Flerårigt milliardløft til universiteterne giver flest penge til forskning i forsvar og klima
Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at afsætte cirka 19 milliarder kroner til forskningen til og med 2029. Ligesom regeringen foreslog i sit udspil, går hovedparten af milliarderne til forskning i sikkerhed, forsvar, klima, miljø og sundhed. 4,3 milliarder kroner uddeles som frie forsknings- og innovationsmidler. Det er en tillidserklæring til dansk forskning, mener AU-rektor Brian Bech Nielsen.
Der gik ikke lang tid fra, at regeringen 22. oktober præsenterede sit udspil på 19 milliarder kroner til forskning og øgning af basismidlerne til universiteterne, til at en endelig aftale med de resterende folketingspartier lå klar.
5. november var et bredt flertal enige om en aftale - kun Borgernes Parti, der har et enkelt mandat, er ikke med i aftalen.
Med aftalen uddeler Folketinget de fleste af midlerne fra forskningsreserven under en samlet, langsigtet plan for de næste fire år i stedet for at forhandle om fordelingen af forskningsreserven hvert år. Aftalen viderefører desuden sidste års løft på 500 millioner kroner per år af universiteternes basismidler.
Forsvar, klima og sundhed
Aftalepartierne har besluttet at give cirka 14 milliarder kroner til forskning i sikkerhed, kritiske teknologier, forsvar, klima og miljø og sundhed og life science. Derudover fordeles 180 millioner kroner til forskning, der kan styrke den sociale sammenhængskraft i landet. 109 millioner kroner prioriteres til at styrke Danmarks internationale engagement og samarbejde på forsknings- og innovationsområdet, mens 46 millioner kroner prioriteres til at ”øge forskningens synlighed og tilliden til viden samt styrke forskningsfriheden.”
4,3 milliarder kroner gives som frie forsknings- og innovationsmidler. To af milliarderne prioriteres til ”risikovillig topforskning”, mens det resterende beløb går til ”mere innovation og videnbaseret iværksætteri”.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er glad for, at det er et bredt flertal, der står bag en ”ny politisk retning for dansk forskning og innovation,” udtalte hun i forbindelse med præsentationen af aftalen.
”Det betyder, at vi for alvor kan styrke områder, som er helt centrale for danskernes sikkerhed og sundhed, og vi kan skrue endnu mere op for den grønne omstilling og vores evne til at konkurrere i en global økonomi. Samtidig skaber vi et større rum til risikovillighed til de vilde idéer og giver universiteterne endnu bedre muligheder for at tiltrække talenter og topforskere,” udtalte ministeren i en pressemeddelelse.
Danske Universiteter: ”Meget tilfredsstillende”
AU-rektor Brian Bech Nielsen kaldte det i sin rolle som formand for Danske Universiteter for en tillidserklæring til dansk forskning.
”At så stort et flertal i Folketing er enige om at udmønte midlerne fra forskningsreserven over flere år på denne måde er en tillidserklæring til dansk forskning. Det er meget tilfredsstillende, at der er så bred opbakning til at sætte langt lys på forskningen,” udtalte han i en pressemeddelelse.
Videreførelsen af de øgede basismidler falder også i god jord hos de danske universiteter.
”Det er virkeligt noget, vi kan mærke på universiteterne, når Folketinget prioriterer basisfinansieringen højere. Det giver os muligheden for både at støtte den fri og nysgerrighedsdrevne forskning yderligere og at prioritere innovation af nye kloge løsninger, produkter, og teknologier,” udtaler Brian Bech Nielsen.
AU: “Vi kommer til at bidrage substantielt”
Specifikt for Aarhus Universitet skriver Brian Bech Nielsen i en kommentar til aftalen, at AU har faglige styrkepositioner på de tre områder, der får tilført størstedelen af milliarderne. Nemlig Danmarks sikkerhed, ansvar for den grønne omstilling og sundhed og life science.
”Vi kommer til at bidrage substantielt, og jeg hæfter mig blandt andet ved, at cybersikkerhed indgår med vægt i den endelige aftale. Det er et meget vigtigt område for Danmark, som også har en prominent plads i Aarhus Universitets strategi frem mod 2030,” skriver AU-rektoren.
Ved præsentationen af udspillet 22. oktober påpegede flere fremmødte fra universitetssektoren, at ikke alle fagligheder blev tilgodeset. Det bemærker Brian Bech Nielsen også, men han understreger, at faglighederne alligevel skal bringes i spil.
”Ikke alle fagligheder vil umiddelbart kunne se sig selv bidrage direkte ind i de politisk udvalgte fokusområder. Samfundsfag og humaniora bliver således mestendels tilgodeset via tilførslen af de ekstra frie midler nævnt ovenfor. Men vi skal alligevel forsøge at bringe vores faglige bredde i spil. Succesfuld teknologiudvikling beror også på, at den tager afsæt i menneskelig indsigt samt i de økonomiske og regulatoriske aspekter. Vi står stærkt ved at være et universitet, som har hele den faglige bredde,” skriver han.
Center for Grundtvigforskning får arbejdsro
Aftalen ligner i store træk det udspil, som regeringen fremlagde 22. oktober. Folketingets partier har dog også fået ændringer med under forhandlingerne. For eksempel får Center for Grundtvigforskning på Aarhus Universitet nu 12 millioner kroner årligt de næste fire år. Det giver centret arbejdsro, påpeger Brian Bech Nielsen, eftersom centret tidligere hvert år har skullet håbe på en ny etårig bevilling.
Ifølge Altinget er der også blevet tilføjet ti millioner kroner til forskning i kernekraft. Diplomati-, freds- og konfliktforskning får ti millioner kroner tilført næste år og fem millioner kroner årene efter. Desuden har erhvervsakademier og professionshøjskoler fået 20 millioner kroner ekstra i 2027-2029 til frie forskningsmidler oveni de 100 millioner kroner for 2026, der allerede var at finde i regeringens udspil.
Aftalen er delt op i to, fordi Liberal Alliance ønsker at stå uden for den del af aftalen, som indeholder Inge Lehmann-talentprogrammet for kvindelige forskere. Det betyder, at LA er med i den første del af aftalen, som fordeler de op mod 14 milliarder kroner til forskning, men ikke indgår i den del, hvor de frie forskningsmidler uddeles. Til Altinget forklarer LA’s forskningsordfører Sandra Elisabeth Skalvig følgende:
"Nogle af midlerne i den her aftale kommer fra en gammel aftale om førtidspension og fleksjob, som Liberal Alliance er en del af. Derfor er det et krav fra Liberal Alliance, at vi får en todelt aftale, for vi vil ikke lægge stemmer til kønsdiskrimination,” udtaler hun til Altinget.