Rektors ønskeseddel: Flere internationale studerende og bedre togforbindelse til hovedstaden

Aarhus Universitet fejrede fredag sit 98-års jubilæum med den traditionsrige årsfest i Aulaen. Her understregede bestyrelsesleder Birgitte Nauntofte, at vi i dag fejrer en institution, som i den grad lever op til sit opdrag, udvikler sine campusser og sit studiemiljø og bidrager til samfundet med viden, kompetente kandidater og forskningsbaseret innovation. Men den 98-årige fødselar har ikke tænkt sig at smække benene op og hvile på laurbærrene, lovede hun. 

”Vi er slet ikke færdige, vi er lige begyndt. Universitetssektoren har længe efterspurgt frie innovationsmidler, og det har vi fået i 2026,” lød det fra Birgitte Nauntofte, der eksplicit takkede uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M), som overværede årsfesten.

”Det er ikke nok at kvittere, vi skal også levere,” sagde Nauntofte. Et godt sted at starte er ifølge bestyrelseslederen at samle de helt rigtige mennesker, og her nævnte hun sidste års udnævnelse af syv såkaldte AU Distinguished Senior Innovators, erfarne forskere, der skal dedikere deres tid til en kombination af forskning og innovation.

”Når vi mødes her igen næste år, kan jeg love jer for, at vi har rekrutteret over 50 flere i lignende stillinger. Til den tid har vi også ansat en ny prorektor for forskning og innovation, så vi får sikret en tværgående ledelsesstreng. Og der er flere ting på vej, Danmark og Europa har nemlig i den grad brug for, at vi styrker koblingen mellem forskning og innovation,” sagde hun og vendte sig dernæst mod et andet felt, hvor universitetet ifølge bestyrelseslederen skal ud over stepperne, nemlig kunstig intelligens.

”Når det gælder AI, så er der voldsomme globale kræfter på spil både politisk og økonomisk. Det kan man godt blive helt paralyseret over. Men jeg prøver at minde mig selv om et citat af den amerikanske arkitekt Buckminster Fuller: We are called to be the architects of the future, not it’s victims.”

Der er brug for universiteterne i den udvikling, lod hun forstå: 

”Det er helt åbenlyst, at kunstig intelligens er et af de tilfælde, hvor værktøjet er kommet før visdommen. Det efterslæb skal forskningen være med til at lukke i det omfang, det kan lade sig gøre.”

Rektors ønskeseddel

Mens bestyrelseslederen gav lovning på, hvad samfundet kan forvente sig af Aarhus Universitet i de kommende år, havde rektor Brian Bech Nielsen skrevet en ønskeseddel til politikerne. Han kvitterede dog også ministeren for sidste års politiske løft af universiteternes basismidler, som i år blev suppleret af helt nye basismidler til innovation. Begge dele har længe stået på universitetets ønskeseddel. Men der er fortsat ønsker tilbage på listen, lod rektor forstå. Heriblandt ønsket om at kunne optage flere internationale studerende på Aarhus Universitet.

”Det er uholdbart, at vi i dag på Aarhus Universitet har den med afstand laveste andel af engelsksprogede pladser blandt universiteter i Danmark. Så vores ønske er både beskedent og fair: Vi skal blot løftes op til et niveau, der svarer til gennemsnittet af sektoren,” lød det fra rektor, inden han vendte sig mod næste punkt på ønskelisten: Bedre infrastruktur til og fra Aarhus.

Togforbindelserne til hovedstaden og Hamborg er faktisk en skandale.

”Aarhus er et magisk, fantastisk sted, det er de fleste enige i. Men de fleste er også enige i, at det kan være vel svært at komme til og fra byen. Den nærmeste lufthavn er ikke ligefrem velforbundet til internationale hubs, og togforbindelserne til hovedstaden og Hamborg er faktisk en skandale,” sagde Brian Bech Nielsen.

Rektor anerkendte, at ovenstående hverken er den nuværende eller den tidligere regerings skyld:

”Det er resultatet af 30-40 års forsømmelse, men ansvaret ligger hos den nuværende regering,” konstaterede han og efterlyste hurtig, direkte og ikke mindst pålidelig forbindelse til hovedstaden og derefter til resten af Europa. 

”Vi trænger simpelthen til at komme tilbage på sporet.”

