Fire AU-forskere bliver optaget i Videnskabernes Selskab
Fire AU-forskere inden for naturvidenskab er blevet valgt til medlemskab i Videnskabernes Selskab. I alt er 18 nye forskere blevet indlemmet i selskabet, der arbejder for at styrke videnskabens stilling og fungerer som et samarbejdsorgan og mødested for forskere.

Det 280 år gamle og prestigefyldte Videnskabernes Selskab har netop optaget nye medlemmer, og heriblandt er der fire forskere fra Aarhus Universitet.
Mette Løvschal, der er professor i forhistorisk arkæologi, Rikke Louise Meyer, professor i mikrobiologi og nanoscience, Dorthe Ravnsbæk, professor i materialekemi, og Per Vuust, professor i musik og hjerneforsker, er alle nye medlemmer fra AU.
Videnskabernes Selskab arbejder for at styrke videnskabens stilling og tværvidenskabelige forståelse i Danmark og er et form for samarbejdsorgan og mødested for forskere fra alle områder. Medlemmerne deler sig i to overordnede grupper, som er den humanistiske og naturvidenskabelige klasse. Udvælgelsen af medlemmer i den naturvidenskabelige gruppe finder sted i lige år, og der er derfor blevet fundet 18 nye medlemmer i maj.
PROFESSOR I STATISTIK MED SKUESPILBAGGRUND BLIVER NY PRÆSIDENT FOR VIDENSKABERNES SELSKAB
Der er cirka 500 medlemmer i Videnskabernes Selskab, og de optages i selskabet efter indvalg og medlemmernes efterfølgende accept.
Videnskabernes Selskab afholder møder, symposier, foredrag og forelæsninger, men udgiver også publikationer og deltager i internationalt samarbejde.