DEBAT: Hvorfor får humanister flere 12-taller?

Ifølge tal fra AU får de studerende på Arts flere 12-taller end andre AU-studerende. Den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum skriver her et debatindlæg om, hvad den markante karakterforskel skyldes. Er humanister bare bedre? Det tror de ikke på i Frit Forum.

Myten om, at det er lettere for humanister end andre studerende at score 12-taller til en eksamen, høres jævnligt blandt de studerende. Vi har i Frit Forum undersøgt, hvordan karakterfordelingen på AU rent faktisk ser ud. Over de seneste otte år er 12-tals-frekvensen, afhængigt af fakultet, steget med to til fire procentpoint – ikke nogen alarmerende udvikling. Mere iøjnefaldende er det dog, at myten om, at det er lettere at få et 12-tal på Arts, ser ud til at blive bakket op af universitetets egne tal. På Arts er den gennemsnitlige 12-tals-frekvens for de sidste otte år på 18,2 procent, og på BSS er den 8,9 procent. Altså en forskel på 9,3 procentpoint. Hvad skyldes den markante forskel? Er humanister bare bedre?

Det tror vi ikke på i Frit Forum. Derimod hælder vi mere til, at nogle fakulteter er mere tilbøjelige til at give 12-taller, eller at der er forskel på kvaliteten på tværs af fakulteter. Men inden vi beskylder undervisere og eksaminatorer for at være inkompetente, så lad os se på, hvad der har indflydelse på kvaliteten af undervisningen.

Motivation, undervisningstimer og vejledning

De studerende motivation, det generelle niveau på uddannelserne, forskellige undervisningsformer, antal af undervisningstimer og vejledningen til studerende er parametre, der har indvirkning på de afgivne karakterer.

Antallet af timer har også en indflydelse. Både i forhold til at holde de studerende motiverede og i forhold til kvaliteten af den undervisning, de studerende modtager. Selvstudie er en del af det at studere på universitetet, men ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det er især i samspillet mellem medstuderende og undervisere, at man bliver sikker på sig selv og får udfordret sin faglighed. Derfor får holdstørrelser og den direkte kontakt til forelæsere og undervisere en stor betydning for det, den enkelte studerende får ud af studiet.

En sund balance

En vigtig del af karaktergivning er også, hvad der foregår under og efter eksamen. Om der er en sund balance af mundtlige og skriftlige eksamener, kan være afgørende for, om studerende fra uddannelsesfremmede hjem får mulighed for at vise deres faglighed på lige fod med studerende fra akademiske hjem.

Censur og studerendes retssikkerhed

Ligesom mundtlige eksaminer er ekstern – men også intern – censur blevet sparet væk på visse uddannelser. Vi mener, at censur er afgørende for de studerendes retssikkerhed. Som minimum må vi som studerende forvente, at der afsættes ressourcer til intern censur, hvis der ikke prioriteres midler til ekstern censur. Når de studerende så har fået en retfærdig karakter, er det afgørende, at de også får noget respons frem for blot et tal. Det gør, at de i det videre studieliv får mulighed for at udvikle deres faglighed.

Sammenhæng på tværs?

Forskellen i de afgivne karakterer på tværs af fakulteter kan efter vores opfattelse ikke reduceres til, at de studerende på ét fakultet ganske enkelt bare er dygtigere end studerende på et andet. Vi er bevidste om, at mange parametre spiller ind og gør det svært i det hele taget at sammenligne på tværs. Men ikke desto mindre fungerer karakterskalaen på tværs af universitetet, og så bør der vel også tilsigtes en grad af sammenhæng i karakterudviklingen?