Det mest besynderlige ved danskerne – set gennem internationale AU’ers briller

Virkeligheden afhænger af øjnene, der ser. Og her tilhører øjnene fire AU-ansatte, der alle er nye i Danmark, har deltaget i AU’s workshop for nyankomne – og alle har klare svar på, hvad dansk kultur er for dem.

Deltagerne i workshoppen for udenlandske AU'ere undrede sig blandt andet over, hvorfor danskerne interesserer sig så meget for, hvad andre spiser juleaften – og i øvrigt forudsætter, at man serverer det samme år efter år. En anden ønskede en forklaring på, hvad der ligger bag, at ’hygge begynder klokken 18 og slutter klokken 22’.

”Hvis du i Canada havde fået en ny kollega, ville folk have tilbudt at vise rundt, spurgt, om du har brug for hjælp til noget, og måske endda holdt en velkomstfest for dig"

ABC i dansk kultur

Hver måned afholder AU workshoppen ’Cultural Training: Living and Working in Denmark’ for udenlandske AU-ansatte og deres ægtefæller.

Omnibus var med i maj, hvor deltagerne blandt andet lærte om danskernes samfundssyn, janteloven og danskernes skarpe opdeling mellem arbejde og fritid.

Lindsay MacDonald Vermeulen er canadier, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur og har boet i Danmark siden oktober 2017.

Hvad har overrasket dig mest i Danmark?

”Danskerne er ikke så gæstfri, som jeg forventede,  og det har været svært at få venner. Hvis du i Canada havde fået en ny kollega, ville folk have tilbudt at vise rundt, spurgt, om du har brug for hjælp til noget, og måske endda holdt en velkomstfest for dig.”

Hvad kan du bedst lide ved dansk kultur?

”Ærligt talt; janteloven. Folk er ikke så konkurrencemindede, og de har tillid til hinanden.”

Hvad kan du mindst lide?

”Jeg er begyndt at få lidt hjemve. Jeg savner at se mere kulturel diversitet. På det punkt står Danmark i stor kontrast til Canada, der er er en nation af immigranter.”

Hvad er det vigtigste, du har lært om den danske kultur?

”Man har tillid til hinanden her, og alle må spørge ’hvorfor’, når en beslutning træffes. Der er virkelig stor respekt for andres meninger.”

”Her i Danmark har jeg endnu ikke set nogen, der var formelt klædt – ikke engang på kontoret”

Daizon Sakurai er japaner, gæsteprofessor ved Afdeling for Globale Studier, Institut for Kultur og Samfund, og har boet i Danmark i en måned.

Hvad har overrasket dig mest i Danmark?

”Jeg er ikke så overrasket, for danskerne virker rare og beskedne – ligesom japanerne. Man larmer ikke, råber ikke i gaderne, og man er høflig. Men i Japan er det at bære slips også en del af at være høflig. Her i Danmark har jeg endnu ikke set nogen, der var formelt klædt – ikke engang på kontoret. Og det kan jeg virkelig godt lide, for jakkesæt er ikke særligt funktionelle, de er dyre at købe, og du fryser i dem om vinteren. Faktisk kan det føles en smule kvælende at være tvunget til at bære dem.”

Hvad kan du bedst lide ved dansk kultur?

”Danskerne er ret afslappede, og jeg tror, det har at gøre med påklædningen. Det gør noget ved menneskene, at det ikke er så stift, og at man ikke kan gemme sig bag et slips. Det understreger, at man respekterer diversitet – hvilket man ikke gør i Japan.”

Hvad kan du mindst lide?

”Dansk mad. Det er ikke godt. Hvorfor skal man have kold mad hele tiden? I Japan spiser vi varm suppe og varme nudler. Men her får man smørrebrød. Derudover spiser danskerne ikke ret meget fisk, hvilket er mærkeligt, når hele landet er omringet af hav.”

Hvad er det vigtigste, du har lært om den danske kultur?

”Jeg er blevet bekræftet i, at Danmark er et godt sted at leve sit liv. Og jeg har mødt flere fra Japan, der ikke vil hjem, fordi samfundet behandler individet godt.”

”Du vil blive set som nationalist – måske endda som separatist – hvis du flager i din egen have i Belgien”

Jo Philips er belgier, adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab og har boet i Danmark siden oktober 2018.

Hvad har overrasket dig mest i Danmark?

”Jeg troede, Danmark var meget ligesom Belgien. Men det er ikke tilfældet. For eksempel flager danskerne ved fødselsdage og til alt muligt andet. For belgiere er det en meget politisk ting at gøre. Du vil blive set som nationalist – måske endda som separatist – hvis du flager i din egen have i Belgien. En gennemsnitlig familie vil ikke engang eje et flag – og selv hvis de gjorde, vil det kun blive brugt i forbindelse med fodboldkampe. I Danmark er det ikke symbol på nationalisme, men blot et symbol på en fejring, og det skal man lige forstå som udlænding. Jeg ved stadig ikke rigtigt, hvordan og hvorledes. Bør jeg flage, når min datter har fødselsdag? Og er det mest passende, at jeg flager med det belgiske flag eller det danske?

