Vagn Nielsens æbleplantage ville gøre enhver barokkonge misundelig.

Så snorlige står hans æbletræer i lange rækker og strutter med deres hvide forårsblomster. Her er ingen slinger i valsen eller tunge krogede grene. Træerne er tæt beskåret, så hver eneste blomst – og snart hvert eneste unge æble – får samme mængde sollys, regn og vind.

Æbleavleren fra Snaptun ved Horsens forsøger at være med allerlængst fremme i feltet, når det kommer til konventionel æbleavl og optimering af produktionen.
Af samme grund er han vant til at have konsulenter og forskere til at kigge sig over skulderen i sit daglige arbejde.

Og netop sådan én – altså en forsker – er denne solskinsdag i slutningen af maj med på frugtavlerens besigtigelse af træerne.

Marianne Bertelsen, som hun hedder, har netop taget fat i en gren og nærstuderer nu en af de hvide blomster.

»Er det frostskader, du kigger efter?« spørger æbleavleren.

»Nej, det var egentlig angreb fra snudebiller. Har du haft mange af dem i år?« svarer forskeren.

Vi er vidne til et klassisk eksempel på anvendt forskning og et – forhåbentlig – frugtbart møde mellem videnskab og praktisk virkelighed.

De giftige avisoverskrifter

Æbleavler Vagn Nielsen og seniorforsker Marianne Bertelsen fra Institut for Fødevarer i Årslev på Fyn er på en fælles mission, der går ud på at nedbringe procentdelen af pesticider i de færdigudviklede æbler til et absolut minimum.

Ja, faktisk er målet en såkaldt nulrest, hvilket vil sige, at der slet ingen spor er af pesticider, når forbrugeren sætter tænderne i frugten.

»Du får nok ikke Vagn til at synes, pesticiderne er farlige,« siger Marianne Bertelsen og fortsætter:

»Det synes jeg sådan set heller ikke, for vi er i forvejen nede i nogle meget små koncentrationer. Og sprøjtemidlerne er efterhånden testet så meget, at dem, der virkelig kunne volde skade, er blevet forbudt.«

Men hvorfor så denne mission? Marianne Bertelsen forklarer:

»Fordi befolkningen stadig synes, det er et problem. Vi ved jo, at der hvert år kommer en avisoverskrift om gift i æblerne. Det gør forbrugerne bekymrede. Og det må vi tage alvorligt,« siger hun og tilføjer, at der også fra politisk side længe har været pres på for at nedbringe pesticidresterne.

Den giftfri plan

Samtidig sætter forbrugerne høje kosmetiske krav til æblerne og vægrer sig ved tanken om brune pletter fra skurvsvamp eller ormehuller fra insektlarver.

»Men det er altså umuligt at drive en frugtplantage helt uden at sprøjte,« slår Marianne Bertelsen fast.

Til gengæld har forskeren fra Årslev fundet en anden løsning på dilemmaet, der både kan virkeliggøre drømmen om pesticidfri æbler og samtidig imødekomme forbrugernes kosmetiske ønsker.

Ved at optimere sprøjtningen i marts, april og frem mod afblomstring i slutmaj kan det lade sig gøre helt at undlade brug af pesticider i den følgende periode, hvor træet har sat frugt, og æblerne udvikler sig frem til høsten i august. På den måde kan man undgå pesticidrester i frugten.

Det viser i hvert fald resultaterne fra Marianne Bertelsens netop afsluttede forskningsprojekt, som blev udført i Institut for Fødevarers forsøgsplantage i Årslev. Metoden har fået navnet nulreststrategien.

Fem års forspring

Men én ting er en lukket forsøgsplantage på et begrænset areal, noget andet er frugtavlernes praktiske hverdag og vidt forskellige geografiske og vejrmæssige forhold.

Derfor har Marianne Bertelsen henvendt sig til tre konventionelle frugtavlere og tilbudt dem at være med i et realitetstjek af forsøget fra Årslev.

En af dem er Vagn Nielsen, som nu for andet år i træk forsøger sig med Marianne Bertelsens nye dyrkningsmetode i en del af sin plantage i Snaptun. For Vagn Nielsen stiller gerne op i videnskabens – og, nå ja, sin egen virksomheds – tjeneste.

»Jeg kalder det løbende udvikling af produktionen. I gamle dage kørte vi jo bare ud og sprøjtede, og når vi så var færdige, plukkede vi æblerne. Men vi bliver hele tiden klogere,« siger han.

Og hvis man er parat til at tænke i nye baner, kan man måske komme udviklingen og forbrugernes ønsker i forkøbet, mener Vagn Nielsen.

»Jeg springer måske en fire-fem år længere frem end alle andre ved at være med i det her projekt. Jeg lærer jo meget mere ved at se det ske i praksis end ved bare at sidde til et stort møde om vinteren og høre et teoretisk oplæg fra Marianne eller en af hendes kolleger,« siger han.

Så Vagn Nielsen vil hjertens gerne nedbringe forbruget af kemikalier – der i parentes bemærket er dyre i indkøb – så længe han stadig kan bevare et højt høstudbytte, understreger han.

