Cirka 15 medarbejdere står til fyring på ST

38 millioner kroner ud af den samlede besparelse på 150 millioner kroner skal hentes på institutter, centre og dekanatet, så alle skal svinge sparekniven, og på tre institutter skal man skære så dybt, at det kommer til at betyde afskedigelser i medarbejderstaben. Fælles for de tre institutter er, at de har kørt med underskud gennem flere år.

Fyringer på Bioscience

Cirka ni medarbejdere står til at miste deres job på Institut for Bioscience i Roskilde, Kalø og Silkeborg (RKS), hvor man er blevet pålagt at spare 2,2 millioner kroner ud af de samlede besparelser på 38 millioner kroner, som blandt andet skal findes på institutterne.

Institutleder Peter Henriksen fortæller, at instituttet gennem de seneste tre år har kørt med underskud, og som det ser ud nu, vil man stå med et underskud på minus 11,8 millioner kroner ved årets udgang.

Institutlederen har på den baggrund aftalt med dekan Niels Christian Nielsen, at instituttet får en ekstra basisbevilling på 10 millioner kroner for 2016-2018 og ni millioner kroner for 2019-2020. Men den øgede basisbevilling er ikke nok til at dække de underskud, som instituttet kan se frem til i budgetterne for 2017-2020. 

Prognosen lyder på et underskud på budgettet på 2,1 millioner kroner i 2017, 3,5 millioner kroner i 2018 og 4,1 millioner kroner i 2019 og 2020.

”Vi kan ikke finde disse besparelser uden at reducere i vores lønbudget. Vi håber, at det kan ske ved frivillige fratrædelser, men er det ikke tilstrækkeligt, skal vi ud i afskedigelser. Det samlede sparekrav svarer til cirka ni stillinger,” siger Peter Henriksen.

Institutlederen har endnu ikke lagt sig fast på fordelingen af afskedigelser på de tre lokaliteter.

”Vi er en enhed fordelt på tre lokaliteter, og hvor vi eventuelt må afskedige afhænger af antallet af eventuelle frivillige fratrædelser. Vi har sat en tidsfrist til 5. september i forhold til at drøfte en frivillig fratrædelse, og efter den dato gør vi boet op set i forhold til de opgaver, vi står over for at løse fremover,” forklarer Peter Henriksen.

Institutlederen kan på den baggrund heller ikke på nuværende tidspunkt sige noget om fordelingen af fyresedler mellem VIP og TAP.

Voldsomt, når det bliver konkret

Seniorforsker Beate Strandberg, der er tillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på Institut for Bioscience i Silkeborg, fortæller, at man var klar over, at der var overordnede forhandlinger i gang omkring instituttets økonomi.

”Vi vidste, at der har været forhandlinger med dekanen om vores basisbevilling og administrationsbidrag, og vi fik så resultatet af disse forhandlinger på et ekstraordinært LSU-møde i onsdags. Jeg må sige, at jeg blev meget berørt, for selvom man ved, at der er ting i gære i forhold til et sparekrav, er det voldsomt, når det bliver så konkret, at det er ens kolleger og en selv, det handler om. Vi har også den seneste store sparerunde i frisk erindring her på instituttet,” siger Beate Strandberg.

23 medarbejdere måtte forlade Bioscience (RKS) under den store sparerunde på universitetet i 2014. Syv blev afskediget, mens resten valgte en seniorordning eller en frivillig fratrædelse.

Problem, at der er sat tal på

Beate Strandberg finder det problematisk, at der er sat et omtrentligt antal på de medarbejdere, der risikerer at blive afskediget i denne runde.

”Vi er ikke blevet bedt om at afskedige et bestemt antal medarbejdere. Derimod er vi blevet mødt med et besparelseskrav, og jeg synes, man skal se på eventuelle andre muligheder, inden man melder tal ud angående afskedigelser, også selvom der er tale om et cirkatal.”

Find årsagen til underskud

Hun slår desuden fast, at man kan ”blive ved med at fyre medarbejdere”, med mindre man begynder at se på årsagen til de gentagne underskud på budgetterne.

