Tirsdag var byretten i Hillerød sat til det, som professor emeritus Ditlev Tamm tidligere i Omnibus har kaldt en sag uden fortilfælde. Tamm har gennem årtier beskæftiget sig med retshistorie.

LÆS OGSÅ: Sagen er uden fortilfælde: Professor stævnet for ærekrænkelse af interesseorganisation

Sagen handler om professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, som er blevet stævnet af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, fordi han i en kronik i Berlingske fra 2019 blandede sig i debatten om, hvorvidt udledningerne af kvælstof fra landbruget ville falde som følge af den såkaldte landbrugspakke. Markager påstår i den forbindelse, at mængden af kvælstof, der tilføres havet fra dansk land, er steget med 700 tons pr. år siden 2010, og at stigningen er statistisk signifikant. 

Bæredygtigt Landbrug savner dokumentation for påstanden, som de dels finder er forkert, dels finder injurierende – altså ærekrænkende – for organisationens medlemmer, altså landbruget. 

Stiig Markager står ved sin påstand, som han finder er veldokumenteret, blandt andet på baggrund af de offentlige overvågningsdata. Metoden er nærmere beskrevet i eksempelvis rapporten Vandløb fra 2017. Markager har gennem sin advokat krævet, at sagen bliver afvist af retten med henvisning til, at sagen ikke har retslig interesse for Bæredygtigt Landbrug. Sker det ikke, går han efter at blive frifundet.

Retten er ikke det rette sted at debattere 

Stiig Markager beskriver det som en grænseoverskridende oplevelse at være trukket i retten for udtalelser, han har fremført offentligt på baggrund af sin forskning. Og han har svært ved at se, at det er landbruget, der har fået krænket sin ære.

”Jeg mener, det er mig, som er ærekrænket, da Bæredygtigt Landbrug ved at rejse sagen stiller spørgsmålstegn ved min troværdighed. Troværdighed er den mest grundlæggende valuta for forskere.”

Stiig Markager finder heller ikke, at en retssag er den rette ramme om en faglig diskussion.

”Det er forkert, at sagen overhovedet er blevet rejst. En retssal er ikke det rette sted at diskutere forskning. Det gør vi ved konferencer og i den videnskabelige litteratur. Jeg stiller gerne op og diskuterer gerne mine forskningsresultater. Jeg kan ikke opfatte det som andet end intimidering og et forsøg på at lukke munden for mig.”

Du betragter det som et angreb på din ytringsfrihed?

”Ja, men det er mere end det. Jeg ser det også som et angreb på informationsfriheden, altså at vi som borgere har adgang til information om væsentlige spørgsmål. Som samfund skal vi aktivt understøtte, at eksempelvis forskere giver information videre til borgere, så den demokratiske debat sker på et bedst muligt informeret grundlag. Det er det, man angriber, fordi andre forskere på baggrund af denne sag måske vil tænke sig om, inden de udtaler sig til journalister.”

Stiig Markager understreger, at den bekymring ikke gælder for ham selv.

”Men jeg baserer det på udtalelser fra yngre kolleger. Og bekymringen går ikke alene på at ende i en retssag og det tidsforbrug, der er forbundet med det. Det handler også om, hvad det kan have af konsekvenser for ens muligheder for at søge bevillinger. Landbruget har stor indflydelse på flere fonde.”

Fredag 2. juli falder der dom i sagen. Stiig Markager håber, at sagen bliver afvist ar retten.

”På den måde bliver der præcedens for, at man ikke kan rejse den slags sager i retten, men at de i stedet må henvises til den offentlige debat,” siger Stiig Markager, der i samme ombæring sender en appel videre til universitetet. 

”Jeg kunne godt ønske mig, at universitetet generelt støttede os forskere mere i at deltage i den offentlige debat ved at anerkende, at det kræver tid, tankevirksomhed og nøje overvejelser at formulere sig rigtigt,” siger Stiig Markager, der dog understreger, at han er glad for den støtte og opbakning, han har fået fra Aarhus Universitet i forbindelse med sagen.

AU står bag Markager

Aarhus Universitet betaler de omkostninger, der for Stiig Markager er forbundet med retssagen.

Rektor Brian Bech Nielsen, tidligere dekan ved det daværende fakultet Science and Technology, Lars Henrik Andersen, og daværende institutleder ved Institut for Bioscience understregede umiddelbart efter stævningen af Markager i 2019 i et debatindlæg bragt i Information, at der er fuld ledelsesopbakning til Stiig Markager. I samme indlæg kaldte de det 'uhørt', at Bæredygtigt Landbrug trækker Stiig Markager i retten for hans udtalelser om kvælstof. 