»Det kan ikke hjælpe noget, hvis vi skal til at dyrke på den nye måde og så må sige: ’Hov, der tog æblehvepsen alle vores discovery i år,’ som det nogle gange sker for økologerne. Så bliver det alt for dyrt,« siger han.

Hollandsk spion sladrer om svampeangreb

En af de største udfordringer ved at dyrke æbler i Danmark er angreb fra skurv, som spredes via svampesporer fra døde blade i jordbunden.

Truslen fra skurv er værst om foråret, og derfor gælder det for Vagn Nielsen om at sprøjte så præcist og effektivt som muligt mod svampesporerne, indtil træet begynder at sætte frugt.

Til det formål og for generelt at begrænse brugen af pesticider benytter æbleavleren et hollandsk udviklet og højteknologisk overvågningssystem.

Midt i Vagn Nielsens æbleplantage står en vejr- og målestation, som ikke syner af meget, men som samler vigtig data om temperatur, vind, luft- og bladfugtighed og sender alle oplysningerne til en server i Holland.

Herfra kan den danske frugtavler hente oplysningerne tilbage til Snaptun og ind i sit overvågningsprogram på computeren i dagligstuen.

Er der et luftangreb på vej fra svampesporer, sladrer programmet til Vagn Nielsen, så han kan sætte ind på det helt rigtige tidspunkt og med det helt rigtige præcisionsvåben.

Den hollandske spion har dog ikke sat Vagn Nielsens egen dømmekraft helt ud af spil.

»Som regel har jeg en meget god fornemmelse af det i forvejen,« griner han.

I krig og kærlighed gælder alle kneb

Bekæmpelsen af insekter kan være lidt mere udfordrende, forklarer Marianne Bertelsen. Det er nemlig meget lokalitetsbestemt, hvor skadedyrene holder til.

»Vi har set nogle snudebiller her hos Vagn, som vi ikke har set i forsøgsplantagen i Årslev i 20 år. Det er derfor, vi har brug for at afprøve vores forsøg ude hos avlerne, så vi kan finde ud af, om og hvordan vi kan kontrollere det, når de her problemer opstår,« siger hun.

Foruden snudebiller var Vagn Nielsens plantage sidste år plaget af viklere. En lille sommerfugleart, som med silketråde vikler værtsplantens blade sammen til små ruller.

Heldigvis er viklere omtrent lige så dumme som mennesker, forklarer Marianne Bertelsen.
De lader sig nemlig lokke af feromoner – eller kærlighedshormoner, som duftstofferne populært bliver kaldt.

Undersøgelser viser, at feromoner spiller en vigtig rolle ved seksuel tiltrækning hos mennesker såvel som hos dyr. Og entreprenante firmaer har derfor udviklet parfumer til både mænd og kvinder, som indeholder stoffet og efter sigende skulle give ekstra opmærksomhed fra det modsatte køn.

Selv samme »lokkeeffekt« ønsker Marianne Bertelsen og Vagn Nielsen at opnå hos viklerne ved at hænge duftstoffer op rundt om i plantagen.

Det er dog ikke meningen, at der skal opstå sød musik mellem viklerne.

»Tværtimod er formålet at forvirre hannerne, så de får sværere ved at finde og befrugte hunviklerne«, siger Marianne Bertelsen.

Samarbejdet mellem forsker og avler kort fortalt

Vagn Nielsen har sat et område på 1,2 hektar af i sin plantage til Marianne Bertelsens forsøg med nulreststrategien. Det omfatter omkring 3.000 æbletræer.

På den ene halvdel af området foregår dyrkningen som normalt, hvilket betyder, at Vagn Nielsen fortsat sprøjter med pesticider hen over sommeren, efter der er kommet æbler på træerne.

Den anden halvdel dyrker han efter nulreststrategien. Derfor ophørte han med at bruge pesticider på denne del i slutningen af maj i år.

Avleren har det sidste ord

Vagn Nielsen får løn for de arbejdstimer, han bruger på forsøget, men han bærer selv risikoen, hvis han får en skade og må kassere noget af høsten.

Derfor har han også vetoret og kan vælge at køre ud og sprøjte, hvis han vurderer, at risikoen for angreb bliver for høj.

Det er andet år, Vagn Nielsen er med i forsøget, som strækker sig over tre år.

Dansk frugt uden sprøjterester

Eller blot DAFRUS er navnet på det samarbejde, som Marianne Bertelsen og hendes kolleger fra Institut for Fødevarer har indgået med tre erhvervsplantager for at afprøve den såkaldte nulreststrategi i praksis.

Ved forudgående forsøg i en forsøgsplantage har forskerne vist, at det med en optimal sprøjtning af træerne i perioden inden frugtsætning er muligt at undgå at sprøjte i den periode, hvor frugterne udvikles, uden at det fører til store tab, og uden at der kommer pesticidrester på frugten.

DAFRUS skal være med til at bestemme, i hvilket omfang og i forhold til hvilke sorter nulreststrategien kan implementeres i erhvervet.

Erhvervsplantagerne ligger i henholdsvis Snaptun, Tåsinge og på Fejø.