Der mangler bevis på, at besparelsen er varig, når staten udliciterer
Udlicitering af offentlig rengøring kan give økonomiske og administrative fordele for arbejdsgiveren, men ifølge dansk forskning er besparelserne usikre, og medarbejderne risikerer at betale en stor del af prisen.
Som Omnibus tidligere har fortalt, overvejer administrationen på Arts at udlicitere rengøringen i fakultetets bygninger i Emdrup, hvor dele af DPU holder til. Udsigten til, at en privat virksomhed fremover skal stå for rengøringen, vækker bekymring blandt instituttets medarbejdere - både blandt videnskabelige og teknisk-administrative medarbejdere og selvsagt blandt rengøringspersonalet.
Medarbejdere: ”Vi er bange for at miste vores arbejde”
Men hvad kan forskningen konkludere om fordele og ulemper ved at lade en privat aktør overtage en opgave fra en offentlig arbejdsgiver som for eksempel Aarhus Universitet?
Det har Omnibus talt med Ole Helby Petersen om. Han er professor ved Roskilde Universitet, gæsteprofessor på University of Oxford og en af Danmarks førende forskere i offentlig udlicitering. Han er desuden leder af Center for Forskning i Offentligt-Privat Samspil, som har samarbejder med en række universiteter i Europa og USA.
Som professor på Roskilde Universitet har han i en lang årrække været central i den forskning, der er lavet med udgangspunkt i danske data og tal. I 2023 blev han udpeget som chefredaktør for Journal of Public Administration Research and Theory, som anses for et af de mest anerkendte tidsskrifter inden for offentlig forvaltning, og så har han været leder af projektet EffektDoku, der undersøgte konsekvenserne af udlicitering.
”Vi har evidens for at sige, at udlicitering af tekniske ydelser, som for eksempel rengøring, fra den offentlige arbejdsgiver til en privat arbejdsgiver, typisk giver en økonomisk besparelse på mellem fem og 10 procent. Vi har også en meget bred evidens for at sige, at det er medarbejderne, hvis arbejde, der udliciteres, som betaler en stor del af prisen i forbindelse med udlicitering fra offentligt til privat regi,” siger Ole Helby Petersen.
Det er den overordnede og samlede konklusion, som underbygges af en række forskningsresultater, Ole Helby Petersen gennem årene har bedrevet i samarbejde med sine kolleger, og som dækker flere aspekter af udliciteringsprocessen, herunder økonomien, kvaliteten og konsekvensen for medarbejderne, der overgår fra offentlig ansættelse til privatansættelse i forbindelse med en udlicitering.
Ole Helby Petersen understreger, at han ikke har grundlag for at udtale sig om den konkrete situation med et muligt udbud af rengøringen i Emdrup. Han taler alene om de resultater, forskningen på området har vist om konsekvenserne af offentlige udbud generelt indtil nu.
Hvorfor udlicitere?
Processen med at vurdere en afgrænset opgave og herefter konkurrenceudsætte den på markedsvilkår skal sikre, at opgaven bliver løst bedst og billigst.
”Tidligere havde mange offentligt ansatte et svagere incitament til at løse opgaven bedst og billigst. Det resulterede nogle steder i ineffektivitet og spildte skattekroner. Udlicitering er et favntag med monopolet,” siger Ole Helby Petersen.
Nogle offentlige opgaver er mere velegnede til at udlicitere. Det betyder, ifølge Ole Helby Petersen, at særligt tekniske ydelser som rengøring eller kantinedrift kommer i søgelyset, når offentlige institutioner kigger sig om efter muligheder for at udlicitere.
TR: "Jeg er ikke imod privat rengøring, men..."
”Kompleksiteten af en opgave er afgørende for, om det giver mening at udlicitere den. Kan opgaven beskrives, så det er klart og tydeligt, hvad opgaven går ud på, og kan det kontrolleres, hvorvidt man får den ydelse, man har aftalt og betaler for? Det kan mange af de tekniske ydelser,” forklarer Ole Helby Petersen.
