"Det er fundamentalt sjovt at undervise"

Den 31. august udløber Nick Bo Todberg Madsens kontrakt med AU. Efter syv år hos AU har han netop fået at vide, at kontrakten ikke kan blive forlænget, da det er hans tredje midlertidige ansættelse på AU. Han er cand.mag. i filosofi og dansk og har gennem årene undervist studerende på Institut for Erhvervskommunikation i kultur- og samfundsteori, receptionsanalyse, videnskabsteori og journalistisk tekstproduktion.

»Mulighederne var ved at være udtømt. Hvis jeg skal videre her, så skal det være som ph.d. Det har jeg også overvejet, men jeg har ikke kunnet finde det rigtige projekt, så nu er jeg begyndt at søge jobs,« fortæller han.

Personligt er han afklaret med situationen.

»Jeg ser ikke mig selv som et offer. Men jeg synes, at det er et strukturelt problem for organisationen, at man på den her måde smider erfaring, undervisningskompetencer og overblik over samspillet mellem fag på gaden.«

Hvad er kvalitet?

Nick Bo Todberg Madsen har forståelse for kravet om forskningsbaseret undervisning, men man bør eksplicitere, hvad der ligger i begrebet, mener han.

»Hvad er kvalitet i den forbindelse?

Man må konkretisere, hvilke kompetencer undervisningspersonalet skal have. Det er for let bare at sætte ph.d.-studerende til at undervise og så kalde det forskningsbaseret undervisning. Der er sikkert også forskere, der hellere vil forske end undervise, og idealet må vel være at have undervisere, der gerne vil undervisningen.«

»Og vi elsker at undervise,« slår han efterfølgende fast.

Frustrerende i længden

Claus Christensen har undervist på instituttet siden 2004, blandt andet i tekst- og billedanalyse. I begyndelsen var ansættelsen hans primære beskæftigelse, men den store usikkerhed i ansættelsen blev for frustrerende i længden.

»Jeg røg ind og ud af dagpengesystemet, primært fordi man kun må undervise 780 timer om året, hvilket jo ikke er nok til en fuldtidsansættelse. Men også, fordi jeg først fik at vide op til semesterstart, om jeg kunne få de timer, jeg havde lagt billet ind på. Jeg havde det som en lejesvend, der blev kastet rundt i systemet efter andres forgodtbefindende, det var frustrerende.«

I dag har han derfor en 30-timers stilling som informationsmedarbejder hos en NGO og er økonomisk uafhængig af jobbet på AU. Alligevel har han holdt fast i undervisningen på instituttet.

»Jeg synes, det er fundamentalt sjovt at undervise. Det er en måde at holde min faglighed ved lige på, og jeg tror, der går mange rundt som mig med en kærlighed til det at undervise.«

»Fik jeg tilbuddet om at blive fastansat som underviser, så ville jeg slå til,« slår han fast uden tøven.

Han erkender dog, at det efter ni år på skiftende kontrakter hos AU kan være, at han ikke længere kan blive forlænget.

»Det vil jeg være ked af. Det vil være en epoke i mit liv, som jeg har været meget glad for, der slutter.«