Og så har arbejdstiden i Danmark også overrasket mig. Alt sker tidligere. Og der er mere tid til familien. Så når jeg henter min datter i børnehavnen klokken 16.30, er jeg ofte den sidste forælder.”

Hvad kan du bedst lide ved dansk kultur?

”Balancen mellem arbejde og fritid. Familien er vigtig for danskerne, og man behøver ikke have dårlig samvittighed over for sin arbejdsplads, hvis man henter sine børn tidligt. I andre lande vil folk tolke det som om, at du ikke er ambitiøs omkring dit job. 

I forlængelse af det har det også overrasket mig meget, at der er så store ligestillingsproblemer på universitetet. I Belgien så jeg Skandinavien som stedet, hvor ligestillingsproblemet var løst, og jeg forventede, at det ville være 50/50-fordeling mellem mænd og kvinder på universitetet. Det undrer mig, at der er så få kvinder på AU, når balancen mellem arbejde og fritid er så god. Men der må være noget andet, som står i vejen for det.”

Hvad kan du mindst lide?

”Det er svært at få venner. Men det er det faktisk også i Belgien. Specielt i min alder, når man har job og børn. Og maden. Nej, jeg savner belgisk mad.”

Hvad er det vigtigste, du har lært om den danske kultur?

”I Danmark er ledelsesstilen meget demokratisk. Og det skal man være bevidst om, for ellers virker det bare underligt, når alle skal høres, og møder tager lang tid. Faktisk kan det ligne dårlig ledelse. Men sagen er, at danske ledere gerne vil motivere medarbejderne, vise dem tillid og få dem til selv at tage ansvar.”

”Der er en stor kontrast mellem privat- og arbejdsliv i Danmark, og du går ikke ud med dine kollegaer” 

Laura Bianchi er argentiner, praktikant ved International Academic Staff og har boet i Danmark siden juli 2017.

Hvad har overrasket dig mest i Danmark?

”Forskellene er mange. Argentina er altid i krise. Her virker alting. Du kan cykle på arbejde på en cykelsti. Havde det været i Argentina, havde du cyklet på vejen mellem bilerne, og når du var nået frem, var din cykel muligvis blevet stjålet. 

En anden forskel er, at i Argentina kan du invitere folk hjem, to timer efter du har mødt dem. Det gør du ikke her. Og jeg har stadig ikke fået danske venner.”

Hvad kan du bedst lide ved dansk kultur?

”Alt fungerer, og alt er meget sikkert. Folk gør generelt det rigtige. Med det mener jeg, at Argentina er meget korrupt. Vi bebrejder ofte politikerne, men det er jo i virkeligheden alle, der bruger bestikkelse lidt. Sådan er det ikke i Danmark.”

Hvad kan du mindst lide?

”Sproget. Det er virkelig, virkelig svært at lære. Der er for mange vokaler, og jeg kan ikke engang høre dem. Du kan som bekendt overleve på engelsk her, men som i mange andre lande er du uden for fælleskabet, hvis du ikke kan sproget.” 

Hvad er det vigtigste, du har lært om den danske kultur?

”Der er en stor kontrast mellem privat- og arbejdsliv i Danmark, og du går ikke ud med dine kollegaer. I Argentina er der ingen sociale regler mod det – du kan være venner med alle. Og så kommer man altid til tiden i Danmark. Argentinere er altid forsinkede, og kommer du ’til tiden’, er du sådan set ankommet for tidligt.”

At være eller ikke at være … dansk

På workshoppen 'Cultural Training' for udenlandske AU-ansatte gav landespecialist Annette Dahl fra C3 Consulting følgende råd til at gebærde sig på dansk jord:

  • Du skal kun hjælpe en dansker, hvis du bliver bedt om det. Ellers bliv væk.
  • Janteloven står stadig ved magt. Og den gør blandt andet danskerne skrækkeligt dårlige til at give hinanden komplimenter.
  • Danskerne er direkte – men ikke når der skal gives feedback, eller når de joker.
  • Lighed er guld. ”Da den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt fik sig en Gucci-taske, spurgte danskerne sig selv: ’Kan man være formand for Socialdemokratiet og have sådan én? Svaret er nej, hvis man vil holde sig inden for lighedsprincippet, og derfor fik hun øgenavnet Gucci-Helle,” fortalte Annette Dahl.
  • Karakterer og konkurrencer fylder ikke meget i skolen. Det handler i stedet om at finde sin personlige motivation. Og både Danmarks mange ironman-udøvere og mange stressede borgere kan i øvrigt ses som konsekvens af det.
  • Du er høflig, hvis du ikke taler i køen i Netto, og ligeledes hvis du afholder dig fra at sætte dig ved siden af andre i bussen.
  • Der er fladt hierarki. Og som udenlandsk underviser kan man opleve de studerende som værende ret uhøflige.
  • Uden Outlook, ingen venner. Hvis du gerne vil få danske venner, er det om at finde kalenderen frem og spørge: ’Jeg vil gerne drikke en kop kaffe med dig. Hvornår vil det kunne lade sig gøre for dig?’