Arts foreslår at lukke seks små sprog- og områdestudier og flere kandidatuddannelser

Arts’ ledelse har netop offentliggjort sine forslag til en helhedsplan for fakultetets uddannelseslandskab i fremtiden. Planen kommer i kølvandet på, at regeringens kandidatreform pålægger en dimensionering af landets universiteter.

Arts skal reducere sit optag fra næste år med 174 pladser i forhold til optaget i 2023, og i den nye plan – som er fakultetsledelsens forslag og dermed kan ændre sig – foreslås flere bacheloruddannelser lukket. Fakultetet vil lukke Japanstudier, Kinastudier, Arabisk- og islamstudier, Ruslandstudier, Brasilianske studier og Indien- og Sydasienstudier. Der er dermed tale om alle sprog- og områdestudier på Institut for Kultur og Samfund (IKS) på nær Klassisk filologi, hvor fakultetsledelsen dog påtænker at lukke kandidatuddannelsen og give bachelorerne retskrav på kandidatuddannelsen i Historie.

Den foreslåede lukning af de førnævnte seks uddannelser, som alle har et relativt lavt optag, skal i stedet udmunde i en ny uddannelse kaldet Globale Studier uden sprogkrav. På IKS vil fakultetsledelsen desuden lægge Arkæologi og Klassisk arkæologi sammen til én ny bacheloruddannelse.

På Institut for Kommunikation og Kultur (IKK), hvor man i øjeblikket har to indgange til både Spansk, Tysk, Fransk og Engelsk – sprog, litteratur og kultur (SLK) og international virksomhedskommunikation (IVK) – sker der også større ændringer, hvis planen bliver til virkelighed. Spansk, tysk og fransk skal hver især kun have én indgang, og der skal derfor udvikles nye bachelor- og kandidatuddannelser til de tre sprogfag. Både Engelsk IVK og SLK får reduceret deres optag med knap en tredjedel, men forbliver to uddannelser, der dog skal igennem en 'fagudvikling'.

DPU har kun en enkelt bacheloruddannelse, Uddannelsesvidenskab, som bliver reduceret med 15 pladser. På instituttet er det i stedet kandidatuddannelserne, der bliver kigget på.

Små sprog- og områdestudier foreslås nedlagt

Arts-dekan Maja Horst forklarer, at det grundlæggende princip er at beholde alle vidensområder. Det løser man ifølge fakultetsledelsen ved at foreslå at lægge flere uddannelser sammen og gentænke uddannelserne. Og det betyder, at de seks uddannelser inden for sprog og områder ikke vil bestå som selvstændige uddannelser. Dekanen forklarer, at man har været nødt til at forholde sig til, at sproguddannelserne bliver søgt i mindre og mindre grad.

"Prisen for det, vi foreslår, er, at vi på nogle områder holder op med at have deciderede sproguddannelser."

”Prisen for det, vi foreslår, er, at vi på nogle områder holder op med at have deciderede sproguddannelser. Til gengæld forestiller vi os, at vi kan lave en rigtigt stærk uddannelse, som handler om at studere områder i verden, og hvor man selvfølgelig kan specialisere sig i bestemte områder, men ikke sådan, at man nødvendigvis får særskilt undervisning i de områder,” siger Maja Horst.

”Det står ikke i helhedsplanen, men vi har et udvalgsarbejde i gang, der handler om fremtidens sproguddannelser. Vi vil meget gerne have, at sprog stadig er noget, man kan lære som del af sin universitetsuddannelse. Egentlig synes vi ikke, at sprogindlæring skal være forbeholdt de trods alt relativt få, der går på en sproguddannelse. Vi kunne godt tænke os et system, hvor flere kan lære sprog,” siger hun.

I vælger at gentænke de uddannelser, som i jeres udspil står til at lukke. Men alt andet lige må det få betydning for fødekæden ind til visse videns- og forskningsfelter, at uddannelser lukkes og omlægges, hvilket vel også får konsekvenser for Danmarks fremtidige vidensberedskab. Hvilke overvejelser gør I jer som ledelse om dette?

"Når vi siger, at vi vil beholde vidensområder, så mener vi, at vi har konstrueret forslaget til et nyt uddannelseslandskab således, at vidensområderne eksisterer som delelementer. Ideen er, at vi ikke længere kan have en uddannelse for hvert vidensområde, men at de enkelte forskere skal bidrage ind i de lidt bredere uddannelser. Det betyder også, at vi fortsat vil have forskere i disse områder. Med hensyn til ph.d.-uddannelse, så er det jo ikke ualmindeligt at man skriver ph.d. indenfor et område, som er et underområde eller et beslægtet område til det, man har sin kandidatgrad i. Der er allerede rigtig mange, som skriver i meget mere specialiserede områder end deres kandidatgrad. Så man vil også i fremtiden kunne vælge at skrive ph.d. om Rusland eller i Klassisk filologi," siger Maja Horst. 

