DEBAT: Sæt klare rammer for studenterinddragelsen – ellers risikerer den at blive symbolsk
Efter et år som studenterrepræsentant har kandidatstuderende i uddannelsesvidenskab Mads Juul Petersen et klart bud på, hvad der skal til, hvis ønsket reelt er at inddrage de studerende. Og til de nyvalgte studerende lyder det: I repræsenterer de studerende, ikke jeres faglighed.
Deltag i debatten
Omnibus bringer gerne debatindlæg skrevet af universitetets studerende og medarbejdere.
Hold det under 4.000 anslag inkl. mellemrum.
Send dit indlæg til omnibus@au.dk
Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Universitetsvalget er netop overstået, og fra februar træder de nyvalgte studerende ind i råd, udvalg og nævn, hvor de skal indgå i arbejdet med kvalitetssikring og udvikling af universitetets uddannelser.
Studenteroprøret i 1960’erne var blandt andet et oprør mod det såkaldte professorvælde. De studerende ville have indflydelse på deres uddannelser, og det fik de med styrelsesloven for universitetet fra 1970, hvor studienævn med repræsentation fra både undervisere og studerende blev lovpligtigt.
Men hvordan ser det ud med studenterinddragelsen i dag?
Jeg har siden januar i år været studenterrepræsentant i Uddannelsesnævnet for bachelor- og kandidatuddannelsen i Uddannelsesvidenskab, studienævnet for DPU og Uddannelsesforum Arts, samt diverse tilhørende arbejds- og udviklingsgrupper. Her er mit bud:
I er her for at dele jeres oplevelser og meninger
Som studerende på uddannelsesvidenskab synes jeg egentlig, at jeg havde en faglig indsigt i kvalitetssikring og uddannelsestilrettelæggelse, da jeg startede mit udvalgsarbejde. Jeg havde endda haft et studiejob inden for netop kvalitetssikring af uddannelse. Men der tog jeg nok fejl. For selvom min indsigt selvfølgelig hjalp mig, gik det op for mig, at mit mandat bestod i min rolle som studerende og ikke mine opbyggede kompetencer og erfaringer. Det var ikke en stilling, som jeg havde søgt og fået, men en plads, som jeg var blevet valgt til – som repræsentant for en studentergruppe. Det er en vigtig pointe at holde sig for øje for kommende og nuværende studerende i studie- og uddannelsesnævn på hele universitetet: Vi vil høre jeres oplevelser og meninger om tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af jeres uddannelser.
Sæt rammerne for reel indflydelse
Efter næsten et år som studenterrepræsentant, har jeg et par bud på, hvordan man i råd og nævn med fordel kan sætte rammerne for studenterinddragelsen – i hvert fald hvis man ønsker at inddrage studerende reelt og ikke blot symbolsk.
Forestil jer dette: En VIP (videnskabelig medarbejder, red.) introducerer et mødepunkt og giver en kort introduktion til den proces, der ligger til grund for det notat, der blev tilføjet til dagsordenen dagen før mødet. De andre VIP’er til mødet har et par opfølgende spørgsmål, og studienævnsbetjeningen nuancerer nogle af elementerne. Alle nikker indforstået til punktets kontekst og spændingsflade. Efter måske små 15 minutter vender alle blikket mod studenterrepræsentanterne, og spørger: ”Hvad synes I?”. Og det er jo rart at blive spurgt, men nu er der 5 minutter tilbage på mødepunktet i en presset dagsorden, og måske er det lidt svært at finde hoved og hale i, præcis hvad de egentlig spørger til.
Kvalitetssikring og udvikling af uddannelse kan være processer, der tager flere år og kører på forskellige niveauer i den kæmpestore organisation, som AU er. Der kan man som studenterrepræsentant godt føle sig som et endnu mindre hjul i den organisation, end man egentlig er. Rammesætning helt derfor helt afgørende for det input, som studerende kan komme med. Alt det, som fylder for undervisere, ledelse og administration, kan være ret usynligt for studerende, der kommer ind i udvalgsarbejdet. Min opfordring er at bruge fem ekstra minutter til at sætte nogle ord på kontekst og ramme. Så slipper man også for misforståede spørgsmål fra studerende til beslutninger, som er taget i helt andre luftlag eller for flere år siden.
Hvis vi lukker mødepunktet efter spørgsmålet ”Hvad synes I?”, og skriver i referatet ”De studerende havde nogle opklarende kommentarer”, har man lynhurtigt vasket sine hænder i den håndvask, der står studenterinddragelse på. Min pointe er altså, at gennemsigtighed og rammesætning er helt centrale elementer i studenterinddragelsen. Mit ovenstående eksempel er tænkt (og lidt overdrevet), men bygger på forskellige oplevelser. Vi studenterrepræsentanter bruger en masse tid i en i forvejen presset kalender med studie, studiejobs og andre sociale, frivillige studenterforeninger, så brug vores tid fornuftigt,.
Held og lykke til alle de nye studenterrepræsentanter i diverse råd og nævn.