Artiklen er opdateret 13. december 2022 med udspecificerede tal for bortvisning (permanent bortvisning, bortvisning for et semester og bortvisning for to semestre).

Det krævede få klik for medievidenskabsstuderende Jacob Siggaard Rygård at aflevere sin 12 sider lange eksamensopgave i faget Studium Generale sidste år, inden sommerferien ventede på den anden side.

Men da eksamenssvarene hen over sommeren tikkede ind hos studiekammeraterne, lå der i stedet en ubehagelig besked fra AU i hans mailindbakke: Din opgavebesvarelse kan ikke godkendes, fordi dele af den vurderes plagieret.

En lignende besked modtog over 200 studerende sidste år.

AU behandlede nemlig 207 sager ud af 245 indberettede sager om snyd på universitetet i 2021,  og det har nu fået AU til at skyde en kampagne i gang, der skal forebygge problemet. Retningslinjerne trængte til en opdatering efter coronaperioden, og målet er at få flere til at sætte sig ind i reglerne, lyder det fra Lise Wogensen Bach, der sidder i spidsen for arbejdsgruppen bag kampagnen og er prodekan for uddannelse på Health.

”Retningslinjerne var lidt bedagede og trængte til en gennemgribende omskrivning. Under coronaperioden oplevede vi, at andre former for snyd dukkede op, som vi ikke havde set før, og som der ikke var taget højde for i vores retningslinjer. Det var særligt omkring gruppearbejde, og hvordan man brugte hinandens noter,” siger Lise Wogensen Bach.

Illegale samarbejder og plagiering

Eksamenssnyd tager mange former. For eksempel kan du som studerende blive taget for plagiat, hvis du genbruger tekst fra dine gamle eksamensopgaver uden at henvise til det i din kildeangivelse. Det skete 15 gange sidste år. Det er også plagiat, hvis du bruger direkte citater, der ikke er angivet. 49 gange blev en studerende taget for illegal plagiat af ekstern kilde uden kildeangivelse sidste år. Små ting, der kan få store konsekvenser.

Dykker man ned i tallene for eksamenssnyd på AU, kan man se, at såkaldte illegale samarbejder var den mest udbredte type eksamenssnyd i 2021. Det er nogle af de sager, Lise Wogensen Bach henviser til, når hun taler om snyd under coronaperioden, hvor nogle eksamener er lavet derhjemme, og hvor de studerende for eksempel har kunnet tale sammen. 

Dernæst var plagiering af ekstern kilde uden kildeangivelse og plagiering af anden opgavebesvarelse det mest udbredte. Plagiering af andres opgavebesvarelse og illegale samarbejder er også den mest udbredte form for eksamenssnyd i år.

Sidste år behandlede Aarhus Universitet 207 sager om eksamenssnyd ud af i alt 181.093 eksamener blandt 32.662 studerende. I alt blev 245 indberettet, men 38 sager blev afvist, da de ikke blev vurderet som eksamenssnyd.

I 2022 er der indtil 9. november, hvor de seneste tal er trukket fra, blevet behandlet 132 sager om eksamenssnyd. Fælles for både 2021 og 2022 er, at ingen af sagerne er endt med permanent bortvisning af den studerende. I 2021 blev 49 studerende bortvist for et semester. I 2022 er 40 studerende blevet bortvist for et semester, mens 2 studerende er bortvist for 2 semestre.

I de fleste tilfælde er prøven blevet annulleret, mens der i andre tilfælde er givet advarsler.

Lise Wogensen Bach: Snyd skyldes ofte uvidenhed

Lise Wogensen Bach lægger vægt på, at kampagnen fokuserer på at hjælpe de studerende med at få et tidligt kendskab til den akademiske tradition og dannelse, og at den ikke skal ses som et dunk i hovedet på de studerende. Det er et fåtal, der snyder bevidst, vurderer hun. Oftest er eksamenssnyd nemlig ubevidst.

”Jeg er af den overbevisning, at snyd i langt de fleste tilfælde er betinget af uvidenhed om de traditioner, der er inden for akademisk skriftlighed. Det er også noget, der opstår, hvis man er presset og for eksempel i sidste øjeblik siger ”Åh, så låner jeg lige nogle noter”, eller hvis man er forvirret over nogle utydelige regler,” siger Lise Wogensen Bach.

