Studerende vil bygge en racerbil, som skal konkurrere på legendarisk Formel 1-bane – de har for 80.000 kroner dæk, et værksted og en masse gåpåmod

Fem ingeniørstuderende på AU har dannet et Formula Student-hold og samlet næsten 60 medstuderende, der vil hjælpe med at bygge en racerbil, som skal konkurrere i de studerendes udgave af Formel 1 allerede næste sommer. Et ret ambitiøst mål, erkender de. Så de kan godt bruge flere på holdet – også dem, der kan køre PR og Excel-ark med en sikker hånd.

Fra venstre: Jonathan Engell, Carl Johan Lausen, Samuel Abrahamsen, Kresten Knøsgaard og Nicolai Dominic Foto: Roar Lava Paaske

Hvad er Formula Student? 

Formula Student er en ingeniørkonkurrence for studerende, som årligt afholdes med racerløb flere steder i verden, herunder Tyskland og England. Hold bestående af studerende fra hele verden designer og bygger en racerbil og kører race i en form for miniudgave af de professionelles Formel 1. Den engelske 'Institution of Mechanical Engineers', der driver den engelske udgave af Formula Student, beskriver konkurrencen som "Europas mest etablerede uddannelsesrelaterede ingeniørkonkurrence".

Bilerne og holdene bedømmes efter deres præstation i en række kategorier: design, acceleration, udholdendhed, autocross (bilens dynamiske præstation på en omgang), effektivitet, skid pad (bilens greb på banen) og omkostningsrapport. 

Holdene behøver ikke at stille op i alle kategorierne. For eksempel kan et hold dyste på bilens design og holdets omkostningsrapport, uden at bilen kan køre. 

Se her en video fra Formula Student i 2022 i England og her fra Formula Student 2022 i Tyskland.

Kilder: Global Formula Racing og Institution of Mechanical Engineers

De fem mekanikingeniørstuderende på AU, Samuel Abrahamsen, Carl Johan Lausen, Kresten Knøsgaard, Jonathan Engell og Nicolai Dominic, har sat sig et mål. De vil samle et hold af studerende, der kan bygge en racerbil, stille op i konkurrencen Formula Student i sommeren 2024 og dyste på den legendariske Formel 1-bane Hockenheimring i Tyskland, der første gang lagde asfalt til et Formel 1 Grand Prix i 1970.

De sidder denne torsdag i værkstedet på AU’s Deep Tech Experimental Lab i Skejby. En stor hangar, hvor studerende på AU har mulighed for at eksperimentere og bygge ting. Der er flere robotter, en drone står i en arena omringet af kameraer, og en ATV holder parkeret. Og inden næste sommer skulle der også meget gerne kunne stå en miniudgave af en Formel 1-racerbil i hallen. Men lige nu er det tætteste, vi kommer på en racerbil, dæk for 80.000 kroner og et chassis, som er blevet efterladt af en gruppe ingeniørstuderende, der for nogle år siden ligeledes forsøgte at lave et Formula Student-hold, dog uden succes.

Samuel Abrahamsen er idémanden bag projektet, og han er klar over, det er en stor mundfuld, de andetsemesterstuderende står overfor.

”Jeg vil gerne være den første til at indrømme, at jeg har været ved at kaste håndklædet i ringen et par gange. Fordi jo mere man finder ud af, man mangler, jo større bliver det også. At skulle have en færdigbygget bil til sommeren 2024 virker meget stort,” siger Samuel Abrahamsen.

Kresten Knøsgaard har læst op på tidligere udgaver af konkurrencen, og han er klar over, at de fleste hold har ”stress på” helt op til deadline.

”Så det er ligesom at lave en aflevering,” siger Carl Johan Lausen, mens Kresten Knøsgaard tilføjer:

”At have en optimal bil til deadline er måske lidt optimistisk," siger han.

De fem er klar over, at det kan blive svært at nå at få bilen køreklar. Det er da også muligt at stille op til konkurrencen, uden at bilen kan køre, og blot dyste i de såkaldte statiske events som design og omkostningsrapport, som de også bliver bedømt på. 