Hvad siger forskningen?
For at vurdere fordele og ulemper ved udlicitering henviser Ole Helby Petersen til særligt tre forskellige studier, der på hver sin måde har undersøgt konsekvenserne af offentlig udlicitering.
Forskningens hovedkonklusioner
Forenklet sagt kan konklusionerne i forskningen i offentlig udlicitering på baggrund af de tre studier opstilles med fordele og ulemper ved offentlig udlicitering:
Mulige fordele:
Lavere udgifter, fordi konkurrence kan presse prisen ned.
Øget produktivitet, fordi private leverandører har incitament til at organisere arbejdet mere effektivt.
Højere specialisering, fordi en privat aktør kan have særlige kompetencer og systemer.
Organisatorisk fleksibilitet, fordi den offentlige institution kan købe en rengøringsydelse frem for selv at drive organisationen.
Mindre direkte personaleansvar, når den privat aktør overtager arbejdsgiverrollen.
Mere forudsigelige udgifter, fordi en aftale er nemmere at budgetterer med.
Mulige ulemper:
Besparelserne kan være begrænsede og kan blive reduceret af udgifter til udbud og kontraktstyring.
Produktivitetsgevinsten kan komme fra færre arbejdstimer, højere arbejdstempo eller lavere lønomkostninger.
Forskningen dokumenterer ikke, at privat rengøring generelt har højere kvalitet.
Den offentlige institution får nye opgaver med kontraktstyring, kontrol, opfølgning og lign.
Medarbejderne risikerer lavere arbejdsindkomst og færre arbejdstimer
Ændrede behov kan resultere i ekstraydelser og yderligere udgifter.
Den ene er en forskningsartikel, hvor Ole Helby Petersen og hans kolleger på baggrund af en systematisk gennemgang af alle danske og internationale forskningsstudier undersøger, om udlicitering af offentlige opgaver faktisk fører til besparelser og bedre kvalitet.
”Det viser sig meget ofte, at det er svært at dokumentere den reelle besparelse. Ofte ligger den forventelige økonomiske besvarelse fra arbejdsgiverens side på omkring 20 til 30 procent. Det, vi kan sige på baggrund af den internationale litteratur, er, at besparelsen typisk ligger mellem fem og 10 procent. Men det er også en betragtelig besparelse, som det bestemt at værd at anerkende,” siger Ole Helby Petersen.
En anden konklusion er, at de økonomiske gevinster ved udlicitering er blevet markant mindre over tid, og at der ikke er videnskabeligt belæg for generelt at betragte en privat aktør som mere effektiv end en offentlig.
At besparelsen er faldet over tid, kan skyldes at offentlige arbejdsgivere allerede har effektiviseret sine egne arbejdsgange.
Og så beskriver artiklen, at de reelle omkostninger i forbindelse med udlicitering er utilstrækkeligt belyst.
”Det er ofte mangelfuldt dokumenteret, hvad der faktisk er situationen før udlicitering, og dermed er det svært at se, hvorvidt de mange ekstra fordele og udgifter er medregnet i den samlede beregning. Nogle gange bygger situationen før en udlicitering på antagelser eller skøn, fordi man ikke har en samlet opgørelse over, hvad den opgave, man udliciterer, isoleret set har kostet tidligere,” siger Ole Helby Petersen.
Medarbejderne betaler
I en anden forskningsartikel fra 2022 viser forskerne på baggrund af registerdata, at udlicitering har negative, økonomiske konsekvenser for de medarbejdere, der overgår fra offentlig til privat ansættelse. De mister simpelthen generelt indkomst. Samtidig fremgår det, at det offentlige overtager en del af omkostningerne, fordi udgifterne til overførselsindkomster stiger for medarbejderne, som oftere end kontrolgruppen mister deres arbejde og derfor skal forsørges af skattekroner.
