DEBAT: Markager fortjener al den moralske opbakning, han kan få
Selv de værste bøllemetoder må ikke presse forskningsfriheden, skriver Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening med henvisning til, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har valgt at stævne professor Stiig Markager fra AU.
Hvis det ikke var så beskæmmende, ville det være svært at undgå at trække på smilebåndet, når man hører om Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg mod AU-forsker Stiig Markager. For der er noget komisk og barnagtigt over at hive folk i retten, fordi man er blevet fornærmet og ikke evner at modargumentere på normal og redelig vis.
Men desværre er der ikke rigtigt noget at grine ad. For Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg er en bølleagtig tilgang, der har til formål at true folk til tavshed, og der er således tale om et alvorligt angreb på ytringsfriheden og på forskningsfriheden.
Ubehageligt og besværligt at blive hevet i retten
Stiig Markager har gennem hele forløbet udvist ro og værdighed. Men det er klart, at et sagsanlæg mod Markager ikke bare er et angreb mod ham, men at det i lige så høj grad kan virke intimiderende på andre. For det er selvsagt både ubehageligt og besværligt at blive hevet i retten – og konsekvensen kan meget nemt blive, at andre forskere fremover vælger at tie stille med ting, der ikke lige passer i Bæredygtigt Landbrugs kram. Lur mig, om ikke Bæredygtigt Landbrug spekulerer i lige netop det.
Det vil betyde en forringelse af den demokratiske debat, som i høj grad bliver beriget af, at også forskere har lyst til at give deres besyv med. I stedet for at bruge tid og penge på fjollede sagsanlæg burde Bæredygtigt Landbrug gøre, som man nu gør i et demokrati: Imødegå holdninger, man opfatter som forkerte, med argumenter – ikke med trusler om bål og brand.
Desværre tegn på, at forskningsfriheden ikke har det alt for godt
Selvom bøllemetoderne i denne sag er særligt grelle, er der desværre andre tegn på, at forskningsfriheden ikke har det alt for godt. En analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra 2018 viste, at 16 procent af forskerne på Aarhus Universitet oplever, at deres forskningsfrihed er under pres. Det er et højt tal, synes jeg.
Det handler ofte om resultater, der er ubekvemme i forhold til eksterne samarbejdspartneres interesser. Undersøgelsen peger også på behovet for, at ledelsen bakker op om forskerne, når der opstår pres. Det er dejligt at se, at ledelsen på AU i dette tilfælde gør netop det – for Markager fortjener al den moralske opbakning, han kan få.