Tager man et blik på tallet for førsteårsfrafald for 2020-årgangen og sammenligner det med tallene for de tidligere år, ser det bemærkelsesværdigt normalt ud. Især når man tænker på, at 2020-årgangen har haft et alt andet end normalt første år.

Førsteårsfrafaldet for 2020-årgangen ligger på 14,3 procent. Til sammenligning ligger tallet for 2019 på 13,2 procent, og for 2018 er tallet 14,2 procent.

Mange studerende oplevede udfordringer med motivationen og trivslen under nedlukningerne i 2020. Derfor var tallet for frafald også ventet med spænding af Kristian Thorn, der er vicedirektør for AU Uddannelse.

”Vi gik ind i et nyt territorium med undervisningsformer, som vi ikke havde prøvet af før, og vi kunne se, at der var flere udfordringer. Interaktionen mellem de studerende og det fysiske undervisningsmiljø fandtes jo ikke, så man må sige, at det var ukendt land,” siger Kristian Thorn.

Derfor er det også med glæde, at Kristian Thorn kan konstatere, at tallene for førsteårsfrafald er stabile.

Retter man opmærksomheden mod gennemsnitskaraktererne i sommeren 2020, vinteren 2020/2021 og sommeren 2021, der alle var præget af nedlukninger, ser det også meget stabilt ud sammenlignet med de foregående år.

”Det er ikke sådan, at der er blevet ændret på, hvad vi kræver af de studerende og den viden, de færdigheder og kompetencer, som de skal opnå. Det er derfor nogle rigtigt flotte tal fra en svær tid. Egentlig tænker jeg, at det er godt klaret af de studerende, og stor cadeau til underviserne for at lykkes inden for svære rammer,” siger Kristian Thorn.

Siden vinteren 2016/2017 og frem til sommeren 2021 har gennemsnitskarakteren på AU ligget mellem 7,3 og 7,8. I de tre semestre med nedlukninger var gennemsnittet mellem 7,6 og 7,8.

Samme billede på KU

Tendensen gør sig også gældende andre steder.

Kigger man mod Københavns Universitet, har gennemsnitskarakteren siden efteråret 2017 og frem til nu ligget mellem 7,1 og 7,6. I de tre semestre med nedlukninger var det mellem 7,2 og 7,4.
Frafaldet på KU er også stabilt i perioden med nedlukninger. Førsteårsfrafaldet for 2020-årgangen lå på 16 procent, i 2019 var det 15 procent, og i 2018 var det 19 procent af de studerende, der faldt fra inden for det første år.

Skyldes to ting

Spørger man Kristian Thorn, hvorfor tallene for førsteårsfrafald og karaktergennemsnit på AU ligner normalen, når de tre semestre var alt andet end normale, peger han på to årsager.

”For det første lykkedes universitetet ret fornuftigt med at afvikle nødundervisning. Alle rykkede sammen i bussen, teknologien fungerede, og underviserne gjorde det virkelig godt inden for de rammer, de fik. Jeg tror også, at de studerende har formået at bide sig fast i fagligheden og være ihærdige i den periode,” siger Kristian Thorn og forsætter: 

”For det andet var der heller ikke meget i samfundet, der gav anledning til noget andet. Der var for eksempel ikke mulighed for at tage på udlandsophold, og der var færre studenterjobs. Der var nogle ydre omstændigheder, som betød, at der var færre alternativer til at studere. Det tror jeg også, tallene afspejler. Men jeg lægger størst vægt på det første.”

Effekten kan komme senere

På Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har man beskæftiget sig med konsekvenserne af nedlukningerne på de videregående uddannelser, og her siger chefkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf, at man sagtens kunne være bekymret for, at nedlukningerne ville resultere i et øget frafald. Han peger, ligesom Kristian Thorn, på de manglende alternativer som en forklaring på, hvorfor frafaldet er stabilt.

”Det er beroligende, at der ikke umiddelbart ser ud til at være et øget frafald, men man må tage forbehold for, at vi ikke nødvendigvis har set de fulde konsekvenser af det endnu. I løbet af det første år har der ikke været så mange alternativer at skifte til på grund af nedlukningen af hele samfundet. Det kan betyde, at et øget frafald kan vise sig i det andet studieår for de studerende, der startede i 2020,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

I forhold til de stabile karakterer er Bjarke Tarpgaard Hartkopf tilbageholdende med at fastslå, at der ikke er en faglig konsekvens af nedlukningen.

”Man skal huske, at karaktergivning ikke er en 100 procent objektiv øvelse. Når du giver karakterer, er det svært helt at komme ud over det forhold, at du forholder dig til den gruppe, du bedømmer samlet set. Var der et generelt fald i indlæringen, ville det ikke nødvendigvis være nemt at se i gennemsnitskarakteren,” siger han og fortsætter:

”Spørger man de studerende selv, og det gjorde vi i vores undersøgelse i marts, så oplever langt de fleste, at de har fået et mindre læringsudbytte. Det er heller ikke et stærkt bevis, men der findes andre studier med grundigere designs, som viser, at man får et mindre udbytte af ren onlineundervisning. På den baggrund er jeg skeptisk overfor at konkludere, at de stabile karakterer betyder, at de studerende har fået det samme læringsudbytte.”

Forsigtig med onlineundervisning

Selvom de tre semestre viste, at det kan lade sig gøre at undervise online i meget stort omfang, er Kristian Thorn påpasselig med at udlede noget om digital undervisning på den baggrund.

”Jeg tror, vi skal være meget forsigtige med at trække lige linjer fra coronatiden til tiden efter, fordi den var så speciel. Det var en digitalisering af vores undervisning af nød, og jeg tror på ingen måde, at forceret digitalisering er svaret på god undervisning,” siger han.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf advarer mod overvejelser om udelukkende at benytte sig af onlineundervisning fremadrettet.

”Flere ting taler for, at det ville være en dårlig idé, som ville have voldsomme konsekvenser for især det sociale læringsmiljø. Der kan dog være nogle gode erfaringer, man kan tage med videre. Vi skal finde ud af, hvilken rolle det digitale skal have fremover. Det har nogle styrker for eksempel mht. fleksibilitet, som man kan tage med videre, men det er slet ikke noget, der lægger op til, at man skal overveje ren onlineundervisning,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

På AU er man allerede i gang med at finde ud af, hvordan universitetet kan lære af tiden med onlineundervisning.

”AU er i en refleksiv og eksperimenterende proces omkring, hvordan vi kan bruge de teknologiske muligheder i en normalsituation. Der bliver set på, hvordan teknologien kan bidrage til øget undervisningskvalitet og læring. Der er på ingen måde en ambition om at erstatte den klassiske undervisning. AU er stolt af sit fysiske studiemiljø og campus. Men der er utvivlsomt punkter, hvor teknologien også fremadrettet kan være med til at styrke den undervisning, vi kender,” siger Kristian Thorn og fortsætter:

”Jeg tror, at mange studerende i de kommende år vil opleve forskellige undervisningsformater, hvor de digitale muligheder også kommer i spil.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel