Omnibus prik

Fire studerende en uge i kollektiv anno 1974

”Fire unge studerende søges til at bo i en lejlighed, der er indrettet som kollektiv fra 1974.” Sådan skrev Omnibus i et opslag på Facebook, som på ingen tid blev delt 31 gange – og set af næsten 7.000.

Lene Vestergaard og Christian Budde hygger med te i tunge lerkrus (og cigaretskod i orange askebæger) i stuen i kollektivet anno 1974 i Den Gamle By. (PR-foto: Lasse Lundberg Andreasen)

Interessen for at bo en uge i kollektivet i Den Gamle By var da også overvældende. 60 ansøgninger fra samlet 220 unge strømmede ind, oplyser projektkoordinator Lotte Rystedt.

Tre studerende fra AU endte med at blive blandt de heldige, nemlig Christian Storgaard, der studerer molekylærbiologi, Christian Budde, der læser datalogi, og Lene Vestergaard, der studerer medicin.

Batiktrøjerne skal med hjem

”Så er det sidste dag i kollektivet …”

”Batiktrøjerne skal også med hjem i brug! Ellers er det med blandede følelser jeg tager herfra. Det bliver godt at komme hjem til sine egne ting, men jeg tror virkelig, jeg kommer til at savne stedet.”

”Jeg kommer til at savne farverne, tv’et med én kanal, det analoge kamera, det ikke at have mobil, men især samtalerne.”

Skriver Lene Vestergaard i sin dagbog fra ugen tilbage i 1974.

Alle de studerende skrev dagbog under deres ophold. Læs den her: kollektivetdengamleby.tumblr.com