”Det er sgu da kongen, der går der!”
Kong Frederik spadserede torsdag fra Universitetsparken og gennem Universitetsbyen til stor overraskelse for flere forbipasserende. Kongen stod for den officielle indvielse af Aarhus Universitets nye campus og nåede forinden at svare på, hvorvidt han forestiller sig, at hans børn en dag skal studere på Aarhus Universitet.
“Det var da noget af en velkomstkomité!”
Ordene var ikke kong Frederiks, men blev derimod udbrudt af en studerende, der tilfældigvis kom op fra den midterste passage mellem Universitetsparken og Universitetsbyen præcis i det øjeblik, kongen spadserede forbi flankeret af bestyrelsesformand, rektor og universitetsdirektør fra Aarhus Universitet samt administrerende direktør for Aarhus Universitets Forskningsfond og direktør for Forskningsfondens Ejendomsselskab (FEAS).
“Det er sgu da kongen, der går der!” udbrød en anden mere moden forbipasserende, der ligeledes blev overrasket over sådan at løbe på selveste regenten midt på campus.
Selvom kongens tilstedeværelse ved den officielle indvielse af Aarhus Universitets nye campus Universitetsbyen ikke har været hemmeligholdt, var det tydeligt, at mange ikke lige havde opsnappet nyheden. Og derfor var det ikke flag og bræmmer af vinkende aarhusianere, der mødte kongen – men derimod næsten dagligdags studieliv. For det er immervæk ikke hver dag, den røde løber er rullet ud foran Byauditoriet, ligesom Universitetsbyen også lige havde fået en ordentlig tur med børste og kost i dagene op til besøget.
”Natten til tirsdag blev jeg vækket midt om natten af den største fejemaskine, jeg nogensinde har set,” fortalte Pauline Corfitzmose, som bor i studieboligerne i Universitetsbyen og ikke ville gå glip af at se kongen spadsere forbi hendes altan:
”Det er sjovt at se, hvordan alle lige glemmer alt om, hvad de har gang i 30 sekunder, når det går op for dem, at det er kongen,” sagde hun.
Rygtet om kongens tilstedeværelse spredte sig da også, i takt med at han bevægede sig gennem Universitetsbyen. Nynne Pedersen, der læser HA på fjerde semester, var egentlig i færd med at læse til eksamen sammen med sine medstuderende på Institut for Virksomhedsledelse, da mobiltelefonen pludselig vibrerede.
”Det var fra min veninde, der læser økonomi i bygningen inde ved siden af. De havde lige haft besøg af kongen, og så sendte hun en video. Så blev det da lige tid til en pause, vi skulle da lige ud og kigge,” fortalte Nynne Pedersen, der nåede at få et glimt af kongen, inden han forsvandt i retning af Byauditoriet.
Flere kongelige studerende på AU?
På vej ind i Byauditoriet gjorde kong Frederik et kort stop for at svare på et enkelt spørgsmål fra pressen om, hvorvidt han forestiller sig, at hans egne børn vil studere på Aarhus Universitet en dag.
Jeg vil klart promovere Aarhus Universitet. Jeg har jo rødder her, som jeg mindes med glæde.
”Jeg håber for mine børn, at de bliver optaget af glæden ved at studere og det studentikose liv. Og jeg vil klart promovere Aarhus Universitet. Jeg har jo rødder her, som jeg mindes med glæde – også i dag. Jeg vil oprigtigt anbefale at tage turen til Aarhus, der er masser af gode ting her, både fagligt men også socialt,” lød det fra kong Frederik.
Kongen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og dimitterede i 1995, og dronning Margrethe studerede statskundskab og arkæologi på Aarhus Universitet i årene 1961-1962 og boede i den forbindelse på Parkkollegierne.
Ekkoet af kong Christian X
Inde i Byauditoriet understregede bestyrelsesformand for Aarhus Universitet Birgitte Nauntofte i sin velkomst, at det her er en af de dage, hvor man kan mærke historiens vingesus helt ind i knoglerne. En dag, hvor fortid, nutid og fremtid bindes sammen.
”Hvis man lytter rigtig godt efter, kan man høre ekkoet af kong Christian X tilbage fra 1933. Han indviede universitets første gule bygning et stenkast herfra med disse ord: Med ønsket om at den videnskabelige forskning, som her skal foregå, foregå i ånd og sandhed,” sagde Nauntofte.
”Når Hans Majestæt Kongen følger i sin oldefars fodspor og klipper snoren til en ny æra for Aarhus Universitet, er det ikke blot en indvielse, for mig det i lige så høj grad et løfte om, at Danmark også i fremtiden vil være et land, der bygger sin fremgang på viden, nysgerrighed, virkelyst og kreativitet og med Kong Christian X ord ånd og sandhed,” sagde Nauntofte.
Rektor: ”Der er skabt noget aldeles unikt”
Rektor Brian Bech Nielsen beskrev i sin tale, hvordan Universitetsbyen for ti år siden gik fra at være en drøm til at være et projekt.
