Det faglige niveau i specialerne er faldet efter fremdriftsreformen

Mindre plads til fordybelse og refleksion, mindre grundigt analysearbejde og dårligere potentiale for læring. Sådan lyder noget af kritikken fra specialevejlederne på Aarhus BSS i en undersøgelse lavet af Center for Undervisning og Læring efter opfordring fra Akademisk Råd på Aarhus BSS. Her svarer 37 procent af de 208 erfarne vejledere, som har besvaret undersøgelsen, at de mener, specialerne er blevet fagligt svagere efter fremdriftsreformen fra 2016.

Kilde: Kvalitet i Specialer, kvalitetsundersøgelse 2018

Reformen betyder blandt andet, at de studerende i praksis er gået fra at have seks måneder til fire en halv måned til at skrive specialet. Og det har konsekvenser.

56 procent af vejlederne fraråder i højere grad end tidligere de studerende at lave risikofyldte specialer, imens 32 procent i højere grad opfordrer til, at de studerende bruger teorier og metoder, som de allerede kender.

Kilde: Kvalitet i Specialer, kvalitetsundersøgelse 2018

På fem af Aarhus BSS’ ti uddannelser er kravet til, hvor langt specialet skal være, sat ned, og cirka hver fjerde vejleder mener, at specialerne i mindre grad end før bygger på selvstændig empiri, imens hver femte mener, at de studerende i mindre grad end tidligere skriver specialer i samarbejde med eksterne partnere som private virksomheder og offentlige institutioner.

Kilde: Kvalitet i Specialer, kvalitetsundersøgelse 2018

Kilde: Kvalitet i Specialer, kvalitetsundersøgelse 2018

Det er ikke en krisetilstand

Prodekan for uddannelse på Aarhus BSS, Per Andersen, tager forskernes oplevelse af et fagligt lavere niveau seriøst, men hæfter sig samtidig ved, at der ikke har været noget markant fald i specialernes karaktergennemsnit siden reformen.

”Der er stadig samme læringsmål og samme vejledning, og der kommer cirka de samme karakterer ud som tidligere. Der er ikke noget, som objektivt set viser, at specialerne skulle være svagere. Omvendt må man sige, at når over en tredjedel af vejlederne har den oplevelse, må vi se på, hvordan vi kan understøtte, at de ikke fortsætter med at have den følelse,” siger Per Andersen.

Han understreger dog, at han ikke ser det som en krisetilstand.

”De fleste kommer igennem på normeret tid og kommer ud med et godt resultat. Altovervejende er vi lykkes godt med at komme igennem første fase af at implementere reformen.”

Af undersøgelsen fremgår det da også, at de studerende bliver hurtigere færdige, og at vejlederne oplever de studerende som bedre til at styre specialeprocessen, som ifølge vejlederne også er bedre rammesat.

Løsninger skal findes efter ferien

Per Andersen har endnu ingen løsninger i støbeskeen, men vil drøfte sagen med studielederne og fagmiljøerne på de enkelte uddannelser efter sommerferien.

”Der er stor forskel på, hvilken type speciale vi har på de forskellige uddannelser. Det skal ikke være en one size fits all-løsning, men tiltag som er tilpasset de enkelte uddannelser. Jeg vil hellere bruge tid på at finde gode løsninger end på at finde hurtige løsninger.”

Netop derfor skal de studerende, som skal skrive speciale i løbet af det næste år, ikke regne med at opleve de store forandringer i processen.

For dårlig tid til at bedømme specialerne

Det er ikke kun specialernes kvalitet, vejlederne på Aarhus BSS mener er for nedadgående. Over halvdelen af vejlederne oplever også at have dårligere vilkår for vejledning, blandt andet fordi der er for lidt tid til at bedømme specialerne. Også det vil Per Andersen tage op efter ferien.

Kilde: Kvalitet i Specialer, kvalitetsundersøgelse 2018