Omnibus prik

Festforeningerne har danset, dakket og drukket i musikstudiet: Her er årets kapsejladssange

Traditionen tro er årets sejlere til Kapsejladsen tyet til videokameraet og sangskrivningen i håbet om at skabe årets kapsejladshit. Få her et overblik over de potentielle bangers, og find din favorit.

Foto: De respektive festeforeninger & Kapsejladsen

Harmløst drilleri og hardcore dis udgør kernen i festforeningernes sange til Kapsejladsen. I år er ingen undtagelse. Hver især har de gravet deres allerstørste konkurrencegen frem og komponeret technoklingende propagandasange i håbet om at etablere sig som dem, de andre må vige tilbage for. 

Med både sved, savl og søvand har de sejlende aspiranter hver især gjort en hæderlig indsats for at komponere ørehængere, der kan få enhver i kapsejladshumør.  

Fredag 3. maj er dagen, hvor det går løs til kampen om Det Gyldne Bækken i den 34. udgave af Kapsejladsen.

Her får du et samlet overblik over årets sange:

UMBILICUS: HEKSEDOKTOR

Sidste års vindere af Kapsejladsen og arrangørerne af den kommende fredags festligheder er klar med deres nye sang ’Heksedoktor’ – fyldt med blod, splatter og okkulte vibes. Umbilicus er festforeningen for medicinstudiet.

Jeg’ en heksedokter fra umbili-fucking-cus, alle ved, vi sætter gang i lortet lissom HUSK

Lyt til Umbilicus’ sang HEKSEDOKTOR

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

FUT: FUTBRILLER

De altid hurtigbrillebeklædte ingeniørstuderende har i år også dedikeret deres kapsejladssang til den famøse accessory. FUT er festforeningen for ingeniørstuderende.

Det hedder blåt glas, FUT-kas’, hvidt stel, FUT-bril

Lyt til FUT’s sang FUTBRILLER

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

ØF: BÆKKENET BLIR OECON

Økonomisk Forening, der var dommere til sidste års kapsejlads, er nu atter aktuelle som sejlere og har i den forbindelse farvet håbet lysegrønt i deres nye sang.

Vi grise, vi flyver, I ved det, bækkenet blir Oecon

Lyt til ØF’s sang Bækkenet Blir Oecon

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

PROFUS: SØENS LÆKRESTE HOLD

PROFUS vil ikke alene sejre på sejladsfronten, men også på de ydre værdier. Det indtryk får man i hvert fald hurtigt i deres aktuelle kapsejladssang. PROFUS er festudvalget for Via University College's campus i Aarhus C.

Spinner i glasskår og hakker en Top – en lilla trøje smækket stramt på min krop

Lyt til PROFUS’ sang Søens Lækreste Hold

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

APOLLONIA: DET FLASKER SIG  

I Apollonias nye sang til Kapsejladsen er der fyldt godt på med finurlige tandlægereferencer og drukmetaforer. Apollonia er Tandlægeskolens festudvalg.

Stadig ild som sidste år – de orale konger gi'r en tår

Lyt til Apollonias sang Det Flasker Sig

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

PF: STATSONDSKAB

PF’s musikvideo tager dig tilbage i tiden med deres ’brølende 20’ere’-æstetik i de brostensbelagte Aarhusgader. Politologisk Forening er statskundskabs festlige, faglige og sociale forening.

Forbundet, forpligtet, hiver det hjem – statsondskab, når vi jagter det bækken

Lyt til PF’s sang Statsondskab

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

HUMBUG: HUMANISTISK INFERNO

I HUMBUGs nye kapsejlads-banger er technoen byttet ud med et hofterykkende latinobeat krydret med erotiske undertoner. HUMBUG er festforeningen for Arts-fakultetet.

Nu’ der party med Humbug-uartig – når beatet rammer søen, står vi forrest i køen

Lyt til HUMBUGs sang Humanistisk Inferno

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

ALKYMIA: MED ALKYMIA HJEM

I Alkymias nye sang går de all in på stadionstemningen med klassiske technopoprytmer og ’lålålå’. Alkymia er den kemiske festforening.

Lålålålå lålålå – det gyldne bækken skal med @lkymia hjem igen

Lyt til ALKYMIAs sang Med Alkymia Hjem

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

BEERCEPS MAXIMUS: SMID DIT TØJ

BEERCEPS MAXIMUS flekser musklerne i deres nye nummer ’Smid Dit Tøj’. Som titlen afslører, spiller foreningen på en af deres største forcer: deres atletiske kroppe. BEERCEPS MAXIMUS er festudvalget for idrætsvidenskab.

Ka’ ikk’ følg’ vores kadence, I har ingen chance, bare kald det arrogance, alle ved – kappen blir orange

Lyt til BEERCEPS MAXIMUS’ sang Smid Dit Tøj

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

HAV: NÅR SØEN BLIVER TIL HAV

Årets kapsejladsdebutanter HAV afslører ikke skyggen af begynderangst i sangen ’Når søen bliver til HAV. HAV er Erhvervsakademi Aarhus’ festudvalg.

Hey HAV you doing – fik vores plads nede ved søen – alle andre pludslig nervøs

Lyt til HAVs sang Når søen bliver til HAV

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

SIFFOS: FERTILITET I TOP

I SIFFOS’ kapsejladshit forfører de lytteren med deres ekspertise i kønslig omgang både i laboratoriet, på floor og ikke mindst: i søen. SIFFOS er festudvalget for folkesundhed.  

Vi er tilbage, som om vi aldrig var væk en dag, grib jeres bajer – vi vinder kap, maler det gyldne bækken kongeblåt

Lyt til SIFFOS’ sang Fertilitet i Top

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

PSYK: GULT KORT

PSYK, der i år skal dømme Kapsejladsen i ledtog med JUS, melder sig som eksperter inden for (vinder)mentalitet og tilbyder gerne en terapisession til taberne. PSYK er psykologernes festudvalg.

Godt nok er vi dommere, men dømmer jer ik’ – tag det ik’ personligt, det' blot en kritik

Hør PSYKs sang Gult Kort

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

JUS: DEN DØMMENDE MAGT

Det bliver næsten ikke mere poetisk, end når eksperterne inden for ret og lov skal dømme årets kapsejlads sammen med psykologerne. Ud fra deres nye kapsejladssang står det klart, at der ikke bliver nogen juridiske smuthuller ved årets sejlads. JUS er festforeningen for jurastuderende.

Vi' dommerne, de gyldne ikoner, lex superior, sidder på vores troner

Hør JUS’ sang Den Dømmende Magt

Du kan se musikvideoen herunder:

Visninger

AMBROSIA: AMBRO-SIG-JA!

VIA (Campus N) ser pink og lover at lave kajakken om til en speedbåd i deres sang, der opfordrer til at (Ambro)-sig-ja til bas, fest og druk. 

Ambro-sig-ja til dak, vi ved, I tænder på det hak.

Visninger