Kandidatuddannelser kan også blive nedlagt 

Fakultetet beskriver det som en helhedsplan med forslag til både bachelor- og kandidatniveau, da det ”ikke er meningsfuldt at anskue dem hver for sig”. Det skyldes, at en stor del af kandidatuddannelserne også skal ændres som følge af kandidatreformen, hvilket Arts med planen forsøger at tage højde for. I planen bemærkes det dog også, at de endelige præmisser på kandidatniveau ”endnu ikke er kendte, fordi vi afventer kandidatudvalgets afrapportering”. Mens dimensioneringen skal besluttes 1. november, er der lidt mere tid at løbe på i forhold til kandidatomlægningen. Men helhedsplanen – med kandidatomlægning – bliver offentliggjort i februar 2025, da de studerende, der søger ind på universitetet i marts 2025, skal vide, hvordan uddannelseslandskabet kommer til at se ud.

På kandidatniveau foreslår ledelsen blandt andet som tidligere nævnt at lukke kandidaten i Klassisk filologi. AU er det eneste sted i landet, hvor det er muligt at læse klassisk filologi på kandidatniveau. Blandt andet kandidatuddannelserne Internationale studier, Europastudier, Human Security, Globale Studier og Arabisk- og islamstudier foreslås også nedlagt for i stedet at oprette 2-3 nye kandidatuddannelser inden for det internationale og globale felt. Kandidatuddannelsen i Sustainable Heritage Management foreslås nedlagt senest i 2030. Her "indtænkes uddannelsens fagligheder" i stedet i den arkæologiske kandidatuddannelse.

Derudover kan det fremhæves, at fakultetet overvejer, ”om forkortelsen af kandidatuddannelser gennemføres bedst der, hvor kandidaternes vej til arbejdsmarkedet er mindst udfordret”. Fakultetsledelsen foreslår, at det afsøges, om kandidatuddannelserne i Informationsvidenskab, Digital design og Kognitionsvidenskab kan omlægges til de kortere kandidater på 75 ECTS. Det samme nævnes for det medievidenskabelige og journalistiske område på Arts. 

Dekan: "Kan ikke love, at der ikke vil være opgavebortfald enkelte steder"

Maja Horst forventer ikke, at helhedsplanen fører til en større fyringsrunde.

”Jeg forestiller mig, at de mennesker, vi er på fakultetet, skal være med til at udvikle vores nye uddannelseslandskab. Jeg har klart som ambition, at vi ikke skal ud i en stor afskedigelsesrunde. Men jeg kan ikke love, at der ikke vil være opgavebortfald enkelte steder, og jeg kan selvfølgelig heller ikke love, at vi ikke kommer ud i sådan en afskedigelsesrunde på et eller andet tidspunkt. Men jeg ser det slet ikke som nødvendigt på nuværende tidspunkt.”

På specifikt de mange sproguddannelser, som lukker, må der trods alt være medarbejdere, der ikke er brug for længere?

”De medarbejdere skal være med til at lave den nye uddannelse, men ja, der kan godt være enkelte steder, hvor der i fremtiden vil komme opgavebortfald, og det er forfærdeligt for dem, det går ud over. Men vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at hjælpe den enkelte medarbejder, som måtte blive berørt,” siger hun.

Medarbejdere kan kommentere på planen frem til 23. oktober

Medarbejderne på Arts går nu ind i en periode, hvor de frem til 23. oktober kan drøfte placeringen af dimensioneringen. Blandt andet ligger der et skema online, som medarbejdere kan udfylde med deres tanker. Den 1. november træffer fakultetsledelsen den endelige beslutning om dimensioneringens fordeling, som altså allerede vil gælde ved næste års studenteroptag.

”Vi erkender i fakultetsledelsen, at der er tale om en kompliceret beslutningsproces med et antal ubekendte forhold. På grund af de ovennævnte presbolde kan vi imidlertid ikke vente”, står der i helhedsplanen.

Maja Horst ser frem til at få input fra de forskellige fagområder, fortæller hun.

"Jeg tror ikke, man får stor gennemslagskraft i fakultetsledelsen, hvis man bare argumenterer med, at nogle andre skulle tage noget mere."

”Vi har lagt meget frem, men vi skriver hele tiden, at vi ”har overvejet” og så videre. Det er, fordi vi ikke har besluttet det endnu. Men det er klart, at hvis alle siger, at fakultetsledelsen ikke skal dimensionere eller omlægge hos dem, så kan vi ikke rigtigt bruge det til noget, for vi skal jo løse den her opgave. Det, vi virkelig kan bruge, er gode faglige argumenter, som gør, at det bliver lettere at finde ud af, hvordan vi skal gøre det. Jeg tror ikke, man får stor gennemslagskraft i fakultetsledelsen, hvis man bare argumenterer med, at nogle andre skulle tage noget mere. Jeg mener, at alle uddannelser på Arts er lige vigtige og fortjener samme omsorg. Så det er ikke sådan, vi skal ud i en drøftelse, der udarter sig til at skyde på hinanden,” siger dekanen.

Aarhus BSS, der også skal dimensionere en betydelig del, har udskudt sin plan og har dermed endnu ikke et overblik klar. Natural Sciences arbejder også fortsat på sin plan. Health har allerede meldt ud, at fakultetet ikke har andre muligheder end at dimensionere på folkesundhedsvidenskab og idrætsvidenskab. Technical Sciences forventer at kunne fastholde sit uddannelsesudbud og optag på sit nuværende niveau for de kommende år.

Korrekturlæst af Charlotte Boel