Ny treårig overenskomst for statsligt ansatte er på plads

Onsdag formiddag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) flankeret af chefforhandlerne for de offentlige arbejdstagere på det statslige område præsentere en ny overenskomstaftale for de 200.000 medarbejdere i staten, herunder medarbejderne på landets universiteter. 

Aftalen har en økonomisk ramme på 8,7 procent og indebærer lønstigning for samtlige af statens medarbejdere på mindst 6,37 procent. 

Ud over at sikre medarbejderne mere i løn, har aftaleparterne haft fokus på at skabe mere fleksible vilkår for statens ansatte. Som noget nyt etableres en såkaldt Fritvalgs Lønkonto med virkning fra 1. januar 2028, som skal give medarbejderne øget valgfrihed mellem at få udbetalt mere i løn, få højere pensionsindbetaling eller mere frihed. 

Parterne er også enige om at lette presset på børnefamilier ved at give mulighed for en 3. barnets sygedag. Bliver man som forældre ringet op af sit barns daginstitution og bedt om at hente sit syge barn, vil denne dag ikke, som det er tilfældet i dag, tælle som barnets 1. sygedag. Der er dog fortsat tale om en mulighed og ikke en ret, som ellers har været fremsat som et krav fra arbejdstagerside. Desuden rummer aftalen også forbedret lønret i forbindelse med barsel. 

Også medarbejdere, der ikke har små børn, kan se frem til øget fleksibilitet i kraft af den nye overenskomstsaftale. Medarbejdere over 41 år får en såkaldt fritvalgsdag, mens seniorer får ret til yderligere to seniordage. Dagene er uden løn, men med mulighed for udbetaling fra Fritvalgs Kontoen. 

Akademiker-formand: ”Skelsættende aftale”

Akademikernes formand, Tomas Kepler, kalder aftalen for ”skelsættende” og fremhæver netop, at aftalen tager nye midler i brug, når det gælder psykisk arbejdsmiljø og udstikker en markant, ny retning i kampen mod stress:

”Vi har akut behov for at knække stressepidemien. Med denne aftale påtager de statslige arbejdsgivere sig en del af ansvaret, hvilket jeg synes er både tiltrængt og visionært. Det skal finansministeren have ros for. Fritvalgs Lønkonto er et reelt nybrud, som sikrer medarbejderne mere indflydelse på deres arbejdsliv,” siger Tomas Kepler i en pressemeddelelse. 

Også Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, fremhæver aftalens fokus på arbejdsmiljø.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi for første gang i mange år er lykkedes med at skabe stærkt forbedrede rammer for de ansattes arbejdsliv. Vi har aftalt et forlig med fokus på alle ansatte – børnefamilier, midtergruppen og seniorer. Med forliget har vi taget hul på en nyskabelse, nemlig en særlig statslig fritvalgsordning. Ordningen giver den enkelte ansatte bedre mulighed for at vælge løsninger, der passer ind i forhold til arbejdslivet. Det håber jeg vi kan udbygge i fremtiden”, udtaler formanden for CFU, Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelselse.

Lønløft til soldater går fra fælles pulje     

I aftalen indgår en særskilt pulje på 275 millioner kroner til et ekstra lønløft til militært personel inden for Forsvaret. Dette lønløft, som kommer oveni den generelle lønstigning, er finansieret af fællesskabet forstået på den måde, at arbejdstagersiden har accepteret, at de 275 millioner kroner går fra den fælles pulje. Formålet med det særlige lønløft til soldater er ifølge aftalen at understøtte Forsvarets kampkraft gennem rekruttering og fastholdelse. 

Afventer godkendelse

Nu følger der videre forhandlinger for statens forskellige faggrupper, hvorefter de faglige organisationer sender forhandlingsresultatet til afstemning blandt deres respektive medlemmer. Godkendes aftalerne, vil de træde i kraft 1. april 2026 og gælde i tre år. 

Den offentlige overenskomst på det statslige område er den første af de offentlige overenskomster, der falder på plads. Dernæst følger overenskomsterne for regioner og kommuner, og den statslige overenskomst vil lægge linjen for de øvrige overenskomster på det offentlige område. 

Omnibus følger op torsdag med AU-reaktioner på aftalen