Studerende blev indberettet for eksamenssnyd: Som at rive korsbåndet over

En af dem, der har oplevet konsekvenserne af at blive indberettet for eksamenssnyd, er netop Jacob Siggaard Rygård, der læser medievidenskab på 5. semester.  

Han kom på 2. semester til at aflevere det forkerte dokument til sin Studium Generale-eksamen og blev indberettet for plagiat. Det skyldtes, at han under en skrivebordsoprydning på computeren var kommet til at bytte om på navnene på sin eksamensopgave og en pdf-fil med eksamenseksempler, som underviseren havde sendt ud til de studerende inden eksamen.

Jacob Siggaard Rygård måtte forklare sig i plagiatsagen over for AU Jura, der efter en sagsbehandlingstid på 6-8 uger hen over sommeren godtog hans forklaring om, at der var tale om en fejl. Dermed talte det blot som et mislykket prøveforsøg, men da omprøven lå i august, hvor han også skulle på Summer University og til en anden eksamen, valgte han at aflevere blankt til omprøven. Og da det er påkrævet, at man har bestået Studium Generale for at begynde på 3. semester – en eksamen, man normalt kun har to forsøg til – måtte Jacob Siggaard Rygård søge om dispensation til et tredje forsøg og begynde på 3. semester uden vished om, hvorvidt han overhovedet fik et tredje forsøg og dermed kunne fortsætte på medievidenskab.

Dispensationen fik han, og i august 2022 bestod han Studium Generale – 15 måneder efter han forsøgte første gang.

Om den ærgerlige fejl, der startede hele forløbet, siger han:

”Jeg havde det lidt, som hvis jeg nu havde revet korsbåndet over til en fodboldkamp. Hvorfor skulle det ske? Pludselig er du sat tilbage i så mange måneder,” siger han.

Træk vejret, og få overblikket

Selv om der blot var tale om en uheldig fejl, har han lært, at man som studerende i sager om eksamenssnyd selv må søge hjælp og vejledning, hvis man vil være sikker på at klare den.

”Man må prøve at trække vejret og få overblikket. Blive ved med at spørge alle mulige folk, for du ved ikke selv, hvad du skal gøre, for det er ikke en situation, du regner med at stå i. Jeg opsøgte selv studievejledningen og underviseren, der havde læst min opgave, i stedet for at prøve at læse det på nettet. Jeg synes, at meget på au.dk er uoverskueligt.”

”Efter min sag ser jeg AU som en form for passiv institution, hvor du selv skal opsøge mulighederne. Det er i sidste ende dig, der skal være hovedaktøren for at få det til at fungere. Det gør AU ikke for dig, og det forstår jeg godt. Hvis først AU skulle rende rundt og være din mekaniske babysitter, ville det være uoverskueligt,” siger Jacob Siggaard Rygård.

Det var et par dage efter, han havde modtaget beskeden om plagiat, at han ringede til sin underviser, der havde læst opgaven. Han husker samtalen med ham, fordi den indkapslede situationen.

”Jeg tror, min underviser sagde det meget godt: Du kommer nok til at skulle gennemgå en ret træls periode lige nu med ventetider på behandlinger, og af det kan man egentlig bare lære, at man lige skal tænke sig om en ekstra gang, når man har trykket 'Aflever',” siger Jacob Siggaard Rygård.

Studerende kan stå i en udsat situation

Lise Wogensen Bach anerkender, at de studerende står i en udsat og svær situation, når de bliver indberettet for eksamensnyd. Meget er op til den studerende selv.

”Der er ikke en vejleder, som støtter den studerende. Det er rigtigt, at man står meget alene, hvis man bliver anklaget for at have snydt, og det er altid forfærdeligt for den enkelte studerende. Så man står jo i en udsat situation, som kan være svær at være i, og derfor kan man føle sig meget alene. Og ja, det er også et lidt tungt system.”

Samtidig forklarer hun dog også, at det på et universitet er naturligt at placere ansvaret hos den studerende.

”Det er en balance. De studerende er jo voksne mennesker, der skal tage hånd om deres situation. Men jeg kan godt forstå, at det kunne være dejligt at have en, der kunne tage en i hånden. En eller anden form for rådgivning. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen, der officielt kan støtte den studerende,” siger Lise Wogensen Bach.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.