Eskild Holm Nielsen, der er dekan ved Faculty of Technical Sciences, som Institut for Bioscience hører under, understreger, at ledelsens opbakning til Stiig Markager er uændret.   

"Jeg kan kun undre mig over, at en interesseorganisation vælger at trække en forsker i retten, for det er ikke en diskussion, der hører hjemme i en retssal. Faglige tvister og uenigheder skal afgøres uden for retten. Så jeg synes, det er uhørt, at Bæredygtigt Landbrug har valgt at stævne Stiig Markager, og vi står i ledelsen forsat bag ham og giver ham vores support," lyder det fra Eskild Holm Nielsen, der af hensyn til forskernes ytringsfrihed håber, at sagen afvises. 

Hvad angår Markagers ønske om større anerkendelse af, at det kan være tidskrævende og omkostningsfuldt at deltage i den offentlige debat som forsker, siger Eskild Holm Nielsen:

"Jeg har stor forståelse for, at sagen har været et hårdt forløb for Markager, og jeg mener, det er helt urimeligt, at forskere skal hives i retten på denne måde. Men forskere har også både ret og pligt til at ytre sig inden for deres forskningsområde og på den måde bidrage til samfundsdebatten, så det er en del af opgaven som forsker."

Dekanen tilføjer dog:

"Når man risikerer at ende i retten, hvis man ytrer sig, kan det jo have betydning for forskeres lyst til at deltage i den offentlige debat, og det synes jeg er meget bekymrende."

Opbakning fra faglige organisationer

Bag Stiig Markager står også Dansk Magisterforening og Akademikerne, der begge er godkendt som biintervenienter for Stiig Markager og dermed var til stede i retten ved Markagers side.  

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, har i et debatindlæg bragt i Omnibus kaldt Bæredygtigt Landbrugs metoder for bøllemetoder:

”Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg er en bølleagtig tilgang, der har til formål at true folk til tavshed, og der er således tale om et alvorligt angreb på ytringsfriheden og på forskningsfriheden”, skrev Camilla Gregersen.

Miljøorganisationer bakker op om Markager

Foran retten i Hillerød havde repræsentanter for miljøorganisationen NOAH taget opstilling med bannere for at vise deres opbakning til Stiig Markager. NOAH har sammen med Frie Bønder, Greenpeace, Dansk Vegetarisk Forening, Global Aktion og Den Grønne Studenterbevægelse skrevet under på en fælles støtteerklæring til Stiig Markager.

BL: Hvis Markager havde dokumenteret sin påstand, stod vi ikke her 

Direktør for Bæredygtigt Landbrug (BL), Hans Aarestrup, vedstår, at det er et usædvanligt træk at stævne en forsker.

”Men forhistorien er, at vi gennem længere tid har forsøgt at få Stiig Markager til at fremlægge dokumentation for sin påstand. Da det ikke lykkedes, gik vi til dekan og rektor for at få et svar. Vi har gennem hele forløbet sagt, at hvis vi får den dokumentation, så stopper det der. Men det har vi ikke fået. Vi har svært ved at forstå, at der i NOVANA-rapporten står ét, mens Stiig Markager siger noget andet baseret på de samme data. Det er det, vi ønsker at få en forklaring på.”

Men hvorfor ikke fremføre kritikken i den offentlige debat, hvorfor gå skridtet videre til domstolene?

”Vi synes, vi havde udtømt mulighederne. Men hvis der bare var kommet en forklaring fra Stiig Markager eller fra AU, så havde der ikke været nogen sag.”

På den måde sætter I hårdt mod hårdt ved at stævne ham …

”Det er rigtigt nok. Men vi har som sagt forsøgt ad andre veje mange gange.”

Stævningen bliver af Markager og andre set som et forsøg på at lukke munden på en kritisk forsker – hvad er din kommentar til det?

”Han må gerne ytre sig. Vi forventer netop, at han som forsker går ud og udtaler sig. Og forskere må mene, hvad de vil på egne vegne. Men man må også skulle dokumentere sine påstande. Og når vi har spurgt, har han henvist til NOVANA-rapporten. Og der er det, vi siger: Vil du ikke vise os, hvor det står, for vi kan ikke se det?”

Der kunne man polemisk spørge, om det så skyldes, at I ikke forstår den data, der er lagt frem?

”Ja, jeg ved, at der er nogen, som har gjort sig muntre over, at de beregninger, der blev fremlagt i retten, havde et niveau, hvor en gymnasieelev kunne have været med. Og der blev jeg lidt hidsig. For vi sidder ti mennesker i sekretariatet, ni har en kandidatgrad, mindst fire af os har haft statistik, men det giver altså fortsat ingen mening for os, og derfor beder vi om en forklaring.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel