DPU lægger afdelinger sammen og sætter uddannelser på pause efter fyringer sidste år: rammer de mindste uddannelser

Der er endnu engang hårde nyheder for medarbejdere og studerende på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse – som nu ændrer i organisationen og på flere uddannelser for at tilpasse timeforbruget, efter at 18 medarbejdere forlod instituttet sidste år som følge af en sparerunde.  

De to mindste afdelinger på DPU, Afdeling for pædagogisk antropologi og Afdeling for pædagogisk filosofi og generel pædagogik, lægges sammen med henholdsvis Afdeling for pædagogisk psykologi og Afdeling for fagdidaktik. Det betyder, at DPU fra februar næste år går fra 6 til 4 afdelinger. Ændringerne fremgår af DPU’s indstilling til tilpasninger til Arts-dekan Maja Horst.

Kandidatuddannelserne pædagogisk filosofi i Aarhus og uddannelsesantropologi og globalisering i København bliver sat på pause, og der skal ske en revision af kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi. At pædagogisk filosofi i Aarhus bliver sat på pause, begrundes med, at uddannelsen har et relativt stort frafald og ringere beskæftigelse end andre uddannelser på DPU.

Desuden skal didaktikuddannelsernes timeforbrug reduceres ved samlæsning på dansk didaktik og sammenlægning af uddannelserne musikpædagogik og materiel kultur. Samlæsning betyder, at flere forskellige hold får undervisning sammen.

Institutleder Claus Holm fortæller, at valget er faldet på de mindste uddannelser og afdelinger, fordi Arts som fakultet har besluttet, at uddannelsestilpasningerne skal gøre uddannelserne økonomisk bæredygtige.

"Der er ikke nogen, der skal afskediges. Opgaven er at skabe en balance mellem de færre medarbejderressourcer og opgaver"

”Jeg har drøftet det i DPU’s forskellige organer og afdelinger. Formålet har været at finde frem til, hvor vi kunne finde disse timer, så vi kommer frem til de mindst ringe løsninger for organisationen. Når man laver uddannelsestilpasninger, der skal være økonomisk bæredygtige, så rammer det de mindste uddannelser,” siger Claus Holm, der understreger, at tilpasningerne er en naturlig konsekvens af sparerunden sidste år:

”Der er ikke nogen, der skal afskediges. Opgaven er at skabe en balance mellem de færre medarbejderressourcer og opgaver,” siger han.

Særligt berørte medarbejdere er blevet kontaktet

Det var i december sidste år, at DPU måtte ud i en sparerunde for at finde 15 millioner kroner i budgettet. 8 medarbejdere blev fyret, mens 11 tog imod en frivillig fratrædelsesordning. Det har efterladt et reduceret personale med 16 færre VIP-årsværk og 3 TAP-årsværk, som i alt svarer til 16,5 procent af det samlede timeforbrug på DPU, og som instituttet med sine ændringer nu tilpasser sig.

19 MEDARBEJDERE FORLADER DPU I STOR SPARERUNDE

Tilpasningerne, der træder i kraft i februar 2024, betyder også, at DPU går fra 8 til 7 uddannelsesnævn.

Claus Holm understreger, at alle fagområder er bibeholdt, men at det naturligvis rammer nogle mere end andre, når uddannelser sættes på pause, sammenlægges eller samlæses.

De særligt berørte medarbejdere er blevet kontaktet, fortæller institutlederen. Det drejer sig om i alt 15 medarbejdere, hvis arbejdsgang ser ud til at blive ændret mest. Der kan være tale om medarbejdere, som nu kommer til at rejse til Emdrup for at undervise, eller som tager mere undervisning på andre uddannelser i Aarhus inden for deres fagområde. Der er nu det, han beskriver som et transfervindue, hvor medarbejdere kan få mulighed for at rykke til en anden afdeling, hvis det giver bedre mening.

”Vi skal sørge for, at medarbejderne på DPU har relevante opgaver inden for deres fagområder. Når vi sammenlægger afdelinger og foretager uddannelsestilpasninger, kan der opstå ønsker om at flytte fra den ene til den anden afdeling. Transfervinduet er ikke en ny praksis, men det er en, som kan vise sig relevant for enkelte VIP-medarbejdere i lyset af tilpasningerne,” siger Claus Holm.

Institutleder: Vi ved ikke, hvornår pauserede uddannelser åbnes igen

Institutlederen kan ikke sige noget nærmere om, hvornår de uddannelser, der nu sættes på pause, eventuelt bliver udbudt igen, og hvad risikoen er, for at de aldrig bliver udbudt igen. Det eneste faktum er, at pauserne betyder, at der ikke er tale om deciderede lukninger.

"Når vi pauserer noget, ved vi ikke, hvornår det åbnes igen"

”Når vi pauserer noget, ved vi ikke, hvornår det åbnes igen. Det har vi også sagt til medarbejderne. Det handler ikke mindst om de politiske rammebetingelser, og dem har vi som bekendt ikke særligt godt styr på for tiden. Mit indtryk er, at der er forståelse for netop det blandt medarbejderne,” siger Claus Holm.

Han refererer til den kandidatreform, som politikerne i øjeblikket sidder og forhandler om på Christiansborg, og som ventes at skabe store forandringer på universiteterne. Det skaber uvished for instituttet, at reformens konsekvenser ikke er kendt, forklarer institutlederen.

På et møde i Institutforum 26. april blev et argument blandt andet fremført om, hvorvidt timingen for tilpasningerne er den rette, når kandidatreformen skulle være lige på trapperne.

Til det svarer Claus Holm, at det er blevet diskuteret nøje, men at målsætningen er at få instituttet i balance før en eventuel reform.

"Det at finde frem til en balance mellem medarbejderressourcer og opgaver er helt nødvendigt, og det er, hvad vi har arbejdet på det seneste halve år. Selvfølgelig gør vi på Arts som helhed overvejelser om, hvad der kan være af scenarier, afhængigt af hvad politikerne beslutter sig for, men vi ved ikke noget endnu. Kandidatreformen sender os næppe flere midler, så det at være i balance er afgørende for at stå så robust som muligt, hvis og når vi bliver ramt af en reform,” siger Claus Holm.

Færre valgfag og mindre intern censur

For de studerende, der allerede læser på en af de berørte uddannelser, vil det være muligt at færdiggøre uddannelsen på de præmisser, de har i dag, fastslår institutlederen. Men fra februar næste år vil det for eksempel ikke være muligt at læse pædagogisk filosofi i Aarhus – kun København.

Det, der for eksempel også vil ændre sig, er, at de studerende i fremtiden vil kunne vælge mellem færre valgfag, ligesom den interne censur ikke vil være så omfattende som tidligere, hvilket betyder, at færre øjne vil se på den studerendes eksamen.

”Vi har også haft en dialog med de studerende i studienævnet, og vi har som sagt bestræbt os på at finde de mindst ringe steder at spare,” siger Claus Holm.

Studerende: Tager valgfag et andet sted

En af dem, der har været en del af dialogen, er Rune Bak, der læser uddannelsesvidenskab, hvor han sidder med i uddannelsesnævnet, ligesom han er medlem af De Studerendes Råd (DSR), der varetager DPU-studerendes interesser. Han er især bekymret over, at den interne censur vil blive mindre, fordi den for eksempel er med til at sikre kvaliteten af eksaminators bedømmelse. 

"Det er foruroligende at blive underkastet én persons vurdering. Det er ikke, fordi jeg er bange for, at bedømmeren er subjektiv, men videnskaben er jo bred, og vores undervisere kan ikke være specialister i alt, vi arbejder med. Derfor er det naturligvis et kvalitetstab. Det kan være, bedømmeren bliver usikker, fordi der ikke er nogen at vende opgaven med," siger Rune Bak. 

De færre valgfag på DPU har også allerede fået ham til at reagere. 

"Jeg har selv taget valgfag på Københavns Universitet og opfordret årgangen under mig til at gøre det samme. Det kommer til at tære yderligere på DPU's ressourcer, men det er en cyklus, som forstærker sig selv. De studerende er naturligvis ude på at få det, der for dem er den bedst mulige uddannelse, og hvis den ikke bliver tilbudt på deres eget institut, så må de kigge andre steder hen – det kan man ikke klandre dem for," siger Rune Bak.

Han understreger dog samtidig, at der generelt er forståelse for DPU's nuværende situation, som man i høj grad anser som politisk forårsaget.

Fællestillidsrepræsentant: Folk er supernervøse

Fællestillidsrepræsentanten for det videnskabelige personale på DPU, Bjørg Kjær, fortæller, at omorganiseringen lander lige ned i den i forvejen trykkede stemning, som har præget instituttet siden fyringsrunden i efteråret 2022.

"Nu tænker man, om der kommer endnu flere ulykker?"

”Det har genaktiveret nogle traumer. Vi troede, det var færdigt efter fyringsrunden, men nu tænker man, om der kommer endnu flere ulykker? Og man bekymrer sig over, om der kommer flere fyringer, nu hvor flere uddannelser pauseres. Derfor har der været et stort arbejde med at tydeliggøre og gentage, at det her ikke er nye ulykker, men er konsekvenser af efterårets personalereduktion,” siger Bjørg Kjær.

Fællestillidsrepræsentanten understreger, at ledelsen afviser, at der er behov for flere fyringer.

”Men alligevel er folk jo supernervøse. For hvis en uddannelse lukkes, og jeg ikke kan få undervisningstimer, hvad skal jeg så gøre? Folk er i den grad bekymrede – fuldt forståeligt,” siger Bjørg Kjær.

Hun hæfter sig ved, at områderne på DPU bliver ramt forskelligt. Derfor er det også forskelligt, hvordan meldingen har ramt medarbejderne. Der er dog et stort flertal, som har svært ved at se det positive og i sidste ende betragter det som endnu en spareøvelse, vurderer Bjørg Kjær.

”Hvis man har haft en stor del af sin undervisning i den ene by og nu skal til at køre til campus i den modsatte ende af landet, er det en stor forandring i ens arbejdsliv. Jeg ved, der er kollegaer, som tænker: Skal jeg omskoles til noget andet? Skal jeg arbejde mig ind på en anden faglighed, eller skal jeg ændre mit empiriske fokus? Som tillidsvalgte prøver vi at sætte fokus på det. Man kan ikke forvente det samme af kolleger, der bliver kastet op i luften og skal lave noget nyt,” siger hun.

For et institut, der for nylig har været igennem en fyringsrunde, og som nu står over for omfattende omorganiseringer, er det nærliggende at tro, at nogle medarbejdere kigger sig om efter andre muligheder. Det er også tilfældet, fortæller Bjørg Kjær.

”Folk vender alle mulige tanker med mig, og jeg er bekymret for, om folk i det hele taget synes, det er en attraktiv arbejdsplads at være på. Ikke på grund af DPU, men på grund af, at det er universitetssektoren. Den bliver svinet til, og der er ikke gode arbejdsvilkår. Den stemning synes jeg, man fornemmer. Folk overvejer deres situation, og jeg ser tendenser til, at nogle, der kan, siver,” siger hun og fortsætter:

”Man skal ikke underkende betydningen af, at vi har været igennem en voldsom hård fyringsrunde. Det gør, at alt det andet bliver meget nærværende for os, for vi ved, det her ikke bare er hypotetisk. Visheden om, at der kan komme ændringer mere generelt i sektoren, ligger oveni,” siger Bjørg Kjær. 

Claus Holm: Det har været en hård tid – men økonomisk balance venter

Tilpasningerne skal nu planlægges og føres ud i livet. Et udvalg, som skal planlægge sammenlægningerne, bliver nedsat, mens der også skal findes afdelingsledere til de nyetablerede afdelinger. Desuden nedsætter DPU ressourcer til faglige og sociale aktiviteter i forbindelse med sammenlægningerne.

Claus Holm er ikke blind for, at nogle medarbejdere måske har gjort sig tanker om deres fremtid på instituttet.

”Vi har været en hård tid igennem, og selvfølgelig kan der være medarbejdere, som har gjort sig deres overvejelser. Men faktum er, at DPU er på vej til at komme i økonomisk balance, og det er mit indtryk, at mange medarbejdere på trods af de her ting fortsat ser DPU som en rigtigt god arbejdsplads,” siger Claus Holm.