Tillidsrepræsentanter om OK26: Fornuftigt resultat – med få undtagelser

Onsdag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) præsentere resultatet af overenskomstforhandlingerne på det statslige område sammen med chefforhandlerne for arbejdstagerne. Blandt dem, der har fulgt forhandlingerne fra sidelinjen, er fællestillidsrepræsentanterne Merethe Kruse, Helle Colding Seiersen og Agnete Larsen. 

Ny treårig overenskomst for statsligt ansatte er på plads

Merethe Kruse er projektleder i Kitchen og fællestillidsrepræsentant for tekniske og administrative medarbejdere med akademisk baggrund (AC-TAP) på Aarhus Universitet, Charlotte Elisabeth Kler, der er fællestillidsrepræsentant for det tekniske og administrative personale (TAP) på Aarhus Universitet, har ikke haft mulighed for at give en kommentar, men har i stedet henvist til Helle Colding Seiersen, der er international koordinator og fællestillidsrepræsentant for HK’erne ved Aarhus Universitet. Agnete Larsen er lektor ved Institut for Biomedicin og fællestillidsrepræsentant for de akademiske og videnskabelige medarbejdere ved AU (VIP og AC-TAP). 

Alle tre vurderer overordnet, at overenskomstforhandlingerne er endt med et fornuftigt resultat.

”Lønstigningen er dog mindre end ved aftalen i 2024, men dengang var der også en større reallønstilbagegang, der skulle indhentes,” siger Merethe Kruse og tilføjer:

"Samlet set får vi nu en reallønsfremgang på knap 2 procent, som skal modvirke, at de seneste års inflation har gjort alting dyrere. Det er også positivt, at den første lønstigning allerede kommer i april og august i år, så vi faktisk får 2,38 procent mere i lønposen i 2026," siger Merete Kruse og fremhæver også aftalens fokus på lokal løndannelse.

”Nu er det et krav, at der skal forhandles løn hvert år, og arbejdsgiver skal tilvejebringe relevante statistikker forud for forhandlingerne og skal også være konkrete i begrundelsen af afslag. Derudover bliver engangsvederlaget til en bonus, som har en bredere anvendelse,” lyder det fra Merethe Kruse.

Fokus på børnefamilier og seniorer

Aftalens fokus på børnefamilier ved at sikre mulighed for flere barnets sygedage og bedre barselsvilkår hilser Merethe Kruse også velkommen. Ligesom hun finder det positivt, at også medarbejdere uden små børn tilgodeses med den såkaldte fritvalgsordning og seniorer med mulighed for to ekstra seniordage. Foruden de seniordage, der følger af overenskomsten, har AU-medarbejdere, der er fyldt 62 år, også mulighed for at indgå lokale aftaler om op til én seniordag om måneden. Merethe Kruse fortæller, at hun i forhold til de lokale aftaler om seniordage er interesseret i at følge op på, hvordan de bliver udmøntet på universitetet.

”Hidtil er der på tværs af AU blevet tolket meget forskelligt på, hvor mange seniordage, der kunne aftales, fordi det var meget åbent formuleret. Det betyder, at nogle har fået 12 dage, mens andre har fået 2. Her efterlyser jeg en mere ensartet praksis på AU,” siger hun.

Stress: Efterlyser konkrete tiltag 

Aftalens fokus på stress og psykisk arbejdsmiljø er også meget positivt, påpeger Merethe Kruse.

”Det er jo også en problematik, vi mærker på AU.”

Hun fremhæver, at det med aftalen bliver et krav, at der skal arbejdes systematisk med stress i samarbejdsudvalg, og at ledere får tilbud om at blive uddannet i at håndtere stress.

”Jeg kunne godt have tænkt mig flere konkrete tiltag i forhold til stresshåndtering. Men det er rigtig godt at der kommer fokus på det,” siger Merethe Kruse, der samlet set opfordrer sine kolleger til at stemme ja til aftalen.

Helle Colding Seiersen er enig med Merethe Kruse i, at resultatet af overenskomstforhandlingerne overordnet er godt. Men på ét væsentligt punkt, lader aftalen dog meget tilbage at ønske, og det gælder netop indsatsen mod stress:  

”Det er ikke godt nok. Der er ingen markante udmeldinger, og initiativerne mangler gennemslagskraft. Ledere kan komme på kursus i stressforebyggelse. Det havde jeg gerne set blev obligatorisk,” siger Helle Colding Seiersen.

Stress er udbredt på AU, det viser de psykiske arbejdspladsvurderinger gang på gang, og hun frygter, at problemet bliver større, når statens arbejdsprogram udmøntes i besparelser på 5,5 milliarder kroner på administration i staten frem mod 2030. Her forventes administrationen på landets universiteter også at blive ramt. Helle Colding Seiersen understreger, at hun ikke kender til de konkrete planer om udmøntning af besparelserne på AU. 

”Men det klinger lidt hult, når finansministeren den ene dag fremlægger en overenskomstaftale, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø, mens han sammen med regeringen udruller besparelser på administrationen,” konstaterer hun.

Fritvalgsordning er et gennembrud

Med det sagt er Helle Colding Seiersen godt tilfreds med flere af aspekterne i aftalen. Hun fremhæver især fritvalgsordningen, der giver medarbejderne frihed til at vælge, om de vil have udbetalt mere i løn, indbetalt mere i pension eller vil have mere frihed. 

”Det er et gennembrud, for det er noget, vi i mange år har arbejdet på at få igennem. Det er virkelig et godt resultat – en markant god ting for medarbejderne.” 

Derudover fremhæver hun de forbedrede vilkår for børnefamilier og kommende børnefamilier i form af barnets 0. sygedag (den dag, man som forældre ringes op af daginstitutionen og bliver bedt om at hente sit syge barn, red.) og barnets 3. sygedag. 

”Det er godt nok fortsat en mulighed, ikke en ret, men jeg kender ikke til tilfælde blandt de medarbejdere, jeg er tillidsrepræsentant for, hvor chefen har sagt nej.”

Endelig kommer hun til lønstigningen, hvor Helle Colding Seiersen også mener, der er leveret et hæderligt resultat med lønstigninger på 6,37 procent. At én særlig gruppe, nemlig soldaterne, med aftalen står til at få tilført ekstra i lønposen taget fra den fælles ramme, er en del af forhandlingens vilkår, mener hun.

”Vi udviser samfundssind og solidaritet, der er rekrutteringsproblemer til forsvaret. Man giver og tager i disse forhandlinger, og på samme måde fik vi HK’ere ved sidste overenskomst endelig gjort op med vores minipension,” siger hun. 

Bedre work-life-balance

Agnete Larsen, der er fællestillidsrepræsentant for de akademiske og videnskabelige medarbejdere, er på ferie i disse dage og har derfor endnu ikke haft lejlighed til at dykke dybt ned i aftaletekster eller bilag, ligesom hun heller ikke har haft mulighed for at drøfte aftalen med kolleger. Men hendes personlige vurdering er, at man er endt med et fornuftigt resultat.

”Det, der for alvor sprang mig i øjnene, er, at vi får både barnets 0. og 3. sygedag. Det er en meget konkret forbedring, som ville være meget svær at forhandle sig til lokalt, derfor er det vigtigt, at det nu er sikret via en overenskomst,” siger hun og fortsætter:

”Jeg vil også fremhæve fritvalgsordningen, som retter sig mod medarbejdere i en anden livsfase, og giver medarbejderne mere kontrol over deres situation, idet de kan vælge, om de vil have frihed, mere i løn eller mere indbetalt i pension.”

Netop work-life-balance er et centralt tema for mange videnskabelige medarbejdere, især blandt de yngre, der stifter familie, fortæller Agnete Larsen. 

”Det kan være svært at få det hele til at gå op, især på et arbejdsmarked som det danske, hvor mange bedsteforældre også er i arbejde og derfor ikke så let kan træde til og hjælpe.”

Blandt de elementer ved aftalen, som hun er mindre begejstret for, er fokus på lokal løndannelse. 

”Grundlæggende går jeg ind for transparente, gennemtænkte løngoder, som skal komme alle til gode,” siger hun.