"De var bare supermærkelige på grund af efterskælvene af corona."

Sådan beskriver nordiskstuderende Jacob Brun rusugerne i 2020 og 2021, som han begge år fik ind på nært hold. I 2020, da coronaen ramte, var han ny studerende, og året efter var han tutor. Med sig bragte coronaen begrænsninger og den konstant underliggende bevidsthed om, at intet var som normalt.

Jacob Brun havde derfor heller ikke et reelt billede af, hvordan en normal rusuge tog sig ud. Sådan var det også for Rosa Engelbert Jensen, der i år og sidste år var cheftutor på filosofi.

Men hvordan arrangerer man et rusforløb efter coronatiden, når man ikke kender til en studiestart, som den normalt udfolder sig?

Ifølge Jacob Brun var det egentlig ikke et problem, da han sammen med de andre tutorer tidligere i år skulle sammenflette et program til at byde de nye studerende velkommen.

"Vi så udfordringen med corona som en mulighed for at rebrande rusugen og starte fra scratch," siger Jacob Brun.

Rosa Engelbert Jensen fandt tidligere rusugeprogrammer på filosofi frem fra arkivet, men ligesom Jacob Brun så hun en mulighed for at sætte sit eget præg.

"I programmerne kunne jeg ikke finde nogen normer eller de usagte ting, som man normalt oplever i rusugen. Jeg kunne bare se, hvad de havde planlagt. På den måde har der været fin mulighed for at skabe sine egne normer og tage det op, man synes er vigtigt," siger Rosa Engelbert Jensen.

Bryder med vante rammer og roller

Det har været normal praksis, at hvert studie har sine egne særlige traditioner i rusforløbet, som tutorer viderefører til de næste årgange. Mange af de traditioner – særligt dem, der indebar tæt kontakt og alkohol – var pludselig ikke mulige at gennemføre i 2020. Det har givet et særligt pusterum til at overveje, om disse traditioner overhovedet skulle leve videre i fremtidige programmer.

"Allerede sidste år var der en ret fin kutyme med den her konsensus om, at man er med til at skabe sine egne traditioner," siger Rosa Engelbert Jensen og giver et eksempel:

"Hvis der har været mange af de ældre tutorer, kan det måske godt være lidt svært, fordi de har haft en rigtig introuge og har en idé om, at på filosofi har vi altid en rød farve på eller et eller andet. I år havde vi heldigvis en lyserød farve på, for der var ikke nogen af dem tilbage, som syntes, det skulle være en rød T-shirt. Der har ikke været særligt meget af sådan noget: Det her sker altid på den måde, så det kan du ikke ændre på," siger hun.

På Nordisk sprog og litteratur, hvor Jacob Brun er cheftutor, findes et andet eksempel på en tradition, der er blevet droppet efter corona. Det er den såkaldte ildceremoni, hvor de nye studerende mødte op til kutteklædte tutorer på et tag med ildshow og indvielsesritualer, efter mørket var faldet på.

Jacob Brun og de andre tutorer var blevet oplyst om traditionen, men med deres ønske om en generel løsrivelse fra det vante forblev ceremonien fortid, fortæller han.

Rosa Engelbert Jensen anerkender også, at traditioner er vigtige, men hun ser ingen grund til, at de forbliver de samme. Traditioner kan ændre sig, og nogle kan blive ligegyldige. For eksempel ændrer juleaften sig, når ens forældre bliver skilt, og ligeså kan studiestarten tage en ny form efter corona, som Rosa Engelbert Jensen formulerer det.

Utrygge nye studerende 

Men det er ikke blot selve generationsskiftet på uddannelserne, der har givet anledning til at gentænke rusprogrammet.

En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om de nye studerendes forventninger og trivsel i rusugen har også motiveret cheftutorerne til at genoverveje gammel praksis. Det fortæller Jacob Brun.

I undersøgelsen, der er lavet blandt de nye studerende på landets videregående uddannelser, svarer 24 procent af de kvindelige studerende, at de frygter grænseoverskridende sociale aktiviteter i studiestarten.

"Det var sundt lige at revidere hele rusforløbet og de gamle traditioner – også når man tænker på den nye rapport," siger Jacob Brun.

Sexisme var også en af grundene til, at Rosa Engelbert Jensen i sin tid valgte at blive tutor. Emnet optager hende meget, og hun arbejder derfor også med det uden for universitetet som bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark.

"Det var egentlig, fordi jeg gerne ville se, om det kan gøre noget, hvis man får en start på studiet, hvor der er taget hensyn til de her ting, hvor der er fokus på det – og med en kvinde i front, så man ikke møder filosofi som det mest maskuline studie nogensinde. Jeg følte, det gik rigtigt godt sidste år, og jeg synes, deres årgang har haft det markant bedre i forhold til deres dynamik, end min årgang havde," siger Rosa Engelbert Jensen.

I introugen afholdt hun et oplæg for de nye studerende på filosofi om grænseoverskridende adfærd, diskrimination og fordomme. Og allerede inden studiestarten holdt hun i maj et oplæg for sine medtutorer om en lang række af de problemer, der kan opstå, for eksempel homofobi og racisme. Hun talte med dem om, hvordan diskrimination kan vise sig i mange former, og fik tutorerne til at reflektere over, om de selv har oplevet diskrimination eller at blive mødt med fordomme.

"Så ved jeg, at mine tutorer er klædt ordentligt på, hvis nogen kommer med noget. Så kan de ligesom finde ud af det, fordi de har fået et sprog for de her ting, som for eksempel nederen fordomme," siger hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.