DTU kører med vandvognen – skal AU hoppe på?
På fjerde år tilbyder Danmarks Tekniske Universitet (DTU) en alkoholfri rustur til de nye studerende, og igen i år er de 50 pladser udsolgte. AU tilbyder intet tilsvarende, men har til gengæld strammet alkoholpolitikken for russerne.
Du sidder mageligt i havestolen med din bowlingmakker ved siden af dig, græs under fødderne og sol på kinderne.
”Dommer, be’ om tilladelse til at bowle,” lyder det fra modstanderen.
Dommen nikker, og straks triller bolden over midten i retningen af flasken mellem din makker og dig.
Du har sikkert prøvet det – muligvis på din egen rustur. De fleste kalder det for ølbowling – opkaldt efter flaskens indhold – men sådan behøver det altså ikke være. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har tutorerne – eller vektorerne, som de kaldes på DTU – på innovativ ingeniør-vis optimeret legen og erstattet flaskens indhold. De kalder det for ’diabetesbowling’ eller ’cociobowling’, og det er en yndet leg på deres alkoholfrie rusture.
En rustur uden rus?
Idéen om at arrangere både alkoholfulde og alkoholfrie rusture kom til verden i 2014, da en engageret studerende satte det på dagsordenen, og vedkommende fik opbakning af foreningen. Et år senere var det en realitet, og i år er de i alt 50 pladser på den alkoholfrie rustur udsolgt – vel at mærke ligesom sidste år.
Men hvad laver de så, tænker du måske. Svaret er ligetil, hvis man stiller det til formanden for Polyteknisk Forening, der arrangerer alle rusforløbene på DTU.
”Vi laver præcist de samme aktiviteter som på de andre rusforløb. Det kan man godt. Man skal bare forstå, at alkohol ikke behøver at være den bærende faktor for, at vi kan tale sammen,” siger formand Lars Holm, DTU.
Spiller I virkelig ølbowling uden øl?
”Ja, det gør vi. Vi spiller bare med en sodavand i hånden.”
Alkohol som glidecreme
Bekymringen om, at de studerende ikke skulle komme ind på livet af hinanden på samme måde, som hvis rusturen var med alkohol, maner Lars Holm fra DTU helt til jorden:
”Nogle gange kalder man alkohol for social glidecreme, men det behøver det altså ikke være. Vi behøver ikke alkohol for at tale sammen. For at blive i terminologien så finder man ud af, at det glider helt fint uden,” siger han.
Det glider godt på DTU. Og med udsolgte alkoholfrie ture både i år og sidste år fortsætter den nye tradition, ligesom universitetet også har afholdt ædru-dage på de almindelige rusture siden 2014.
Ingen af initiativerne er blevet besluttet eller opfordret til af direktionen. Men det glæder nu alligevel rektor på DTU, Anders Overgaard Bjarklev, at de studerende gør op med meget af alkoholkulturen:
Fakta: Hvornår, hvordan, og hvor meget må du drikke?
Der er små variationer i alkoholpolitikken under studiestartsforløbet mellem fakulteterne. Følgende er regelsættet på det samfundsfaglige fakultet BSS:
1. Tutorer er underlagt Aarhus Universitets alkoholpolitik, når de udfører arbejde på vegne af universitetet.
2. Det er ikke tilladt for tutorer eller de nye studerende at drikke alkohol før og under faglige arrangementer – hverken til de dele af studiestarten, som foregår på AU eller uden for AU-campus. Det vil sige, at alkohol er forbudt mellem kl. 8 og 16 som en del af rusintroduktionen. Dog kan der gives særlig tilladelse af studielederen til visse arrangementer.
3. Den enkelte tutorgruppe skal sikre, at der under alle arrangementer er tutorer til stede, som ikke indtager alkohol.
4. Der skal være en passende balance mellem studiestartens faglige og sociale aktiviteter. Alle nye studerende skal føle sig velkomne til alle aktiviteter, uanset om de drikker alkohol eller ej. At sige nej til alkohol må aldrig resultere i, at den nye studerende skal sige nej til at deltage i en aktivitet.
5. Tutorerne har ansvaret for at sikre, at alle aktiviteter afvikles i en form, der ikke forudsætter indtagelse af alkohol.
6. Tutorerne har ansvaret for, at nye studerende ikke udsættes for aktiviteter, der kan virke grænseoverskridende for eller stødende på den enkelte.
Kilde: BSS: Alkoholpolitik for studiestart
”Jeg synes, det er fremragende. Jeg kører jo rundt med dekanerne hvert år for at besøge alle rusturene, og jeg oplever ikke, at man får mindre ud af de alkoholfrie ture. I bund og grund tager man jo på rustur for at lære hinanden at kende, og det gør man bedst, når man dagen efter kan huske, hvad der er blevet sagt og gjort i går,” siger han.
AU eller AA?
På Aarhus Universitet har de alkoholfrie rusture lange udsigter. Hvis nogen overhovedet, for modsat DTU har ingen studerende officielt taget initiativ til at få en alkoholfri rustur, og ledelsen har ingen intentioner om at kræve det af tutorerne.
Niels Overgaard Lehmann er prodekan på Arts og næstformand i Udvalget for Uddannelse. Ifølge ham er der to faktorer, som adskiller AU fra vandvognen. Først en problematik i, at AU’s russere traditionelt er på rustur med deres eget hold – modsat DTU, hvor russerne er samlet i en stor pulje og selv tilmelder sig en rustur. Dernæst er det også essentielt for ham, at ønsket kommer fra de AU-studerende selv, hvis noget skal være anderledes.
”Det kan være en god idé med de alkoholfrie ture. Men der er stor forskel på serveretten: Er det de studerende selv, der ønsker en skærpelse, så tager vi bestik af det. Men det er meget forskelligt fra, at vi som organisation opfører os formynderisk over for de studerende,” siger Niels Overgaard Lehmann.
