(VIP er en forkortelse for det videnskabelige personale og TAP for det teknisk-administrative personale, red.)

Som TAP her på universitetet er jeg, og dem jeg repræsenterer, ansat til at understøtte universitetets kerneopgaver, og når man skræller helt ind til kernen, handler det jo om jer studerende og jeres uddannelser.

Derfor synes jeg, at det er vigtigt at møde jer, der hvor I er og være med til at skabe et godt samarbejdsmiljø og have en god dialog ansatte og studerende imellem.

Aktiv i Theos bar

Jeg husker fra min egen studietid, hvor jeg blandt andet var aktiv i Theos bar, hvordan vi nye fik at vide, at noget af det vigtigste i forhold til at få et godt forløb på universitetet (inklusive at holde baren åben så længe som muligt) var at have et godt forhold til TAP’erne og være imødekommende og respektfuld i mødet med portneren, sekretæren, rengøringsdamen, kantinemedarbejderen og alle de andre gode TAP’er, som man dagligt interagerer med i sit liv på universitetet. 

For vi er alle en del af det samme minisamfund i samfundet. Og det gælder selvfølgelig også udenfor de gule mure; at møde sine medmennesker med respekt og nysgerrighed, uanset hvilket erhverv de bestrider, for vi er alle ligeværdige borgere.

Hvorfor taler damen nu om det? 

Og hvorfor taler damen nu om det? Det gør hun, fordi der i forbindelse med de verserende overenskomstforhandlinger og den truende storkonflikt, stadig findes medborgere i dette land, som ikke mener, at det har noget med dem at gøre.

Medborgere, der af en eller anden grund mener, at overenskomstforhandlingerne ikke er deres bord. 

Medborgere, hvem det rager en høstblomst om lærernes arbejdstidsregler er lovreguleret eller er aftalebaseret, om sosu’erne har 42 besøg pr. dag, at sygeplejerskerne er for få om opgaverne, om frokostpausen er betalt eller ej. 

Medborgere som, må vi formode, netop er faldet ned fra en fremmed planet, for hvordan i alverden kan man undgå at interessere sig for løn- og arbejdsvilkår?

Lad os lige tage en håndsoprækning:

Er der nogen, som er blevet født på et offentligt hospital? 

Nogen der har gået i en vuggestue, børnehave eller folkeskole? 

Nogen der har været forbi den kommunale tandpleje?

Nogen der har en mor, far, bror, søster eller andet familiemedlem, som på et eller andet tidspunkt har været indlagt på et offentligt hospital? 

Nogen der har eller har haft bedsteforældre, som får hjemmepleje eller bor på plejehjem? 

Formentligt kan vi sidde med oprakte hænder resten af aftenen og komme på eksempler, hvor vi eller vores nære har været i kontakt med det offentlige.  

Offentligt ansat tager imod os – og smækker til sidst kistelåget i 

Helt ærligt; vi bliver født ud i hænderne på en offentligt ansat (måske endda født af en offentligt ansat), og når vi en gang skal her fra igen, er det en offentligt ansat, der klapper kistelåget i!

Og derimellem møder vi det offentlige i en lang evindelighed.

 Ja, ja og så er der nok lige en enkelt kværulant, som tænker: Jeg er jo født på et privathospital. Ok, men hvor tror du så, at det kompetente fagpersonale, der mødte dig der, er uddannet? 

Så at sige at man ikke kerer sig om, hvad der foregår i den offentlige sektor, er et udtryk for dyb ignorance, hvis man spørger mig. 

Vi har brug for hinanden 

Vores samfund, vores land hænger sammen, fordi vi kerer os om hinanden. Vi har brug for og er stærkt afhængige af hinanden og vores forskellige fagligheder. Luk lige øjnene en gang, og forestil jer et Danmark udelukkende bestående af dyrepassere, DJØF’ere eller darwinister...

Det går jo ikke!

I naturen taler vi om den livsens nødvendige biodiversitet, og på samme måde har vi brug for en faglig diversitet, for ellers kan vores samfund slet ikke fungere. 

Send lige en kærlig tanke og en tak til alle dem, der har uddannet sig indenfor et andet fag end dit eget. Og husk det næste gang du møder en storsvedende folkeskolelærer med 24 børn i bussen på vej på tur, eller når du får hjælp ovre på studiekontoret. Respekt! For hinanden og hinandens faglighed.

Et land, et arbejdsmarked og et universitet

Og netop fordi vi skal passe på og værne om hinandens fagligheder, kommer det os faktisk ved, hvordan det går med lærernes arbejdstidsregler. Hvordan det overordnet set er fat med løn- og arbejdsvilkår, for vi har alle brug for de andres ekspertiser, så vi kan få et land, et arbejdsmarked og et universitet, hvor der er en sammenhængskraft.

Måske der blandt jeres medstuderende er en - lade os låne Preben fra Mads og Monopolet - som ikke er rigtig solidarisk. En Preben der ikke vil være medlem af en rigtig fagforening. En Preben der mener, at det ikke har noget med ham at gøre og en Preben der siger, at da han ikke skal have børn og den slags, så kan han jo være ligeglad med fagforeninger, barsel, omsorgsdage, barnets 1. og 2. sygedag. Nå!

Men hvad med løn, Preben, når du er uddannet og skal ud og have et arbejde, kan man jo så spørge. Og hvad med et sundt arbejdsmiljø? Måske lidt kompetenceudvikling? Ferie og pension? Er det noget, du bruger?

Løn, vil du gerne have, OK!

Arbejdsmiljøet skal også være i orden, OK!

Og du vil gerne nøjes med at arbejde 37 timer om ugen, OK!

Og den 6. ferieuge vil du gerne have, OK!

Og lige til sidst, en god pensionsopsparing vil du også gerne have, OK!

Sig mig lige en gang, Preben 

Sig mig lige en gang, Preben, ved du overhovedet, hvad OK står for? Det står for overenskomst, og det er lige præcis sådan en, du har brug i dit videre arbejdsliv, hvis du vil blive ved med at nyde godt af de frugter, vi høster, når vi forhandler overenskomster.

Og brug lige den sjette ferieuge på at tænke over, om det vil være en god ide - om ikke at blive fagligt aktiv - så i det mindste at blive fagligt oplyst og organisere dig i en rigtig overenskomstbærende fagforening. 

For din egen, dine fremtidige kollegers og samfundets skyld. 

TAP’erne på AU er vilde med jer studerende, og vi håber, at I forstår, at den kamp vi er midt i her og nu, ikke kun handler om vores egne løn- og arbejdsvilkår. Det handler i meget høj grad om, hvilket arbejdsmarked vi giver videre til jer. 

Det handler om jer studerende på den lange bane. Husk det, og støt op om jeres VIP, TAP og andet godtfolk på AU, som kan blive omfattet af denne konflikt. Hvis I er studentermedhjælpere, så husk at I ikke må udføre konfliktramt arbejde.

I fagbevægelsen, står vi sammen #skuldervedskulder om #enløsningforalle og vi håber, at I studerende står der sammen med os og forstår betydningen af denne kamp, for vi er fælles om den.