på en falsk præmis.

”Hvis du spørger den om noget ævl: Hvorfor er en særlig supercomputer bedre end en supercomputer? Så begynder den at forklare, hvorfor den ene ikke er en supercomputer, og hvorfor den anden er. Hele præmissen for diskussionen er forkert, men den antager, at det er korrekt og laver en slutning på det. Der skal man nok passe lidt på, hvis man begynder at bruge den i en sammenhæng, hvor man ikke har kontrol over, om det, man propper ind i den, er korrekt,” siger Kristoffer Laigaard Nielbo.

Sam Altman, som er medstifter og administrerende direktør for OpenAI, der står bag ChatGPT, gjorde i december opmærksom på chatbottens begrænsinger.

”Lige nu er det en fejltagelse at stole på den i forhold til alt, der er vigtigt”, skrev han blandt andet på sin Twitter.

Forsker er ikke bekymret over kunstig intelligens

Kristoffer Laigaard Nielbo er ikke så alarmeret over teknologien og den nye ChatGPT, som man ellers har set flere være i den offentlige debat. Først og fremmest påpeger han, at teknologien er kommet for at blive, og at automatiseringen af opgaver har stået på siden industrialiseringen. Han ser automatiseringen som et redskab, der kan frigive menneskelige ressourcer til andre opgaver.

”Jeg er ikke bekymret over den. Den er et godt redskab. Man kan altid misbruge teknologi, men det gør den ikke dårlig. Det er som oftest mennesker, der gør teknologi dårlig,” siger Kristoffer Laigaard Nielbo.

I stedet vurderer han, at chatbotten endda kan være et værdifuldt redskab for studerende.

”Jeg ville bruge den konstruktivt som en slags dialogpartner, velvidende at den er fejlbehæftet, så du skal reflektere over, hvad du henter fra den. Du kan få den til at hjælpe dig med at reflektere over en opgave: Hvad kan løsningen være her?” siger han.

Studerende, der vil klare sig godt, skal alligevel sætte sig ned og tænke

Han sammenligner det med dengang, lommeregneren gjorde sit indtog i folkeskolen. I første omgang anså folkeskolen det som snyd, hvis eleven brugte den. Senere begyndte man at se på lommeregneren som en hjælp og tilpassede undervisningen til den nye teknologi.

Kristoffer Laigaard Nielbo ville heller ikke have nogen betænkeligheder ved at lade chatbotten indgå i eksamener på hans eget felt.

Du ville ikke være afvisende overfor, at den kan indgå som redskab i en eksamen, uden at det er snyd?

”Nej, for jeg kan alligevel få min information andre steder online. I det øjeblik du må bruge internet, kan jeg ikke se noget problem i, at du også må bruge ChatGPT. I hvert fald i de mere formelle fag. Jeg skal ikke kunne sige det, hvis du skal skrive et essay om et eller andet. Men selv der kræver det jo alligevel, at man er ret grundig med at gennemgå det, den genererer. Studerende, der vil klare sig godt, ville alligevel skulle sætte sig ned og tænke over, hvordan de kan forbedre dens svar,” siger Kristoffer Laigaard Nielbo.

Danske Universiteter er opmærksom på teknologien

Hos Danske Universiteter har man endnu ikke taget stilling til chatbotten, fortæller direktør Jesper Langergaard. De danske universiteters interesseorganisation er dog opmærksom på chatbotten og vil sandsynligvis vende den på et møde i februar.

”Det er nødvendigt at diskutere, for det giver nye udfordringer og nye muligheder for de studerende,” siger han.

Om chatbotten er problematisk i universitetssammenhæng, er han dog mere tilbageholdende overfor at konkludere. Danske Universiteter har ikke på forhånd en negativ holdning, forklarer han.

”Jeg ved godt, at det, der har været i medierne til at starte med, er, at nu er det lettere at snyde og få nogen til at skrive sine opgaver, og det kan også være en udfordring. Men al ny teknologi giver muligheder. Da regnemaskinen kom i sin tid, kunne man også sige: Er det ikke snyd? Men regnemaskinen er en positiv udvikling,” siger han.

DSF: Den er nok mere udbredt på gymnasiet

Danske Studerendes Fællesråd er ligeledes klar over, at et nyt – og for nogle uventet – redskab nu er til stede. Men organisationen har heller ikke taget stilling til den, fortæller forperson Julie Lindmann.

”På gymnasier med redegørende opgaver, hvor de for eksempel skal forklare noget fra et tidspunkt i historien, er det nok mere udbredt at bruge den. På universitetet er det jo sjældent, at opgaverne er så enkle. Men hvis det bliver et værktøj, som de studerende bruger til at undersøge ting, skal man nok overveje at have det med i noget metodisk undervisning om, hvad det er for noget information, man får fra den,” siger Julie Lindmann.

På et bestyrelsesmøde i januar vil hun bringe emnet op og spørge studenterrådene, om de kender til brug af chatbotten.

”Jeg tror klart, at det kan blive brugt mere på gymnasierne. Og så er det klart, de tager det med videre, når de skal på universitetet. Men man har altid set det her. Med Wikipedia snakkede man også om, at det var snyd. Men så fandt man ud af, det også er et værktøj,” siger Julie Lindmann.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.