”Vi bliver nødt til at se på årsagen til, at det ser ud, som det gør hos os i stedet for at blive ved med at fyre medarbejdere - og dermed miste indtægtsmuligheder. Og det handler om vores basisbevilling, men også om vores administrationsbidrag. Vi betaler administrationsbidrag ud fra situationen i 2013, hvor vi var mange flere medarbejdere - og havde en stor omsætning - hvilket flere gange er blevet påpeget over for fakultetsledelsen.”

Institutleder Peter Henriksen forklarer, at instituttets bidrag til administration og til universitetets pulje til strategiske satsninger er på 50 millioner kroner om året.

”Vi har lidt under et højt administrationsbidrag, som gør det vanskeligt for os at rette op på økonomien, da vi ikke kan røre ved bidraget,” siger Peter Henriksen.

Institutternes bidrag til blandt andet administration gøres op efter en fordelingsnøgle med afsæt i den økonomiske situation for 2013, hvor Bioscience (RSK) havde flere medarbejdere og større indtægter end det har været tilfældet de efterfølgende år. Peter Henriksen har forsøgt at få ændret fastlæggelsen af administrationsbidraget til at tage udgangspunkt i 2014. Men forgæves, da det vil ramme de andre institutter hårdt.

”Jeg har været i mindretal i forhold til det ønske, men efter forhandlinger med dekanen har vi nu fået en øget basisbevilling, som kan kompensere for det høje administrationsbidrag. Men desværre drukner bidraget lidt i det hele, eftersom vi kommer til at stå i en økonomisk situation, der bliver forværret de kommende år. Derfor er besparelserne nødvendige.”

Handler den økonomiske situation også om, at I ikke er gode nok til at tjene penge til instituttet?

”Vi er gode til at tjene penge, men myndighedsbetjening har været et presset område de senere år. Vi har gennem mange år lidt under en reduktion på to procent på vores budgette den situation, som man nu også oplever på resten af universitetet.

Hvad er dit bud på, hvordan I får rettet op på økonomien?

”Vi er gode til at tjene penge, og med de rammer, vi har nu med en øget bevilling, og med en reduktion i lønbudgettet, mener jeg, at vi vil være en bæredygtig enhed fremover. Men vi skal fortsat være meget aktive på ansøgningsfronten, og vi skal også formå at finde muligheder på nye markeder,” siger Peter Henriksen.

Fyringer på Molekylærbiologi og Genetik

Dråben, der får bægeret til at flyde over. Sådan betegner institutleder Erik Østergaard Jensen de to millioner, som Institut for Molekylærbiologi og Genetik er blevet pålagt at spare ud af de 38 millioner.

LÆS OGSÅ: AU skal spare 280 millioner kroner de næste fire år

På instituttet har man nemlig haft et underskud på cirka syv millioner om året de seneste tre år, og i år forventer institutleder Erik Østergaard Jensen et underskud på seks millioner.

”Det har den konsekvens, at vi kommer til at skære cirka fire stillinger,” siger institutlederen. 

Erik Østergaard Jensen kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvor de fire medarbejdere skal findes, eller om fordelingen af fyresedler mellem VIP og TAP. Institutlederen kan heller ikke sige noget om, hvorvidt det her bliver de sidste afskedigelser i en sparerunde på instituttet.

”Jeg kan ikke forudsige noget, hvad det angår, for vi er ekstremt afhængige af ekstern funding. Vi henter overhead på omkring 30 millioner kroner om året, som dækker størstedelen af vores basisudgifter, så det hele handler om, hvorvidt medarbejderne fortsat er gode til at hente penge til instituttet. Sagt med andre ord skal man aldrig sige aldrig, men vi har fået trimmet organisationen, og medarbejderne er gode til at hente eksterne midler, så efter den her trælse bundvending, er jeg positiv i forhold til fremtiden,” siger Erik Østergaard Jensen.

Medarbejderne på de to institutter har frem til 5. september til at beslutte sig for en frivillig fratrædelse. De medarbejdere, som ledelsen påtænker at afskedige, vil få partshøringsbreve udleveret den 14.-15. september.

Fyringer på Institut for Husdyrvidenskab

Det sidste institut, der skal skære så dybt, at det kommer til at koste medarbejdere deres job, er Institut for Husdyrvidenskab. To medarbejdere afskediges som en konsekvens af, at ledelsen har valgt at nedlægge fiskeområdet.