DEBAT: Studerende: Onlineundervisning, som det foregik i foråret, har meget lidt med uddannelse at gøre

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Forårets onlineundervisning har haft store konsekvenser for læring og engagement i studiet, skriver Pernille Brams, der læser Cognitive Science på AU. Hun opfordrer universitetets ledelse og politikerne til at gøre, hvad de kan, for at sikre studerende undervisning på campus i det kommende semester.

17.08.2020 | Pernille Brams

Udsigten til endnu et semester med onlineundervisning er frustrerende, mener studerende Pernille Brams. Hun opfordrer universitetets ledelse og politikerne til at gøre, hvad de kan, for at sikre undervisning på campus det kommende semester. Foto: Privat / Arkivfoto: Lars Kruse/AU Foto

Lige nu sidder ledere på universiteterne og forholder sig til, hvordan det nye semester på universiteterne skal se ud – på baggrund af rammer og retningslinjer, som udstikkes af landets politikere. Og efter sidste semesters ilddåb med onlineundervisning er min opfordring til både politikere og ledelser: Gør alt, hvad I kan, for at sikre undervisning på campus i det kommende semester!

Det står nemlig meget klart for mig, at onlineundervisning er en ringe erstatning for undervisning på campus. Online-formatet – som det blev brugt i foråret – påvirkede min motivation, læring og mit engagement negativt, og onlineundervisningen resulterede ikke i megen uddannelse. 

Hvad er det ved online-formatet, der ikke fungerer?

For mig som studerende bød hjemmekarantænen på en hverdag foran en skærm i det samme værelse, hvor jeg både studerede, spiste, læste, arbejdede på mit studiejob, slappede af og sov.

En studiedag begyndte med at gå de få skridt fra seng til skrivebord for at åbne computeren – og fysisk aktivitet og et synligt mål manglede mere og mere i min hverdag. Til sidst skulle semesteret bare overstås, fordi dagene på Zoom, Teams og Discord blev så lange og energikrævende – og dette af alle de forkerte grunde.

Først og fremmest: Tekniske problemer og ventetid kendetegnede både forelæsninger, holdtimer og gruppearbejde – bl.a. fordi kun én kan tale ad gangen med online-formatet. Det betød, at alt tog markant længere tid end normalt, og at have en diskussion i plenum – som man netop lærer meget af – var tæt på umuligt.  

Undervisere og os studerende var generelt begrænsede af skærmens rammer. Brug af tavle, kropssprog og forklaring ved at tegne eller demonstrere kunne ikke gøres som normalt, hvilket betød, at det var virkelig svært at sikre forståelsen – fra begge sider af skærmen. Et spørgsmål kunne stilles hurtigt i chatten, men sjældent besvares og forklares, så det var fyldestgørende. Og på trods af at ens underviser eller medstuderende var 'lige der' foran én på skærmen, manglede der nogen eller noget at spille op ad. 

Det blev i løbet af forårets onlineundervisning tydeligt for mig, at god kommunikation i en undervisningssituation handler om meget mere end det, der siges. 

Onlineundervisning påvirker humør, energi og lyst til at lære negativt

Det blev også tydeligt, hvor vigtigt det sociale og aktive studieliv er for uddannelse. Og hvor meget en hjemmekarantæne og onlineundervisning kan påvirke ens humør, energi og lyst til at lære negativt. 

Til trods for at der er flere sundhedsmæssigt forsvarlige muligheder for at genoptage undervisningen på campus, tyder den nuværende COVID-19-situation i Aarhus på, at vi næppe kommer helt udenom online-undervisning i efterårssemesteret. Og hvis det ikke skal få yderligere konsekvenser for min og mine medstuderendes uddannelse, er der brug for en heftig overhaling af online-formatet – og at vi forholder os til de negative konsekvenser. Og det skal gøres i dialog mellem studerende, undervisere og beslutningstagere på ledelsesniveau.

For hverken jeg eller samfundet har råd til et semester mere, hvor vi reelt set ikke er under uddannelse.

Synspunkt, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også