En drøm om Formel 1

Samuel Abrahamsen inddrog sine fire medstuderende i sin idé i september sidste år, lige da de var begyndt på ingeniørstudiet. Han kommer fra Aalborg og havde, mens han overvejede, om han skulle vælge AU eller AAU, set, at AAU havde et Formula Student-hold. Det gav ham blod på tanden, da han begyndte på AU. Det er hans egen interesse for Formel 1 kombineret med en drøm om at få en karriere i sporten, der har fået ham til at føre idéen ud i livet. Ifølge Samuel Abrahamsen rekrutterer Formel 1-holdene ingeniører fra konkurrencen, og tidligere Mercedes-chef Ross Brawn leder den engelske udgave af Formula Student.

”Så jeg tænkte, det kunne være meget fedt at være med i. Også fordi det er en fed mulighed for at bruge det, vi lærer i undervisningen, til at blive bedre ingeniører og få noget praktisk erfaring og få et fællesskab omkring det. Jeg spurgte på studiet, om nogen kunne være interesseret i at hjælpe mig med at starte det hele, for det var en lidt stor mundfuld at stå med alene. Og det var der heldigvis,” siger Samuel Abrahamsen.

Mens det for flere af de studerende er Formel 1-interessen, der vægter højt, behøver man ikke nødvendigvis at gå op i motorsport for at være med, pointerer de.

”Jeg er mest med, fordi jeg har en generel interesse for biler og specifikt motorer. Der er et eller andet ved at få elektricitet og benzin til at få ting til at bevæge sig,” siger Kresten Knøsgaard.

59 medstuderende vil gerne være med

Her seks måneder senere er de ved at samle et hold, finde sponsorater og opbygge en plan for arbejdet i det kommende år. Holdet havde det første infomøde i februar, og efter sommer regner de med at begynde på at opbygge bilen.

Modsat det seneste forsøg på at lave et Formula Student-hold på AU for nogle år siden har de studerende denne gang en forhåbning om, at de kan få en lektor ind som vejleder på projektet. 

”Vi kommer til at skulle lave og designe det hele, men han kommer formentlig til at skulle sige, hvis han ser noget, som er en dum idé,” siger Samuel Abrahamsen, og Carl Johan Lausen tilføjer:

”Jeg tror, det bliver meget godt for os at have en voksen med, der lige kan sørge for at sige: Drenge, I er i gang med at lave et eller andet sindssygt her.”

Indtil Institut for Mekanik og Produktion endeligt er flyttet til Katrinebjerg, hvor AU ifølge de fem er ved at bygge en gymnastiksal om til et værksted, som de håber at kunne få lov til at bruge, har de studerende fået lov til at bruge værkstedet i Skejby.

”Shit, det er da meget godt gået,” siger leder af værkstedet Peter Harling Lykke, da han kommer forbi de fem studerende og hører, hvor mange medstuderende de allerede har fået med på projektet. 59 studerende har nemlig allerede tilkendegivet, at de gerne vil deltage. Hvor mange der i længden vil være en del af holdet, er svært at vurdere, men de fem studerende regner med, at der er brug for i hvert fald 20 engagerede medlemmer på holdet.

”Vi har fra start regnet med, at nogle ville komme med i starten og så finde ud af, at det måske ikke lige er for dem, eller at de er for presset i hverdagen, og så hopper de fra. Et realistisk bud vil være, at der er 20 engagerede i projektet. Nu er vi næsten 60, så jeg tænker, det er meget muligt at finde de 20 engagerede og holde dem fast i projektet. Jeg er i hvert fald ikke helt vildt bange for, at vi pludselig står og mangler folk,” siger Kresten Knøsgaard.

Mangler Excel-ark og PR

Men holdet mangler dog stadig studerende til essentielle opgaver. Bilen skal have en elmotor, og derfor er der brug for elektroingeniører, ligesom holdet mangler softwareingeniører. De fem er ved at undersøge, om de kan komme ud på Institut for Elektro- og Computerteknologi og lede efter interesserede.

Men alle studerende på AU er velkomne, og de fem kigger især også efter studerende på Aarhus BSS og studerende på medievidenskab.

”Som deltager i konkurrencen bliver holdet for eksempel vurderet på, hvordan vi fremlægger vores virksomhed, så det kunne være fedt at have nogle, der har forstand på det. Nogle fra BSS, som ved, hvordan man laver et Excel-ark, der ser pænt ud. Vi leder også efter nogle, der ved noget om PR og kan komme med til begivenhederne og arbejde på at promovere os,” siger Carl Johan Lausen.

