Deres uddannelser bliver ramt af dimensioneringen: "Vi føler os ekskluderet"

Der er frustration at spore hos de studerende Frederik Edsberg Hansen og Astrid Sondrup. De er begge 7. semester-studerende ved Afdeling for Globale Studier på Arts –henholdsvis på Ruslandstudier og Indien- og Sydasienstudier – og deres bacheloruddannelser foreslås lukket af ledelsen på Arts. Ledelsen vil lukke seks sprogfag og i stedet oprette en ny uddannelse kaldet Globale Studier, som ikke har nogen sprogkrav.

De to studerende deltager i fagudvalgets møder på Globale Studier, mens Frederik Edsberg Hansen også er medlem af Globale Studiers uddannelsesnævn. Han mener, at dimensioneringsplanen – som på Arts hedder en helhedsplan – er lavet helt uden at sætte sig ind i fagområderne på Globale Studier.

”Hvis man læser helhedsplanen, er der tydeligvis taget nogle beslutninger på baggrund af antagelser om, hvordan vores studier er. Det virker ikke til, at der er blevet talt med hverken undervisere eller studerende inden,” siger han.

Som eksempel nævner han, at Arts-dekan Maja Horst i et interview med Omnibus 20. september forklarede, at man vil lave en samlet bachelorsproguddannelse, hvor ”man selvfølgelig kan specialisere sig i bestemte områder, men ikke sådan, at man nødvendigvis får særskilt undervisning i de områder”.

”Det lyder for mig som et oxymoron (en selvmodsigelse, red.). Hvad skal der konkret læses i undervisningen, og hvilke opgaver skal skrives?” spørger Frederik Edsberg Hansen. 

Astrid Sondrup påpeger, at en samlet sproguddannelse er for ukonkret – også for aftagerne på arbejdsmarkedet.

”Det bliver endnu mere fluffy. I forvejen har vi lidt problemer, når vi præsenterer os selv, hvor folk spørger: Hvad er det for noget? Men i det mindste ligger det lige nu i navnet, og vi får den autoritet fra universitetet, at vi er uddannet i det område og kan sproget. Det andet bliver for abstrakt, og jeg undrer mig over, hvad universitetet vil have ud af sådan en uddannelse,” siger Astrid Sondrup.

MAJA HORST BESØGTE GLOBALE STUDIER TIL MØDE UDEN STUDERENDE

Den 8. oktober var dekan Maja Horst på besøg hos Globale Studier, hvor hun holdt møde med medarbejderne på opfordring fra medarbejderne selv. De studerende troede, de kunne deltage på mødet, men ledelsen på Institut for Kultur og Samfund (IKS) oplyste, at mødet kun var for medarbejdere. Det skuffer de studerende, fortæller Frederik Edsberg Hansen. De studerende så det som deres mulighed for at kunne give deres mening om dimensioneringen til kende.

”Det tog vi meget dårligt. Det virkede, som om man blev bange for at høre de studerendes perspektiv og se os i øjnene. Det har selvfølgelig kun gjort os mere utilfredse. Vi forstår ikke det hemmelighedskræmmeri,” siger han.

Det er kritisabelt, mener Frederik Edsberg Hansen, at ledelsen ikke ønsker at informere de studerende om, hvad der bliver talt om, og fagudvalget føler sig på den baggrund ”totalt forbigået”.

Dekan Maja Horst oplyser, at hun ikke kender til organiseringen af mødet, men blot mødte op. Hun understreger også, at de studerende er ”meget velkomne til også at komme med input til processen – og de inddrages også i dialogprocesserne i de formelle organer”.

I øjeblikket er medarbejdere og studerendes eneste mulighed for at påvirke processen på fakultetet et skema til input, som skal afleveres til Arts’ ledelse inden 23. oktober. Fagudvalget arbejder i øjeblikket på et ti sider langt dokument på vegne af de studerende, fortæller Frederik Edsberg Hansen og Astrid Sondrup.

