DEBAT: Bliver de nye studerendes brug af AI til Akademisk Intelligens eller Alvorlig Inkompetence?

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning. 

Det er studiestart. De mange nye studerende, der nu tager hul på studielivet, møder en ny virkelighed; mange, som har brugt AI i gymnasiet, møder nu flere stedprøver og mundtlige eksaminer. Aarhus Universitet skylder de nye årgange at tydeliggøre, hvordan AI ikke kan bruges til læring, for det er en opgave som gymnasierne ikke har magtet. Taberne bliver de nye studerende. 

Men hvordan bruger de nye studerende egentlig AI? Svaret findes i en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, ’Elevers brug af AI i gymnasiet’ som blev udgivet sidste år. Rapporten viste flere tendenser: 

• Gymnasieeleverne mente i gennemsnit, at man kunne kopiere 1/4 af sin opgave (uden efterfølgende redigering), uden at det skulle betragtes som snyd.
• 2/3 oplevede, at de brugte AI til at snyde med opgaver.
• 9/10 oplevede at snyde med AI i gruppearbejde.
• Kun 7 procent nægtede at bruge AI af frygt for at blive taget for snyd. 

Men hvad siger gymnasieeleverne selv til deres brug af AI? I rapporten beskrives, hvordan eleverne føler sig dovne og afhængige af AI, mister deres kreativitet og får sværere ved at fordybe sig i tekster. 

Det smitter

Den praksis, som infiltrerer universiteterne, når de næste årgange ankommer, er altså en, hvor de studerendes færdigheder ligger begravet i et datacenter. Det fabelagtige er, at mange studerende selv er bange for, at deres brug af AI står i vejen for deres indlæring, alligevel føler de sig tvungne til at bruge det. Tvangen opstår i det usynlige pres, der ligger i antagelsen om, at alle andre også bruger AI. 

Man ser, at AI ikke opleves som åben social praksis blandt de nye studerende. I stedet antager de, at andre bruger det, og at de derfor kommer bagud, hvis ikke de selv springer hovedkulds ud i datacenterafhængigheden. Det er altså også FOMO, der driver AI-brugen. 

Dog må man medgive, at AI er et felt i konstant udvikling – og netop det er da også en undskyldning, som er ganske brugt af dem, som ikke tør hjælpe de nye studerende ved at tydeliggøre, hvordan AI ikke kan bruges til at fremme læring. Vi ved endnu ikke, hvordan AI kan bruges fornuftigt; til gengæld ved vi allerede, hvordan det er decideret skadeligt at bruge AI– så hvorfor ikke sige det?

Formentlig fordi svaret er lige så kedeligt som rådene om kost og motion: Skriv selv, læs selv, tænk selv. 
Systemerne, der skal gribe de årgange, som udgør hele Danmarks AI-eksperiment, kommer nemt til at antage, at de nye studerende ved mest om AI.  Af alle fejl er det den største. For af rapporten ser vi, at netop den uhensigtsmæssige, skadelige og fordummende måde at bruge AI på tilmed er uomstrideligt fremherskende blandt fremtidens årgange.

Det er universitetets ansvar

Og hvorfor skal universitetet så tage ansvaret? Hvad med gymnasierne? Hvad med ministerierne? 

Svaret er simpelt: Hvis AI skal bruges fornuftigt i morgen, skal vi hjælpe de studerende i dag – og vi skulle have gjort det i går. Og når gymnasieelever bliver til studerende, er ansvaret universitetets. 

Men hvad kunne man konkret ønske sig, at universitet gjorde? Nogle lavthængende frugter kunne være: 

• At samtlige videnskabsteoretiske fag inkluderer kritisk brug af AI.
• At skriftlige opgaver bør inddrage brug af AI i metodeafsnittet, hvor man skal besvare de simple spørgsmål hvilket program, hvorfor og hvordan er det brugt, så der er et fagligt belæg for brugen af AI.
• At samtlige introduktionskurser på alle uddannelser eksplicit fraråder den fremherskende brug af AI, så nye årgange kan aflære de dårlige vaner, som gymnasiet har givet dem. 

Intelligens eller inkompetence?

Præmissen for at det lykkes er, at AU tør tage stilling til, hvordan AI ikke bør bruges. Universitetet bør ganske enkelt mene, at den brug af AI, som gymnasieeleverne i dag fremviser, ikke bare er dårlig, men at den er decideret kontraproduktiv for akademisk videns- og færdighedstilegnelse. 

I mellemtiden, kan vi hver især fundere over det samme spørgsmål, som universiteterne må svare på; nemlig om AI i fremtiden skal føre til Akademisk Intelligens eller Alvorlig Inkompetence. 

Jens Vase er medicinstuderende, medlem af Studenterrådet og studenterrepræsentant i Aarhus Universitets bestyrelse. Jens Vase er desuden studenterrepræsentant i Omnibus' redaktionskomité.