Styrk engagementet

Også årets studentertaler Simon Mosgaard Jørgensen, der er bachelorstuderende i fysik, havde også taget en ønskeseddel med rettet mod ledelsen. Han fremlagde tre konkrete forslag, der skal øge de studerendes muligheder og lyst til at engagere sig universitetets råd og nævn. 

Han startede dog med at slå fast, at Aarhus Universitet har en god kultur for at inddrage de studerende i beslutninger, der har indvirkning på deres uddannelse og studieliv. Men han pegede på, at det flere steder kniber med at få studerende til at engagere sig i de råd og nævn, hvor de kan gøre deres indflydelse gældende, og at der både findes akademiske råd, hvor ikke alle studenterpladser er fyldt ud, og studienævn helt uden studenterrepræsentation. 

Uden studerendes inddragelse bliver AU et dårligere sted at studere.

”Studerendes perspektiv, viden og erfaringer er vigtige for at gøre universitetet bedre. Uden studerendes inddragelse bliver AU et dårligere sted at studere, og det er et problem. Derfor skal vi styrke studenterinddragelsen og derfor er rekrutteringen til akademiske råd og studienævn vigtig. Når der ikke er kampvalg og endnu værre, når pladserne ikke blive fyldt op, opleves valgene og arbejdet som mindre vigtigt, og så er det svært at få studerende til at stille op.”

De tre forslag lyder: De studerende skal forstå de beslutninger, der tages, og de opgaver, der udføres i de respektive råd og nævn. Det skal gøres lettere at deltage i arbejdet i råd og nævn ved at sikre, at det for eksempel ikke går ud over studieaktiviteter, og at den administrative understøttelse af råd og nævn er smidig og effektiv. Endelig foreslår han, at universitetet åbner for inddragelse af studerende i flere forskellige typer af udvalg, for eksempel de lokale arbejdsmiljøudvalg og AU’s uddannelses- og institutfora. 

”Det kan godt lyde selvmodsigende at ønske flere udvalg, når dem, der er nu, ikke kan fyldes op. Men forskellige opgaver tiltrækker forskellige mennesker, og derfor tror jeg, det bliver lettere at rekruttere, hvis vi tilbyder flere forskellige muligheder," sagde han.

En levende legende  

Ved årsfesten blev der traditionen tro også uddelt priser og hædersbevisninger. Dekan ved Natural Sciences, Birgit Schiøtt, præsenterede årets modtager af Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris som intet mindre end en ”levende legende”.  

Professor Ivan Bjerre Damgård fra Institut for Datalogi har i mere end 40 år beskæftiget sig med kryptologi, og hvordan vi kan udveksle digitale data på en sikker måde.

”I dag er behovet for digital sikkerhed eksploderet, men du og dine kolleger var så langt forud for jeres tid, at I havde teknologien til datasikkerhed på plads, længe før resten af verden overhovedet opdagede, at det var nødvendigt,” sagde Birgit Schiøtt.  

”Universiteterne er vigtigere end nogensinde”

Ivan Bjerre Damgård stod derfor også bag årets festforelæsning, hvor han foruden kryptologi også kom ind på grundforskningens rolle og en fremtid præget af kunstig intelligens. Og når det kommer fra en kompetence, der forudså behovet for cybersikkerhed, mens vi andre stadig fiflede med girokort, kontaktbøger og gennemslagspapir, spidser man ører: 

”Der er nogen, der vil sige: Nu kommer AI rullende og overtager det hele, og så behøver vi ikke tænke selv. Jeg vil påstå, at det forholder sig præcis omvendt. Det er vigtigere end nogensinde, at vi tænker selv. For idéen om, at udviklingen kommer rullende, og vi kan ingenting gøre, er en illusion. Det er teknologi designet af mennesker. Det er mennesker, der bestemmer, hvad den skal bruges til og ikke skal bruges til. Så selvfølgelig kan vi forme fremtiden,” sagde han og understregede, at det dog forudsætter, at vi ved, hvad der foregår omkring os. 

”Den viden, mennesker besidder, er vigtigere end nogensinde – og af det følger jo ganske logisk, mener jeg, at universiteterne er vigtigere end nogensinde.”

Men forandring er ufravigeligt, mener han.

”Jeg forestiller mig ikke, at alt bliver ved med at være, som det var. Jeg forestiller mig, at vi i en nær fremtid – allerede nu faktisk – kommer til at arbejde på en helt anden måde end før. Men det behøver det ikke blive mindre interessant af, hvis vi altså vi gider blive ved med at tænke selv.”