I Omnibus’ interview med lektor emeritus Anders Bøgh 4.10.2018 fremstiller Bøgh det som et problem, at nogle af de ansatte ved historiefaget på Aarhus Universitet 'ikke er født og uddannede her i landet'. Han fortsætter: 'Der er jo (næsten) ingen andre, der forsker i dansk historie – det må vi selv tage os af'.

Som ansatte på historiefaget anno 2018 står vi fuldstændig uforstående over for denne udmelding. 

Den bedste vælges til posten

Lad os kort slå følgende fast: Forskning og undervisning i dansk historie er naturligvis centralt for et dansk universitet. Hver gang en stilling besættes, vælges den person, der bedst kan udfylde posten. De ansatte på historie er både mænd og kvinder, yngre og ældre. Nogle har deres uddannelse fra Danmark, andre fra universiteter i udlandet. Nogle (det store flertal) har dansk baggrund, andre er kommet til Aarhus, netop fordi de forsker i emner, som vi har brug for her.

Stærk dialog med international forskning

Dansk historie har alle dage været del af en større, transnational historie. Forskningen i dansk historie er i dag i en helt anderledes stærk dialog med international forskning end tilfældet var for år tilbage, både fordi danske forskere uddanner sig i udlandet og rejser mere ud, og fordi vi er så heldige, at dygtige udenlandske historikere også har lyst til at virke her. Det kommer alle til gode, også de studerende og offentligheden. I disse tider, hvor vi oplever nationalismens og nativismens fremmarch i mange lande, inklusive Danmark, er det vigtigere end nogensinde at holde fast ved vores fags mangfoldighed og diversitet. 

LÆS OGSÅ:”Der er jo ingen andre, der forsker i dansk historie – det må vi selv tage os af”