Da Anton Steinøs venner sidste sommer søgte ind på KU, AU og RUC, besluttede han sig for at lade Oxford Universitets tykke borgmure danne ramme om sin uddannelse i stedet. Men selvom livet som Oxfordstuderende både giver et internationalt fællesskab, en invitation ind i britisk akademia og en studiehverdag, der minder om Harry Potters, var det ikke det, der fik Anton Steinø til at søge udenlands.

”Den største forskel mellem danske universiteter og Oxford er helt klart underviserkontakten. Det er også den primære årsag til, at jeg søgte ind,” siger han og fortæller, at han ville have foretrukket at læse i Danmark, hvis han kunne få samme undervisning her.

På tomandshånd med professorerne - næsten

Tre gange om ugen mødes han og to andre studerende med en af deres professorer, og har en hel time alene med professoren til at diskutere de essays, som de afleverer to-tre af om ugen. Ved siden af har han seks-syv forelæsninger ugentlig.

”Det er så fedt at kunne fordybe sig i sine studier og diskutere sin viden med nogle af verdens førende professorer, nærmest på tomandshånd,” siger Anton Steinø, der mener, at Danmark kunne lære noget af undervisningsformen.

”Det kan godt være, at man har undervist sådan i 1000 år, men det er alligevel vildt moderne. Jeg er stadig chokeret over, hvor meget der bliver skåret på underviserkontakt i det danske uddannelsessystem.”

Det sidste siger han med henvisning til Sociologi på KU, hvor alle holdtimer i Almen Sociologi er skåret væk.

”Det lærer man jo ikke så meget af.”

Fredagsbar – i kappe og butterfly

Selvom de studerende ser meget til deres professorer, er forholdet til dem alligevel ikke så afslappet, som man er vant til i Danmark.

”Vi er på fornavn med dem, men det er ikke sådan, at vi lige fyrer en joke af, eller at de hænger ud i vores fredagsbar.

Også i de studerendes fredagsbar, kan han fra tid til anden savne den danske afslappethed.

Anton Steinø skal bære sin sorte kappe hver onsdag, og ellers til eksamen. Som førsteårsstuderende er kappen kort og uden ærmer, men når eksaminerne er bestået til sommer, får kappen ærmer på - hvis man får gode karakterer, vel og mærke. De kandidatstuderende har lov at gå i lange kapper. Foto: Privat.

”Det er spændende at gå i black tie (smoking, sort buttefly og evt. kappe, red.) og lære at begå sig i det engelske overklassemiljø, men det er også lidt fremmedgørende. I Danmark tager jeg til fest i slidte jeans, udtrådte gummisko og en forvasket sweater. Det gør man ikke altid her. Det ændrer måden, man er sammen på, for når man står i butterfly og kappe, er der bare en anden stemning, som ikke er så hjemmevant.”

Velkommen til Gryffindor

Hjemmevant er han til gengæld på kollegiet, som han sammenligner med de fire huse i Harry Potter.

”Vi er alle sammen tilknyttet et kollegium. Det er her, vi sover, læser, hænger ud i fællesrummet og går til vores undervisning med professorerne,” fortæller han.

Derfor er det også i højere grad de andre beboere på kollegiet, man knytter sig til, end dem, der læser samme fag som en selv.

Anton Steinøs værelse på Harris Manchester College. Foto: Privat.

Moderne husalfer

Men det er ikke kun kollegiefællesskabet, der vækker mindelser om hverdagen på Hogwarts. Også serviceniveauet kan sammenlignes med husalfernes i Harry Potter.

Tre gange dagligt får de studerende serveret mad i den gamle spisesal, opvartet af tjenere, som rydder de beskidte tallerkner ud i køkkenet, hvor de studerende aldrig behøver at sætte fod – heller ikke for at hjælpe med opvasken. Hver dag får de en let rengøring af værelserne, og en gang om ugen er der hovedrengøring – selvfølgelig udført af det ansatte personale:

”Jeg ved ikke, hvor jeg skulle lede efter en klud, hvis jeg ville tørre mit bord af. Hvis jeg vil have rent sengetøj på, smider jeg bare det gamle foran døren,” fortæller Anton Steinø.

Et svedent og halvskyldigt grin akkompagneret af to hævede øjenbryn viser tydeligt, at han finder den kostskolelignende luksus en smule absurd, selvom den giver mulighed for fuld fordybelse.

”Jeg synes, at man mister lidt voksenpoint på at leve sådan. Vi bliver ’infantiliseret’ lidt,” siger han med et skævt smil.

Tre semestre på et år

Det er ikke bare undervisningen og studielivet, der adskiller Oxford Universitet fra de danske. Også studiets opbygning er fremmed. I løbet af året har Anton Steinø tre semestre, som hver varer otte uger. Både til jul og til påske er der seks ugers pause, mens sommerferien varer hele tre måneder.

”De otte ugers semestre er meget intense, og jeg tror, det kører nogen lidt ned. Det har været foreslået, at man skal lægge en pauseuge ind midt i semestrene, så folk har tid til at samle op og slappe lidt af hver fjerde uge,” fortæller Anton Steinø, som også selv mærker det hårde arbejdspres.

”Efter hvert semester føler jeg, at jeg bare skal sove to uger i træk”.

Sidste semester var Anton Steinø en del af kollegiets rohold, men han droppede det igen – bl.a. pga. den tidskrævende træning 3-4 gange om ugen. Der er også mulighed for at spille på kollegiets Quidditchhold. Foto: Privat.

Otte timer om dagen tilbringes på læsesalen

I løbet af semestret tilbringer han otte timer om dagen på læsesalen, i weekenden seks. Derfor er der ikke tid til studiejob, og det er heller ikke usædvanligt, at en tur på bar fredag aften bliver udskiftet med en tur på biblioteket.

”Når man har to-tre essays om ugen, som man skal diskutere med sin professor og kun to andre, så kan man bare ikke møde uforberedt op,” griner han.

To Copenhagen With Love

Selvom de grønne, bløde plæner, det klukkende springvand og bænkene på den stenbelagte terrasse i kollegiehaven indbyder til afslapning i solen, er der ikke tid til at nyde det lækre campus i ferierne.

”Vi bliver smidt ud dagen efter sidste forelæsning kl. 9.00 om morgenen,” fortæller Anton Steinø.

Imellem semestrene fungerer kollegierne nemlig nærmest som hotel, hvor gæstende forskere, kommende studerende og studerende på summer school bebor værelserne. Derfor flytter de studerende ind og ud af værelserne hvert semester.

Harris Manchester College set udefra. Foto: Privat.

”Det er mega bøvlet. Som international studerende må jeg heldigvis få mine ting opbevaret i kælderen, men det er stadig lidt underligt, at man hver anden måned skal pakke det hele ned i en kuffert”.

I stedet bruger Anton Steinø ferierne i København med sin kæreste, hvor hun bor.

”På den måde er det jo meget rart med de korte semestre,” smiler han.