Aarhus Universitet præsenterede mandag et udkast til AU’s første klimastrategi.

Her lyder det overordnede mål, at universitetet skal være CO2-neutralt i 2040, og om fem år skal den første tredjedel af CO2-udledningen være skåret væk. Hovedmålene er suppleret af en lang række delmål inden for transport, bygninger, indkøb og affald. 

LÆS OGSÅ: Aarhus Universitetet skal være CO2-neutralt i 2040

Connie Hedegaard, der er bestyrelsesformand for Aarhus Universitet, glæder sig over, at strategien indeholder så konkrete målsætninger.

”Jeg vil hellere have færre, konkrete mål, som vi rent faktisk kan levere på, frem for en masse runde ord og formuleringer, ingen kan relatere til.” 

Og så mener hun også, at barren er blevet sat i en ambitiøs højde.

”Ofte sætter virksomheder mål, de er helt sikre på at kunne opnå, så man kan blive i tvivl om, hvorvidt det rent faktisk vil ændre noget i den organisation. Jeg er helt sikker på, at de her mål betyder, at AU skal ændre praksis for at indfri dem,” siger Connie Hedegaard. 

Det gælder alt fra nytænkning, når det nye campus 'Universitetsbyen' skal bygges, over transportformer til universitetets indkøb af varer og maskiner.

”Det her er ikke bare en skrivebordsøvelse med pæne ord. Det ændrer rent faktisk universitetets praksis og adfærd,” siger Connie Hedegaard. 

Ja, det batter noget

Batter det nu også noget, at AU skruer ned på CO2-udledningen, hvis USA, Kina og resten af verden bare oser videre, kan man måske fristes til at spørge. 

”Ja” er svaret, hvis man spørger Connie Hedegaard.

”Det er klart, at et universitets største bidrag er den viden og de løsninger, vi kan stille til rådighed for resten af samfundet. Men når man lever af at levere viden og fortælle resten af samfundet, hvad der er klogt at gøre, så må man også vise, at man er sit ansvar bevidst og selv er med til at løfte,” siger hun og fortsætter: 

”Det har også en negativ effekt, hvis dem, der skal forestille at vide mest om klima, er fløjtende ligeglade”

Ifølge bestyrelsesformanden dur det heller ikke, hvis alle sætter sig ned og venter på, at andre gør noget. 

”Hvis vi i Danmark skal nå de klimamål, vi har sat, kan det kun ske, hvis alle organisationer, arbejdspladser og virksomheder er med. Det er en helt vildt stor udfordring, men hvis vi alle går i gang nu, kan vi rent faktisk ændre tingene.”

Er det ’nice to have’ eller ’need to have’? 

Et af de områder, udkastet til klimastrategien sætter spot på, er transport. Her er ambitionen, at

klimaaftrykket fra flyrejser skal nedbringes med 30 procent.

Præcist hvordan det skal ske, er ifølge Connie Hedegaard noget, man skal finde ud af på de enkelte institutter, når målene i strategien skal følges op af konkrete handleplaner. 

Et par forslag er dog allerede lagt på bordet i udkastet til strategien, nemlig at det skal være mere attraktivt at tage toget eller at bruge virtuelle mødelokaler.

”Selvfølgelig skal man stadig til konferencer, hvor det kan være svært at finde gode alternativer til flyrejser. Men der er også nogle møder med en begrænset deltagerkreds, som kan holdes virtuelt, hvis man har udstyr til det, der virker og er nemt at bruge,” siger bestyrelsesformanden.

På samme måde kan en tur fra Billund til Kastrup skiftes ud med en DSB-tur i tog. 

Ifølge Connie Hedegaard er det vigtige, at automatpiloten slås fra, så man ikke altid springer om bord på det første det bedste fly, men overvejer, om der er andre muligheder.

”Det er en kulturændring, hvor man hver gang skal overveje, om noget er ’nice to have’ eller ’need to have’. Det gennemtvinger en diskussion om, hvad der er vigtigt at deltage i – og hvad der er vigtigst.” 

Alle skal inddrages

Connie Hedegaard understreger, at det lige nu handler om at få de overordnede linjer på plads, inden man lægger sig fast på konkrete tiltag.

”Først sætter man de overordnede mål og delmål og får dem vedtaget. Derefter er næste del af øvelsen at finde ud af, hvilke konsekvenser de mål skal have på en lang række områder ned gennem organisationen.” 

Og der skal både ansatte og studerende inddrages. Det glæder bestyrelsesformanden sig over, at de også allerede har været i arbejdet med udkastet til klimastrategien. Blandt andet har studerende og ansatte været repræsenteret i en arbejdsgruppe, der har bidraget til strategien.

”Det er vigtigt, at det er en inkluderende proces, hvor vi udnytter den viden, der er på universitetet,” siger Connie Hedegaard. 

Hun håber, at endnu flere vil komme med input og konkrete forslag til strategien, som er sendt i høring blandt universitetets ansatte og studerende frem til 3. marts.