Paradoks: Gratis sprogkurser på AU er populære, mens tilslutningen til sprogfag er historisk lav

Mange vil gerne styrke deres sprogkundskaber ved siden af deres studie på AU, viser tilmeldingstallene for AU’s gratis sprogkurser i foråret.

847 studerende har nemlig ansøgt om at få en af de i alt 260 pladser på sprogkurserne i tysk, fransk, spansk, kinesisk, russisk og ukrainsk, oplyser uddannelsesrådgiver på Arts, Terkel Rørkær Sigh.

Tysk og fransk er de mest populære med henholdsvis 292 og 234 ansøgere, mens 89 har søgt om at få mulighed for at lære russisk.

Der er plads til 60 studerende på tysk og spansk, 50 på fransk og 30 på russisk, kinesisk og ukrainsk tilsammen. Russisk, kinesisk og ukrainsk har hver et hold på begynderniveau, mens tysk, fransk og spansk hver er delt i to hold på basis- og mellemniveau. Ansøgerne vil nu blive fordelt på holdene og få besked om, hvorvidt de har fået en plads.

Prodekan for uddannelse: Det er jo et paradoks

Det er et imponerende antal ansøgere, mener Niels Overgaard Lehmann, der er prodekan for uddannelse på Arts.

Men tallene kan virke paradoksale, når man kigger på tilslutningen til sproguddannelserne på universitetet. I mange år har man talt om, at sprogfagene er i krise, og ser man på bacheloroptaget i tysk, fransk og spansk, er det små fag med få studerende, der hvert år bliver optaget. Imens universiteterne og resten af samfundet bliver mere og mere internationaliseret, fylder sprogfagene mindre og mindre. Det gælder fra gymnasiet og videre til universitetet.

Niels Overgaard Lehmann ser også dobbeltheden, der dog rummer flere nuancer, forklarer han.

”Det er jo det paradoks, vi står med hele tiden. Sprogfagene er sådan set eftertragtede – ikke mindst tysk og fransk. Men problemet er jo hele fødekædelogikken, og der har vi altså gymnasiereformen mod os.”

Den fødekædeproblematik, prodekan Niels Overgaard Lehmann refererer til, handler om, at gymnasiereformen fra 2005 indførte mange valg og opprioriterede matematik og samfundsfag på bekostning af sprog, og den nye gymnasiereform fra 2017, der blandt andet skulle få flere unge til at vælge fremmedsprog, har ikke gjort det nemmere for dem.

”Så længe vi har den struktur i gymnasierne, er det ganske vanskeligt at få løst sprogfagenes krise. Problemet er faktisk ikke en manglende vilje til sprog hos de studerende; udfordringen er konstruktionen af den uddannelse, de går igennem, inden de kommer til os,” siger han.

Niels Overgaard Lehmann nævner et eksempel fra Risskov Gymnasium, hvor han er formand for bestyrelsen.

”Der kan eleven vælge mellem mange studieretninger, og det resulterer typisk i, at der kun oprettes et enkelt sprogspor. Langt de fleste elever vælger de samfundsfaglige retninger. Det er den konstruktion, man jo så tog fat på og revurderede i 2017 (gymnasiereformen fra 2017, red.), men den revision var så lille, at den reelt ikke ændrede på måden, hvorpå der bliver valgt fag i gymnasiet. Den har simpelthen bare gjort det meget vanskeligt for sprogfagene,” siger han.

I 2005 var det 40 procent af eleverne, der havde tre sprog i gymnasiet, mens det 15 år senere i 2020 var nede på to procent.

Sprogfag i krise: Engelsk er ved at skubbe fransk og tysk ud af reden

Over for Gymnasieskolen pegede Engelsklærerforeningen og Tysklærerforeningen sidste år på, at det ud over færre studieretninger med sprog på gymnasierne er de faste bindinger i studieretningerne, der har resulteret i, at det er blevet sværere at vælge sprog på A-niveau. De fleste elever på gymnasiet har allerede fire fag på A-niveau, og derfor bliver endnu et fag på A-niveau en for stor mundfuld for mange.

Mange kommer ud af gymnasiet med tysk – få vil læse det på universitetet

Hanne Wacher Kjærgaard, der er centerleder ved Det Nationale Center for Fremmedsprog Vest (NCFF), er en af dem, der analyserer på, hvorfor ansøgertallene til sproguddannelserne er lave. Hun fremhæver for eksempel, at der sidste år var 16.000 gymnasieelever, som kom ud med tysk på A- eller B-niveau, mens tyskuddannelserne på AU og KU sidste år samlet blot fik 42 nye studerende.

Ansøgertallene til sprogkurserne på AU bekræfter hende i, at der ud over behovet for flere, som lærer sprog, også er en efterspørgsel efter det.

”Det allerbedste ville jo være – hvilket man kan håbe på baggrund af den store efterspørgsel – at sprogkurserne bliver permanente. Der er et behov, det er ret tydeligt. Og det behov går nok ikke væk. Det kan være, det er der, fordi det er blevet sværere og sværere at kombinere sproguddannelser med andre fagligheder, men det kan også være – og det kan man håbe – at efterspørgslen er der, fordi de studerende finder ud af, at sprog kan noget, som de ikke kunne se, da de gik i gymnasiet,” siger hun.