”I dag går det fra at være et projekt til at blive virkelighed. Nu ved jeg godt, at vi jyder kan have en tendens til at underspille tingene, men en gang imellem skal vi tillade os selv store armbevægelser og højstemt tale – og det gælder ikke kun, når AGF vinder mesterskabet. Det gælder også i dag, hvor Aarhus Universitet åbner et nyt, stort kapitel i sin historie.”
Således lagde rektor al jysk beskedenhed til side:
”Tag ikke fejl, der er skabt noget aldeles unikt. En smuk samlet campus i absolut topklasse hvor markant arkitektur og en enestående nærhed til byen kommer til at danne rammen om international topforskning, fremragende uddannelser og banebrydende innovation.”
Rektor betonede samtidigt, at alle er velkomne i dette åbne, internationale miljø, hvor man kan komme for søge viden, inspiration eller blot for at nyde stedets skønhed.
Den største investering i fondens historie
Jørgen Lang, der er administrerende direktør for Aarhus Universitets Forskningsfond, tog publikum med tilbage til dengang, beslutningen om, at fonden skulle erhverve det tidligere kommunehospital, blev truffet. Det var Aarhus Universitets Forskningsfonds datterselskab FEAS, der tilbage i 2016 købte det tidligere kommunehospital af Region Midtjylland for 807,5 millioner kroner:
”Der gik ikke lang tid, før vi blev enige om, at det var en mulighed, vi ikke kunne lade være med at forfølge. Uagtet, at det for forskningsfonden ville kræve den største investering i fondens historie. At det for FEAS ville være en fordobling af en i forvejen ikke uvæsentlig ejendomsportefølje. At det var en væsentlig risiko for fonden, at universitetet på daværende tidspunkt kun havde umiddelbare planer for en tredjedel af området – hvad skulle vi med resten?”
Men som Jørgen Lang slog fast, tænker fonden langsigtet,
”Så vi slog til.”
En ny måde at være by på
Også Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S) holdt tale ved åbningen og lod forstå, at indvielsen af Universitetsbyen er begyndelsen på en ny måde at være by på, fordi den nye campus udvisker skellene mellem universitet og by:
”Det bliver nu sværere at svare på, hvor universitetet slutter, og hvor byen begynder. Det er hele pointen. Det forpligter universitetet til at være endnu mere åbent mod byen, og det forpligter byen til at bruge universitetets viden, forskning og talent endnu klogere i udviklingen af vores by,” sagde borgmesteren blandt andet.
Stolt alumne
Dermed blev det tid til den officielle indvielse af Universitetsbyen forestået af kong Frederik, der klippede snoren over med ordene:
”Tillykke til alle. Vi kan godt være stolte. Jeg er stolt som alumne.”
5 meter høj mælkebøtte
Alt imens taler og officielt indvielse fandt sted inde i auditoriet, var en veltilrettelagt aktion i fuld gang udenfor. Her skulle en enorm trækasse, der havde skjult det nye kunstværk, der skal pryde pladsen foran auditoriet, fjernes. Knap var kongen forsvundet ind i bygningen, før Peter Rosenbäck, der er projektleder hos Johannesen Kran & Maskintransport ApS, bakkede en kranvogn ind på pladsen. Med en timing, der havde gjort Egon Olsen stolt, fik han og makkeren Michael fjernet trækassen på få minutter.
”Jeg har heldigvis selv været med til at støbe skulpturen fast, og jeg har selv bygget trækassen rundt om. Derfor var jeg ret sikker på, at det hele nok skulle lykkes, selv om det blæser lidt i dag,” fortalte Peter Rosenbäck, da han efter veludført arbejde kunne glæde sig over, at alt var gået, som det skulle.
Kassen gemte kunstværket A Dandelion’s Odyssey – en fem meter høj mælkebøtte støbt i bronze skabt af kunstneren Maria Rubinke. Den møver sig op af den røde teglbelægning og lader sine flyvske frø svæve ud i verden, enkelte frø har sat sig fast på bygningerne i nærheden. Bronzeblomsten har også tiltrukket en mariehøne, som er landet på en lygtepæl i nærheden.
Inden for i auditoriet fortalte Maria Rubinke i en video om sine tanker bag værket. Om den misforståede mælkebøtte, som nogle bare vil sprøjte væk. Men som ukueligt maser sig gennem den mindste sprække i asfalten.
Fra arkitektur til partitur
Kunstværket er ikke det eneste, der er skabt til Universitetsbyen. Lektor i musikvidenskab, musiker og komponist Marie Koldkjær Højlund har skabt et musikalsk værk til åbningen.
”Udgangspunktet er helt konkret bygningerne, som de ser ud fra luften,” sagde hun foran en bygningsplan over Universitetsbyen.
”Det, I ser her, er ikke bare arkitektur, det er også et muligt partitur. Jeg har oversat bygningerne til noder, hver bygning får sin egen tone, tilsammen danner de en melodi,” sagde hun og nynnede melodien.
”Som I måske kunne høre her, gemte der sig en fanfare i bygningernes melodi, jeg opdagede det ved at lytte til stedet,” sagde hun inden hun fremførte værket.
Åbningsfesten fortsætter fredag 22. maj, hvor hele byen er inviteret til gadefest med koncerter, rundvisninger og speedforedrag i Universitetsbyen.