Hvad kan dit felt sige om julen?

”Fremstillingen af Jesu fødsel, som vi læser i Lukasevangeliet, er ikke den, der oftest vises i kunsten. Der er en hel litteratur af apokryfiske skrifter (bibelske skrifter, som ikke anses som værende fuldt gyldige af kristne og jøder, red.), der ligger uden for evangelierne i Biblen. Her kan man læse om Birgitta af Vadstena, som er vigtig, fordi hun får en åbenbaring om, hvordan Maria egentlig fødte Jesusbarnet.”

Hvad kan vi bruge den viden til?

”I middelalderen var man interesseret i at vide mere. Man ville vide det hele. Der var for mange løse ender i Lukas’ fortælling om Jesu fødsel. Hos Birgitta kom man tættere på. Man var optaget af, om Maria følte smerte, om hun havde veer – hvor menneskelig Maria var.”

Så Birgittas version giver på den måde mere mening i Middelalderen. Men hvad sker der konkret i Birgittas version?

”Det er en helt anden historie. Vi kommer tættere på, hvordan det guddommelige bliver født. Man er tættere på det psykologiske, det mystiske, alt det, som Lukas springer over. Vi får at vide, at Maria ingen smerte føler, fordi hun er i ekstase, henrevet i bøn til Herren og føder i en grotte. Hun opdager slet ikke, at hun føder barnet. Det dumper ud af hende, mens hun er i bøn. Barnet falder ned på jorden og ligger så der. Maria vender sig om, falder på knæ for det lille Jesu Barn og ærer barnet. Det lille barn hilser hende med en oprejst hånd. Barnet ligger og lyser, og Josef kommer tilbage med en lygte, men holder alligevel hånden op foran øjnene, fordi barnet skinner stærkere end det lys, han har med.”

Hvorfor digter man videre?

”Man skal have tingene til at gå op. Enderne skal mødes. Maria føder Jesu barnet i en grotte. Senere bliver Jesus korsfæstet og dør og lægges i en grotte, hvorfra han genopstår. Hvis han skal genopstå i en grotte, må han også være født i en grotte. Grotten er mørk, barnet er lyst, og da Jesus står op ad graven, er det som lys på påskemorgen. Det er sådanne forbindelser, man tænker i i middelalderen.”

Hvad skete der med Birgittas fremstilling efter middelalderen?

”Man brugte Birgittas udlægning, fordi det var den, man ville have. I middelalderen brændte Birgittas version igennem, fordi de ’religiøse markedskrav’ kaldte på den Birgittinske fremstilling, da den var mere relevant. Efter reformationen fortrænges Birgittas udlægning, og man vendte i stedet tilbage til Biblen. Der er et skel mellem den legendariske senmiddelalder, hvor man føler med Maria og føler med Josef, hvor man efter reformationen blev presset hen til Biblen og hen mod en ensidig fokusering på bibelteksten. Men kunsten erindrer os om, at der har været en anden fortælling, som har været populær – formodentlig mere populær end den Bibelske.”

Hvordan lever Birgittas version videre i dag?

”Man ser den stadig over alt, på nogle julekort, alle mulige steder. Man undrer sig over; hvorfor ligger barnet nede på jorden og flyder? Barnet skal da ligge i en krybbe. Deri er en meget dyb symbolik: Det højeste, der kommer fra Gud, fra himlen af, solidariserer sig med jorden. Det højeste inkarneres i og har bolig hos os i det lave, nemlig ved at ligge nøgen på jorden.

Men mange af os har slet ikke lagt mærke til, at barnet faktisk ligger på jorden i en grotte?

”Det skyldes, at vi er gode til at se de billeder, vi vil. Vi tror, vi ser Lukas’ fremstilling, og ofte ser vi ikke, at der er en hel anden interesse på spil i de billeder, vi ser.”