NCFF: Elever kan ikke se, hvorfor de skal bruge andet end engelsk

Hanne Wacher Kjærgaard er til dels enig med prodekanen i, at der er strukturelle forhindringer. Men hun mener også, at form og indhold i gymnasiet spiller en rolle.

NCFF har i løbet af det seneste år arbejdet på en analyse af de unges syn på sprogfagene. Elever fra tre årgange i grundskolen og tre årgange i gymnasiet er blevet interviewet, og selv om analysen endnu ikke er udgivet, løfter Hanne Wacher Kjærgaard lidt af sløret for, hvad centeret har fundet ud af.

”Eleverne kan ikke se, hvad de skal bruge sprog til ud over engelsk, og de ser derfor ikke andre sprog som relevante. Der er så noget, der tyder på, at når de går på universitetet, finder de ud af det, som vi prøver at sige til dem hele tiden: I får brug for andre sprog. Men i forhold til at kunne uddanne eksperter er det lidt sent, den erkendelse kommer.”

”Og så kan man sige, at sprogkurserne her på ingen måde er en erstatning for, at vi får uddannet specialister i sprog. Men samtidig er der rigtigt mange kombinationsuddannelser med sprog, som er lukket de seneste ti år. Så mulighederne for at have sprog som en tillægskompetence på en uddannelse er blevet mindre og mindre,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

For at nævne et par eksempler peger hun for eksempel på ingeniørretningen Global Business Engineering på VIA, hvor man nu ikke længere kan få spansk eller tysk som et 30 ECTS-fag. Hun nævner også ingeniøruddannelserne på DTU, hvor man kun kan få engelsk som fremmedsprog, og at journalister slet ikke får nogen undervisning i fremmedsprog.

Mangel på specialister

Engelsk har generelt haft en gøgeungeeffekt på de andre sprogfag, vurderer Hanne Wacher Kjærgaard.

”Men det er væsentligt fortsat at tiltrække dygtige studerende til sproguddannelserne, for der bliver brug for dem. Epinion lavede sidste år en undersøgelse af 'udbud og efterspørgsel' i forhold til sproglærere, og den viser, at der bliver markant mangel på tysklærere i grundskolen, og på gymnasierne bliver der mangel på tysk-, fransk- og italiensklærere,” siger hun.

”Så vi har brug for specialisterne, men vi har også brug for nogen, der netop har sprog som en tillægskompetence, og som er opmærksomme på, at man ikke altid bare kan tale engelsk. Det kan godt være, tyskerne kan tale engelsk, men det er ikke sikkert, det er det, de helst vil. Det kan også være, at man bare ved at kunne en lille smule kan bryde en social is og vise en form for respekt,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Ukrainsk, russisk og kinesisk er politiske hotspots

Interessen for sprogkurserne på AU i mere svært tilgængelige sprog som russisk, ukrainsk og kinesisk afspejler tiden, vurderer Hanne Wacher Kjærgaard, der dog også mener, at det fremhæver behovet for, at den danske sprogundervisning ikke kun fokuserer på enkelte sprog.

”Når det handler om ukrainsk, russisk og kinesisk, har det formentlig noget at gøre med, at det for øjeblikket er politiske hotspots. De studerende er klar over, at hvis de vil forstå, hvad der foregår der, så kan det være en kæmpe fordel at kunne forstå sproget. Pointen her er også, at det ikke nytter noget, vi kun fokuserer på nogle få sprog. I hvert fald ikke når vi kommer op i niveauerne. Vi ved reelt ikke, hvilke sprog vi får brug for, og hvornår. Ingen havde drømt om, at det kunne være interessant at lære ukrainsk,” siger hun.

Prodekan: Jeg tror ikke, vi kan gøre meget mere

De gratis sprogkurser på AU er en mulighed, fordi Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2022 gav landets universiteter 40 millioner kroner til et løft af de sproglige uddannelser og til tillægskompetencer som de nye kurser i 2022, 2023 og 2024. 

AU’s andel for de tre år lyder på 7,5 millioner kroner. Universitetet har fordelt pengene sådan, at over halvdelen går til sprogkurserne, mens resten går til at styrke sproguddannelserne i tysk og fransk.

Niels Overgaard Lehmann understreger, at universitetet ifølge ham gør alt, hvad det kan, for at få flere til at vælge sproguddannelserne.

”Vi har længe haft strategisk fokus på at få sprogfagene frem i bussen. Det gør vi alt, hvad vi kan, for. Vi laver for eksempel gymnasierettede livestreams, når det kan lade sig gøre, for eksempel om det franske valg og de gule veste. Det gør vi for at gøre opmærksom på, at det faktisk er vigtigt at kunne de her sprog. Men jeg tror ikke, vi kan gøre meget mere: Lige meget hvad vi gør, kan vi ikke ændre hovedproblemet. Det er strukturelle vilkår, vi er oppe imod, og så er det op ad bakke,” siger han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.