Institutleder: Står på mål for, at vi startede med medarbejderne

Institutleder på IKS, Marie Vejrup Nielsen, forklarer, at der var tale om et afdelingsmøde, som altid kun er for medarbejdere, og selvom mange medarbejdere havde givet udtryk for, at de ønskede mødet, var det hende selv, der havde inviteret dekanen. Efter to debatmøder på instituttet med Maja Horst og Niels Lehmann (prodekan på Arts, red.) så hun et behov for, at Globale Studier kunne møde dem alene.  

”Formålet var, at Maja Horst skulle møde de medarbejdere, som gav udtryk for, at der var behov for denne type møde. Her i beygndelsen af processen har vi først haft fokus på medarbejderne, og det står jeg på mål for," siger Marie Vejrup Nielsen.

Hun mener ikke, der skulle være noget i vejen for, at de studerende møder dekanen.

”Jeg tror, der er meget pres på i de miljøer, der bliver påvirket, og jeg forstår godt, det føles hårdt og kaotisk. Men det er ikke for at holde de studerende ude. Hvis der blandt de studerende er et stort ønske om et møde med Maja Horst og Niels Lehmann, tror jeg gerne, de stiller op på et senere tidspunkt,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Hun anser det for mere relevant at inddrage de studerende i fase 2 af Arts’ plan for kandidatreformen. Fase 2 begynder 7. november, og her er dimensioneringen for 2025 på plads.

”Her kommer der mere struktur på, og det bliver mere hensigtsmæssigt at inddrage studienævn, udvalg og nævn for studerende endnu mere. Der skal vi arbejde videre med, hvilke uddannelser vi vil have i fremtiden. Lige i forhold til dimensioneringen tænkte jeg ikke umiddelbart, at de nuværende studerende skulle melde ind. Men alle afdelingsledere har fået at vide, at de selvfølgelig kan tage udspillet op i uddannelsesnævn, og at plan og proces ikke er hemmelig,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Studerende: "Føler os ekskluderet fra de større samtaler om ændringer"

Ifølge Astrid Sondrup lægger oplevelsen sig bare i bunken af situationer, hvor de studerende føler, at alt foregår uden om dem.

”Det her kommer ikke ud af det blå. Vores studier er skrumpet ind gennem årene, og vi vidste, at der kunne komme noget i den her retning. I alt det har vi som studerende følt os ekskluderet fra de større samtaler om ændringer, som vi føler, vi burde være inkluderet i,” siger Astrid Sondrup og nævner, at nogle studerende på Globale Studier sidste år blev inviteret til en workshop af universitetet, hvor de talte om, hvordan man kan markedsføre de globale studier bedre.

”Det er meget underligt, at vi gjorde det sidste semester, synes jeg, når man i dette semester bare siger: Nu lukker vi uddannelserne. Hvorfor brugte vi så en hel dag på at brainstorme på, hvordan vi markedsfører os?” siger Astrid Sondrup.

Vigtige sprogfag

På Københavns Universitet har Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier for nylig lagt en video op på sociale medier, hvor studerende på universitetets sprogfag forsvarer vigtigheden af fagene. Det er noget, Frederik Edsberg Hansen har bemærket, og han mener, det står i kontrast til AU, som ifølge ham ikke er interesseret i sprogfagene.

”Det er, som om Aarhus Universitet ikke er i ryggen af sig selv. Det virker, som om man lytter til, hvad regeringen siger, og så gør man det. I videoen på KU taler de om vigtigheden af sprogfagene, og det er noget, jeg aldrig har set lignende fra AU,” siger Frederik Edsberg Hansen.

Dog har de begge læst Arts-dekan Maja Horsts debatindlæg i Altinget 7. oktober, hvor dekanen sammen med KU-dekan Kirsten Busch Nielsen anerkender behovet for ”stærke sprog- og kultureksperter” og kalder på ”varig finansiering” for at sikre sprogfagenes overlevelse. Her skriver hun også, at ansvaret ligger hos Folketinget, som må tage stilling til, om det økonomiske tilskud, tysk og fransk fik i 2021, skal gøres permanent. I indlægget beskrives tilskuddet som ”vejen ud af krisen”.