Ud over holdmedlemmer er den altoverskyggende opgave for holdet at finde samarbejdsaftaler med virksomheder, der enten kan bidrage med grej til bilen eller penge. De regner med, at der er brug for op mod 400.000 kroner.

”Vi har kigget på en rapport fra nogle af de amerikanske hold. Det blev omkring 300.000-400.000. Men det var også nogle af de store amerikanske universiteter. Til at starte med skal vi bare have noget, der virker, og så må vi optimere bagefter. Vi har allerede dækkene. Og hvis vi så laver samarbejder med virksomheder, kan vi måske få deres skraldematerialer, i stedet for at de giver penge,” siger Jonathan Engell.

Holdet kigger med en smule misundelse på nogle af de store tyske hold, der sponsoreres af Mercedes og Audi og har millioner i ryggen. De fortæller også, at et amerikansk hold fik en aftale med Boeing om, at de måtte hente alt deres skrottede kulfiber, mens et østrigsk hold fik hjælp til aerodynamikken af en ingeniørvirksomhed.

”Der kommer over 100 hold, så i starten tror jeg mere, det vil handle om at kigge på de danske hold, i forhold til hvor vi rangerer mod dem,” siger Carl Johan Lausen.

Op til 15 timers arbejde om ugen

De fem har ingen planer om at forlade projektet, så snart de har dystet i Tyskland. De håber, at holdet kan blive bæredygtigt, så de kan give det fra sig om nogle år, når de er færdige. Studerende må maksimalt være med i fire år ifølge Formula Student-reglerne.

”Vores mål er at lave en bæredygtig virksomhed, som ikke bare dør ud, når vi stopper, men er et sted, hvor der hele tiden kommer nye til, som hjælper med at bære opgaven. Så det kan blive ved med at køre i 10, 20, 30 år,” siger Samuel Abrahamsen.

Det er vigtigt, at projektet bliver et samlingspunkt, som holdmedlemmerne er klar på at ofre tid for, understreger Nicolai Dominic.

”Det er lidt et studiejob i vores øjne. Vi skal sætte det op som en virksomhed, så man bruger sit arbejde i fritiden, og så får man sindssygt meget ud af det,” siger Nicolai Dominic.

De regner med, at medlemmer på holdet kommer til at bruge mellem 5 og 15 timer om ugen på projektet.

”Vi har sagt 5-7 timer om ugen. Jeg tror, jeg måske kommer til at bruge 10-15 timer ved siden af. Bare i den her uge har vi mødtes eller haft et eller andet relateret til det hver dag indtil videre,” siger Samuel Abrahamsen, mens Nicolai Dominic tilføjer:

”Hvis man står for noget organisatorisk eller som teamleder, kommer man til at bruge mere tid på det, end hvis man er med som studerende, der står for at designe en enkelt del, hvor det mere vil fylde som for eksempel en aflevering på studiet,” siger han.

120 kilometer i timen

Det er store kræfter, de kommer til at arbejde med. Bilernes topfart ligger i gennemsnit på 100-120 kilometer i timen på de bedste hold, fortæller de fem, og de hurtigste biler kan accelerere fra 0 til 100 på lidt over et sekund.

”Vi skal køre time attack, hvor det gælder om at køre hurtigst, og der kører de i svingene med 2-3 G (G-kraft, red.). Det er ikke for sjov i hvert fald. Det stiller også ret høje krav til den kører, vi finder. Det skal være en, der kan finde ud af at køre,” siger Samuel Abrahamsen.

Og hvem skal så køre bilen, når dagen kommer?

”Jeg tør ikke sætte mig ind bag rattet, hvis jeg selv har lavet den,” siger Jonathan Engell og griner, mens Kresten Knøsgaard stemmer i og siger, det i hvert fald ikke skal være ham.

”Jeg ved ikke, om vi kommer til at holde en gokart-tryout for at finde den bedste. Men det ville i hvert fald være rigtigt ærgerligt at tage derned og så få dårlige point, fordi vi er elendige til at køre bil,” siger Carl Johan Lausen.