Men er det ikke netop en svær og hård sag som studerende at fremføre foran sine medstuderende?
”Der vil være meget divergerende holdninger i studenterkredsene, men det gælder mange sager, og det er ikke særligt for det her,” siger Niels Overgaard Lehmann.
For ham handler det om ikke at være urimeligt formynderisk, men samtidig beskytte de studerende, der føler sig stødt over kulturen. Og sidstnævnte er også årsagen til, at man for to år siden fra ledelsens side besluttede at lave en ensartet alkoholpolitik på tværs af fakulteterne:
”Inden da var der nogle studerende, som klagede over, at nogle begivenheder indebar, at man skulle drikke alkohol. Ølstafet og sådan noget. Sådan var det jo for nogle år tilbage. Det var en del af den sociale integration. Men som samfundsholdningen har ændret sig, så blev det, der før var anerkendt i kulturen, til et problem. Nogle følte sig belastet af det, og så er det klart, at vi som organisation havde det sådan: Hov, det skal vi have styr på,” fortæller han.
’8 til 16-reglen’ afliver parkløbet
AU-reglerne i dag indebærer blandt andet, at ingen aktiviteter må forudsætte, at man skal drikke alkohol for at kunne deltage. En anden regel, der har haft stor betydning for rusforløbene, kan vi kalde ’8 til 16-reglen’. Som du sikkert har gættet, lukker reglen for ølhanerne midt på dagen, og på de fleste fakulteter er det udspecificeret, at forbuddet er gældende fra klokken 8 til 16. Kun på det sundhedsfaglige fakultet Health hedder det sig, at det er forbudt under ’faglige aktiviteter’. Men ifølge ledelsen giver det de facto det samme resultat.
Det er lige præcis den regel, der er årsagen til, at statskundskaberne i år ikke har kunnet afholde det traditionsrige parkløb. Et løb, der indebar poster i uniparken, kampråb, udklædning og en del øl – gerne i indkøbsvogne – og det midt på dagen.
Sidste år kunne russekretærerne hive en dispensation i land på grund af en misforståelse, men i år var der ingen vej uden om. Dette års russekretærer Mikkel Dupont Elvstrøm og Jakob Schmidt Andersen har måttet tænke i andre baner.
”Vi vidste det fra begyndelsen, men det er da super ærgerligt. De seneste år har flere russere skrevet i evalueringen, at det var den bedste dag i deres liv,” siger Jakob Schmidt Andersen.
Men i evalueringerne var der nu også studerende, der ikke var begejstrede for parkløbet. Det delte vandene. Og havde det ikke været for de nye restriktioner, så havde de to russekretærer nok alligevel reduceret antallet af ølposter og skruet lidt ned for vildskaben.
”Der var ikke et øjebliks ro under løbet,” fastslår Mikkel Dupont Elvstrøm med overbevisning.
Skal vi skrue ned for blusset?
For prodekan Niels Overgaard Lehmann illustrerer eksemplet med statskundskabernes parkløb sagens kerne, og hvilke hensyn ledelsen må tage:
”Der har du sagen i en nøddeskal. Når det viser sig, at der er studerende, som ikke er tilfredse med sådan en aktivitet, så må vi skærpe reglerne. Det betyder, at nogle traditioner – der før var legitime og uudfordrede – må lade livet. Derfor er svaret til tutorerne: Ja, det er ærgerligt, men tiden er en anden, og der er nogen, der ikke synes, det er så skønt, og så må vi stramme til,” siger prodekanen.
I år er parkløbet henholdsvis erstattet af et idrætsløb i parken og en skattejagt i midtbyen. Og russekretærerne er i bund og grund også godt tilfredse med, at der kom nogle regler oppefra:
”Det er rart, at det nu er ensartet på tværs af uddannelserne, for det er svært at stå og sige på Statskundskab, at vi ikke drikker før klokken 16, hvis der render fulde jurister rundt omkring,” siger Jakob Schmidt Andersen.
Kærnemælk eller ej
På DTU mener rektor Anders Overgaard Bjarklev, at de alkoholfrie ture er med til at højne mangfoldigheden på DTU:
”Vi kan lide mangfoldighed, og det dyrker vi med stor glæde. Man skal være med, hvis man har lyst – om man vil drikke kærnemælk eller ej. Vi er glade for, at vi ikke er ens,” siger Anders Overgaard Bjarklev.
Men er inklusion ikke netop et argument for at skrue ned for alkoholforbruget og få dem, der ikke drikker, med på de almindelige ture i stedet for at dele dem op i to grupper?
”Jo, det kan da godt være,” siger rektoren, men påpeger, at det ikke er mængden af sprut, der hældes ned under en rustur, som afgør, om en ny studerende vil på rustur eller ej:
”Nej, det er, hvad de har hørt deres venner snakke om, og hvad de har læst i aviserne om en eller anden rustur, der er gået galt. Vi ved, at rusture har et tvivlsomt ry, og derfor synes jeg, det er en fin optionfor de studerende at have, så ingen bliver skræmt væk.”
Rektor Anders Overgaard Bjarklevs argument om mangfoldighed ændrer dog ikke noget for prodekan Niels Overgaard Lehmann. Aarhus Universitet er ikke på vej mod kærnemælksture endnu.
”Det er fantastisk, at de studerende på DTU tog initiativ, for det kan godt være, at det gør noget godt for mangfoldigheden. Derfor siger jeg også, at hvis de studerende synes, det er det rigtige træk, så drøfter vi selvfølgelig, om reglerne er tidssvarende, og om de er stramme nok til at sikre, at ingen studerende lider overlast på AU,” siger Niels Overgaard Lehmann.