DEBAT: Er politisering grund til ikke at manifestere sine idealer?

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning. 

Jeg er ph.d.-studerende på Afdeling for Religionsvidenskab på AU. Og jeg er queer. Da jeg tirsdag læste, at AU har besluttet at trække sin deltagelse og tage afstand fra Aarhus Pride, blev jeg både skuffet og virkelig ked af det.

Aarhus Universitet ønsker ikke at deltage i Aarhus Pride i år

Som studerende på AU har jeg tvivlet på, i hvor høj grad universitetet prioriterer diversitet. Jeg er primært blevet undervist af en meget ikke-divers undervisergruppe og har oplevet en ekstrem grad af pensum skrevet af især hvide, vestlige mænd i min studietid.

Som ph.d.-studerende er jeg desværre blevet bekræftet i min tvivl. Første gang ved min deltagelse i DEI-konferencen (diversity, equity and inclusion) for ansatte på AU i marts. Jeg tilmeldte mig konferencen i håb om at opleve, at min arbejdsplads arbejder for inklusion mere end som et performativt kvalitetsstempel. Her oplevede jeg, at diversitet blev opfattet som tilstedeværelsen af to køn, illustreret i forskellige grafer, som i øvrigt viste, at kun 27 procent af universitetets professorer er kvinder. Foruden graferne kunne man ud fra sprogbrugen hos flere af talerne få det indtryk, at universitetet officielt er af den opfattelse, at der kun er to køn. På den måde blev konferencen for mig et bevis for, dels hvordan AU systematisk overser studerende og ansatte, der identificerer sig uden for denne binære kønsopfattelse, dels på AU's reduktive opfattelse af, hvad inklusion betyder; nemlig seksualitet, etnicitet, religion, klasse, neurodiversitet m.v.

Blandt andet på baggrund af ovenstående er jeg blevet bekræftet i, at universitetet ikke når bredt nok ud og ikke er entydige nok i at engagere sig i reelt at gøre det trygt at være studerende og ansat som LGBTQI+ person. Et lille skridt i den retning kunne eksempelvis være at deltage i Aarhus Pride, som AU gjorde sidste år, og bakke op om os, for hvem paraden har personlig betydning. At universitetet afviser deltagelse på baggrund af, hvad jeg uden tvivl vil kalde sladder og løse beskyldninger – som Aarhus Pride udmærket forklarer på deres hjemmeside – chokerer og bekymrer mig, og det bekræfter mine tidligere erfaringer.

Vi er flere, der bekymrer os for LGBTQI+-personers rettigheder i verden. Ikke kun i USA, men også i Danmark, er tonen over for seksuelle- og kønsminoriteter blevet hårdere og verden mere uforudsigelig. Det påvirker mig på mit arbejde og i mit liv generelt. Udover min egen queerness har AU's beslutning betydning for mit faglige arbejde. 

Vi er mange, der har forskningsfelter, der er politiserede. Når universitetet i år vælger ikke at bakke op om priden, som de finder politiseret, undlader universitetet samtidig at manifestere princippet og idealet om inklusion. Det har implikationer for min og mine kollegers forskningsfrihed, idet det skaber usikkerhed om, hvorvidt politisering i universitetets øjne er grund til at trække sig fra emner og idealer. Beslutningen, dens signaler og konsekvenser er derfor bekymrende på flere planer og noget, jeg mener, forskellige instanser på universitetet med ansvar for forskning, uddannelse, medarbejdere og studerende bør tage meget alvorligt.

Jeg går med i paraden på lørdag og fortsætter med at kæmpe for vigtigheden i diversitet, repræsentation og reel inklusion som mere end bare noget, man siger – men noget, man gør.