”Det er et meget stort studie, som indikerer, at medarbejderne taber lønindtægt efter udlicitering. Noget af det skyldes, at medarbejdere bliver afskediget, mens andre kommer på nedsat tid. Det er ikke nødvendigvis timelønnen, der falder, men samlet set går deres indtægt signifikant ned efter en virksomhedsoverdragelse fra offentligt til privat,” konkluderer Ole Helby Petersen.
Forskerne har fulgt 1.478 medarbejdere, som er er blevet overført fra en offentlig til en privat arbejdsgiver i forbindelse med 73 udliciteringer i perioden fra 2005 til 2013.
Studiet viser, at netop rengøringsassistenter rammes hårdt. Hele 87 procent af de medarbejdere, der blev fulgt i undersøgelsen, arbejdede med rengøring.
De tre studier
De tre studier Ole Helby Petersen henviser til er:
´Is Contracting out of Public Services still the Great Panacea?´ – 2018: En systematisk gennemgang af 49 internationale undersøgelser fra 2000-2014. Besparelserne ved udlicitering er blevet mindre over tid og variere mere mellem de enkelte serviceområder og lande. Ofte måler undersøgelserne ikke kvalitet og følgeomkostninger tilstrækkeligt.
´Competition, Ownership, and the Impact of Government Outsourcing on Employees´ - 2022: En dansk registerundersøgelse af 1.478 udliciterede medarbejdere. Forskerne finder fald i arbejdsindkomst og beskæftigelse samt stigende offentlige indkomstoverførsler. Effekten på brugen af sundhedsydelser er begrænset og forbigående.
´The Unequal Distribution of Consequences of Contracting Out´ – 2023: Dansk registerundersøgelse, hvor hovedanalysen omfatter 390 udliciterede medarbejdere. Undersøgelsen finder, at konsekvenserne ved offentlig udlicitering er socialt ulige fordelt. Kvinder, kortuddannede og unge rammes hårdest.
Og så viser studiet, at de undersøgte overenskomster i det private sætter arbejdstempoet til indeks 130, mens det sættes til 100 i de undersøgte, offentlige overenskomster. I praksis betyder det, at rengøringsassistenterne skal løbe stærkere.
”Det betyder helt konkret, at en privat arbejdsgiver kan kræve 30 procent højere produktivitet,” siger Ole Helby Petersen.
Regnestykket er uklart
I det tredje studie finder forskerne, at det især er lavtuddannede kvinder, der rammes hårdest ved en udlicitering. De mister generelt set mest i løn over tid, da de generelt mister flere arbejdstimer end deres mandlige kolleger.
Studiet sætter også beløb på de ekstraomkostninger, det offentlige skal oppebære som konsekvens af udliciteringen. De udliciterede medarbejdere modtager efterfølgende næsten 40 procent mere i offentlige ydelser end kontrolgruppen et år efter udliciteringen, mens tallet er steget til over 50 procent to år efter virksomhedsoverdragelsen til den private arbejdsgiver.
Efter fem år er der ikke længere nogen målbar forskel mellem de udliciterede medarbejdere og kontrolgruppen.
”Generelt kan vi se, at halvdelen af det tab, de udliciterede medarbejdere oplever, bliver dækket af offentlige overførsler. Den udgift er næsten aldrig regnet med, når en offentlig arbejdsgiver vurderer besparelsespotentialet,” siger Ole Helby Petersen.
Og netop det faktum, at en lang række udgifter – og andre fordele end de økonomiske – ikke er med er, ifølge forskerne, et af hovedproblemerne, når man gerne vil svare på spørgsmålet om, hvad konsekvenserne af offentlig udlicitering er.
”Offentlige arbejdsgivere skal passe på skattekronerne. Derfor kan opgaver udliciteres, hvis det økonomisk er fordelagtigt for staten. Men når det regnestykke skal laves, bliver det kun lavet for den enkelte institution uden at medregne de medfølgende udgifter for statens andre kasser,” konkluderer Ole Helby Petersen.