LEKTOR PÅ RUSLANDSTUDIER:  "Vores udbud skal være sprogbaseret"

Lektor Birgitte Beck Pristed underviser på Ruslandstudier, som er et af de fag, der bliver påvirket, hvis Arts-ledelsens udkast til en dimensionering bliver til virkelighed. Konsensus blandt medarbejderne er, at sprogene ikke må forsvinde fra Globale Studier, forklarer hun.

”Det er vigtigt for os at fastholde, at vores udbud er sprogbaseret. En fællesuddannelse uden sprogkrav svarer måske lidt til at bede historikerne om at udvikle et fag uden kilder. Det er klart for alle studerende og medarbejdere, at det er ikke en mulighed for os,” siger hun.

Samtidig er hun klar over, at status quo heller ikke er en mulighed. Udfordringen er at gøre sprogfagene rentable, som Birgitte Beck Pristed pointerer. Hun forsøger at se på det positive i den foreslåede helhedsplan, som giver medarbejdere og studerende mulighed for at påvirke beslutningen. Ud over det politiske spor, hvor ledelsen har en opgave med politikerne og ministeriet for at finde en økonomisk aftale, som giver mulighed for at videreføre sprogfagene, har medarbejderne en opgave med at udvikle på forslag, ”som kan hænge sammen uden at give afkald på fagligheder.”

For eksempel er en af overvejelserne ifølge lektoren at foreslå en bachelor med en bred fælles indgang, hvorefter de studerende senere kan vælge et område og et sprog, hvor de kan specialisere sig.

”Det er et af mange scenarier, som er i spil. Det er alt for tidligt at konkretisere det,” siger Birgitte Beck Pristed.

Birgitte Beck Pristed kan desuden se positive tegn i den foreslåede helhedsplan.

”Der er ingen tvivl om, at det er en økonomisk vanskelig situation, vi står i. Hvis jeg skal tage de positive briller på, kan jeg se en vis styrke i, at der er en ambition om at bevare alle vidensområder. Jeg ser også muligheder for mere samarbejde på tværs af instituttet (IKS, red.), og vi har også en interesse i et tættere samarbejde med IKK (Institut for Kommunikation og Kultur, red.),” siger Birgitte Beck Pristed.

”MIN FÆRDIGHED BLIVER MERE VÆRD”

Selv er de studerende ikke så bekymrede for deres fremtid, da de tror, der i høj grad bliver brug for deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Men på længere sigt ser de udviklingen som kritisk for deres områder.

”Vi er optimistiske, i forhold til at vi ved, vi har færdighederne. Jeg er ikke bekymret for, om job vil forsvinde i erhvervslivet. Men min bekymring er, hvad der vil ske om nogle år, når man har brug for nogle at samarbejde med, men der pludselig ikke er uddannet nogen,” siger Astrid Sondrup.

Hun kalder en eventuel lukning af sprogfagene for ”et seriøst tilbageskridt i vores globale forståelse”.  

”I en tid med klimakrise og behovet for tværfaglige løsninger er det afgørende, at universiteter styrker evnen til at indgå i respektfulde internationale relationer. At nedprioritere disse studier underminerer vores evne til at forstå og samarbejde med lande uden for Amerika og Europa. Det er en underlig beslutning for et universitet, der da gerne skulle reflektere den viden, som den producerer,” siger hun.

Frederik Edsberg Hansen tilføjer:

”Jeg tænkte først: Okay, min færdighed, som er at kunne tale russisk, kommer mindre i udbud, og dermed bliver min arbejdskraft mere værd. Men som samfund mener jeg, vi burde have viden om andre dele af verden, og der burde være plads til at uddanne folk inden for det. Det viser respekt og interesse, hvis man kommer til et land og kender deres kultur og sprog,” siger han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel