Omnibus prik

Nye æresdoktorer udnævnes til årsfesten

De fem forskere, som i år bliver udnævnt til æresdoktorer ved Aarhus Universitet, er de seneste i en 80 år lang tradition, som begyndte i 1946, hvor et 18-årigt universitet havde brug for et "Åndeligt Panteon" i bestræbelserne på at opbygge sin egen akademiske tradition.

Aarhus Universitets æresdoktorer 2026. Fra venstre: Professor Karen River Barad (Arts), professor Nicolai J. Foss (Aarhus BSS), professor Elizabeth Joy Lawn (Health), professor Anne L’Huillier (NAT) og professor Arthur P.J. Mol (Tech). Foto: Privat, privat, Coleman Bohn, Charlotte Carlberg Barg & Guy Ackermans

Siden 2011 har Aarhus Universitet hvert år i forbindelse med universitets jubilæum udnævnt nye æresdoktorer for de fem fakulteter, der er repræsenteret på universitet.

Ved årsfesten i september, som markerer universitetets 98-årsdag udnævnes professor ved University of California Karen River Barad (Arts), professor ved Copenhagen Business School Nicolai J. Foss (Aarhus BSS), professor ved London School of Hygiene & Tropical Medicine Elizabeth Joy Lawn (Health), professor ved Lunds Universitet Anne L’Huillier (NAT) og professor ved Wageningen University Arthur P.J. Mol (Tech).

Hver især har de haft anseelig betydning på deres forskningsfelt og bidraget til udvikling og forskning på Aarhus Universitet gennem universitets samarbejde med deres respektive institutioner.

De fem modtager den ærefulde titel for deres arbejde og forskning inden for de fem fakulteter, og de bliver dermed et synligt symbol på Aarhus Universitets samarbejde med resten af Danmark og verden, for de udnævnes blandt forskere på institutioner, Aarhus Universitet samarbejder med inden for forskning, undervisning eller faglige netværk.

Men sådan har det ikke altid været. Dykker man ned i universitetets historie, kan man se, at de første æresdoktorer blev udnævnt i forbindelse med den stort anlagte indvielse af universitets nye hovedbygning 11. september 1946.

Det unge provinsuniversitet var blot 18 år i 1946, og i universitets egen beretning fra begivenheden kan man læse, at netop alderen blev fremhævet, fordi universitetet var så ungt, at man endnu ikke havde sit eget historiske ”panteon” af store forsker-koryfæer.

Ideen med at udnævne æresdoktorer var derfor at skabe et ”åndeligt panteon” gennem udnævnelse af æresdoktorer blandt videnskabens fremmeste i de nordiske lande og på Københavns Universitet. Dermed kunne universitetet knytte nogle af de store videnskabsfolk i tiden til sig og begynde at opbygge sin egen akademiske tradition.

Der blev udnævnt otte æresdoktorer under højtideligheden i 1946. Fire inden for humaniora, to inden for samfundsvidenskab, én inden for lægevidenskab og én inden for teologi.

I de første mange årtier var udnævnelsen af æresdoktorer forbeholdt meget højtidelige begivenheder, og først fra 2007 blev udnævnelserne en fast del af universitets årsfest.

Traditionen med at udnævne en æresdoktor for hvert fakultet har eksisteret siden årsfesten i 2011.

Dette års årsfest holdes 11. september med en højtidelighed i Aulaen og en koncert i Musikhuset om aftenen.