Aarhus Universitet ønsker ikke at deltage i Aarhus Pride i år

Sidste år gik en gruppe AU-medarbejdere for første gang samlet med i Aarhus Pride-paraden under parolen ”AU-ansatte for mangfoldighed”. Initiativet blev støttet af universitetsledelsen, som bakkede op om, at medarbejderne inkluderede AU’s logo på et banner.

Medarbejdere fra Aarhus Universitet går med i Aarhus Pride

Men stemningen er vendt siden sidste år. AU’s ledelse ønsker ikke, at AU repræsenteres ved dette års Aarhus Pride, som finder sted 31. maj.

”Vi har noteret os, at årets Pride – i modsætning til tidligere – angiveligt ønsker at markere sig mere offensivt på udvalgte politiske emner. Universitetet bakker uændret op om mangfoldighed, diversitet og inklusion, men ønsker ikke som organisation at blive taget til indtægt for andre politiske forhold. Derfor deltager AU ikke som organisation i årets Pride. Det er naturligvis op til den enkelte medarbejder, om man selv ønsker at deltage,” udtaler Brian Bech Nielsen i et skriftligt svar.

Mere politisk pride

Det er ikke kun AU, der tager afstand fra Aarhus Pride. Mediet Out & About har senest berettet om, at Aarhus Regnbue Idræt og SLM Aarhus - der beskriver sig som Jyllands eneste klub for mænd, der er til mænd – også melder fra til dette års pride.

”SLM er en upolitisk klub, og da der er forlydender om, at Priden også skal benyttes til politiske statements af anden karakter end LGBT+-rettigheder, ønsker klubben ikke at stille op og være en del af Priden,” udtaler klubbens bestyrelse til Out & About.

Aarhus Stiftstidende har i 2025 dækket den konflikt i LGBTQ+-miljøet i Aarhus, som resulterede i, at den daværende bestyrelse i Aarhus Pride gik og blev erstattet af en ny. Den nu tidligere bestyrelse følte sig angiveligt presset ud af det, der i avisen beskrives som højtråbende aktivister. Den nye bestyrelse har ifølge Stiften blandt andet tråde til det propalæstinensiske miljø i Aarhus – navnlig Queer Palestinian Solidarity Aarhus (Queer PSA) - og har lagt en noget anden linje end tidligere. Den tidligere bestyrelse har til Stiften fortalt, at den del af miljøet ønskede, at priden skulle være mere politisk og for eksempel tage skarpere stilling til Israels krig i Gaza.

Den nye bestyrelse for Aarhus Pride vil ikke acceptere sponsorater fra virksomheder eller organisationer, som ”støtter undertrykkelse af minoritetsgrupper,”, ”er involveret i menneskerettighedskrænkelser,” ”aktivt modarbejder LGBTQ+-rettigheder,” eller ”har en forretningspraksis, der strider imod vores værdier om lighed og respekt”.

Talsperson for priden Mekaila Engelsborg Schwartz – som i øvrigt færdiggjorde en kandidat i engelsk sprog og litteratur fra AU i 2024 – forklarede i marts til Aarhus Stiftstidende, at sponsorerer er blevet skåret fra til dettes års pride. Hun afviste dog, at Queer PSA skulle være en del af den nye Aarhus Pride-bestyrelse.

”Vi følger pengesporet, og viser det, at firmaer aktivt tjener penge på, at andre gør dårlige handlinger, så stopper vi samarbejdet,” sagde Mekaila Engelsborg Schwartz.

Mærsk er en af de sponsorerer, der er forsvundet fra Aarhus Prides hjemmeside. Rederigiganten flyttede ellers sin støtte til Aarhus Pride fra Copenhagen Pride sidste år, da priden i København netop blev politiseret. For eksempel meldte Copenhagen Pride sin solidaritet med det palæstinensiske folk og ville have sine samarbejdspartnere til at bekende kulør i forhold til Palæstina-konflikten. Hverken Mærsk eller Aarhus Pride har villet oplyse, hvorfor Mærsk ikke længere er sponsor.

Aarhus Pride har ifølge sin hjemmeside i øjeblikket to hovedsponsorer: Aarhus Kommune og Aarhus Events, mens H2O er såkaldt sølv-sponsor.

Kritik fra tidligere initiativtager

Medarbejderrepræsentanter i AU’s hovedsamarbejdsudvalg spurgte ved et møde 5. maj til AU’s repræsentation til årets Aarhus Pride. Her fik de svaret, at AU som organisation ikke ønsker at engagere sig i priden i år grundet politiseringen.

AU’s beslutning møder kritik fra en af sidste års initiativtagere til AU’s deltagelse Caroline Adolphsen, der er professor ved Juridisk Institut på AU. Hun var dengang fællestillidsrepræsentant for videnskabelige medarbejdere (VIP) og teknisk-administrative medarbejdere med akademisk baggrund (AC-TAP), men er det ikke længere.

”At AU ikke vil repræsenteres til årets pride, må være op til AU selv i forhold til det, der bliver nævnt om det politiske. Det kan man være enig eller uenig i. AU er ikke den eneste organisation, der har trukket sig fra priden. Det kan jeg sagtens forstå. I andre sammenhænge har jeg syntes, AU har haft en fornuftig linje i forhold til Israel-Palæstina-konflikten. Så jeg kan sagtens forstå, man vil holde sig ude af det,” siger hun og fortsætter:

”Jeg synes, det er et problem, at man ikke kommunikerer det bredt ud til medarbejderne og forklarer baggrunden for det. Og jeg synes, det er et problem, man ikke stiller noget i stedet for. Særligt lige nu, hvor vi kigger rundt i verden og kan konstatere, at man er ekstremt under pres som en køns- eller seksuel minoritet. Det er rigtig uheldigt, hvis man gerne vil være deres allierede, at man ikke markerer på en anden måde, at AU er et sted, hvor man bakker op om alle kønsidentiteter og seksualiteter. Det kan man ikke se noget sted, man kan bare se, AU har trukket sig fra det eneste synlige symbol, der har været på den støtte,” siger Caroline Adolphsen.

Ifølge Caroline Adolphsen kan det omvendt komme til at se ud som om, at universitetet trækker sin støtte til sagen, når det ikke på eget initiativ kommunikerer om beslutningen.

”Det kommer til at ligne en eller anden form for holdnings- eller stemningsskift,” siger hun.

AU bør støtte sagen på anden vis

Hun nævner en række forslag til, hvad universitetet kunne have gjort: Melde ud om beslutningen i et nyhedsbrev, lave hjemmesiden regnbuefarvet, lave en fredagsbar eller et arrangement om køns- og seksuelle minoriteter.

”Det er ikke svært at vise, man rent faktisk mener mangfoldighed i forhold til det her relativt taknemmelige emne, hvor der er et synligt flag, vi alle kender. Det er ikke meget, der kræves, og det forstår jeg simpelthen ikke, man ikke har gjort,” siger Caroline Adolphsen.

Det giver sig selv, at medarbejdere i privat øjemed kan møde op til priden, og det har Caroline Adolphsen også tænkt sig, fortæller hun.

”Som medarbejder kan man støtte op, og det har jeg også tænkt mig at gøre. Men det er ikke det, det handler om. Selvfølgelig kan du gå med som medarbejder, men du må så ikke gå med et Aarhus Universitet-banner,” siger hun.