De læser et fag, kun få vil læse: Mød 2 af de 18 studerende, der blev optaget på tysk

Der er brug for kandidatuddannede i Danmark, der kan tale flere sprog end bare dansk og engelsk. Sådan har det i de seneste år igen og igen lydt fra erhvervsliv, politikere og universiteter. Og opråbet er ikke blevet mindre på det seneste med krig i Ukraine og en mere fragmenteret verden. Der er brug for sprogligt uddannede, og der er job at få, lyder det. Men trods det søgte få nye studerende ind på sprogfagene igen i år.

På Aarhus Universitet blev 16 personer denne sommer optaget på fransk, hvilket er status quo i forhold til sidste år. Tysk optog 18, som er 4 færre end sidste år, mens spansk optog 25 og dermed oplevede et fald på 8 studerende sammenlignet med sidste år. Sammenligner man optaget på alle AU’s 12 sproguddannelser med optaget i 2019, året inden corona, er det kun Japanstudier, der ikke oplevede et fald i år. På Københavns Universitet er billedet det samme med fald i optaget på blandt andre fagene fransk og spansk. Tysk skiller sig dog ud med lidt flere optagne end sidste år.

PARADOKS: GRATIS SPROGKURSER PÅ AU ER POPULÆRE, MENS TILSLUTNINGEN TIL SPROGFAG ER HISTORISK LAV

Det er altså ikke uden grund, at erhvervsorganisationer, universiteter og Det Nationale Center for Fremmedsprog råber vagt i gevær. I et debatindlæg fra 2022 med afsendere fra blandt andre Danske Gymnasier, Dansk Industri, AU og KU pointeres det, at ”sprogfag behøver livreddende førstehjælp”. Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, kalder i en kronik under overskriften 'Sprogdøden truer' årets sprogoptag alarmerende. I en mere usikker verden truet af konflikter mellem nationer er vi ”som en lille nation med et særegent sprog nødt til at forholde os til det ved at sikre, vi har den viden og de sproglige kompetencer, der skal til”, skriver hun.

SPROGFAG I KRISE: ENGELSK ER VED AT SKUBBE FRANSK OG TYSK UD AF REDEN

Men hvad med dem, der faktisk har søgt ind på en sproguddannelse? Hvem er de? Hvorfor vil de læse sprog? Og mærker de, at deres kompetencer er efterspurgte?

Tyskinteressen begyndte på en grillbar

Anna Paabøl Svendsen er en af de 18, der denne sommer er blevet optaget på tysk sprog, litteratur og kultur på Aarhus Universitet. Under sin opvækst i Hvide Sande ved Vestkysten, der er velbesøgt af tyskere, lærte hun sproget at kende gennem sit fritidsjob i en grillbar. På gymnasiet voksede interessen for det tyske sprog på grund af en dygtig lærer, og efter gymnasiet tog hun et PIO-ophold (nu Oplæring i Udlandet, OPU, red.) i den tyske by Neumünster. Nu er tiden så kommet til for alvor at prøve kræfter med sproget, fortæller Anna Paabøl Svendsen.

Det er lidt en niche at læse tysk, men dermed er der også større jobsikkerhed.

”Det er lidt en niche at læse tysk, men dermed er der også større jobsikkerhed.”

”Jeg vil gerne undervise i tysk på gymnasiet, fordi der er mangel på det, og fordi jeg har lyst til at videregive det, jeg lærer. Men jeg kunne også godt tænke mig at arbejde med tolkning og oversættelse,” fortæller Anna Paabøl Svendsen, som dog overvejede andre fag.

”Jeg tænkte over pros and cons. I folkeskolen og gymnasiet er tysk jo ikke det mest populære fag. Det bliver anset som meget teoretisk og grammatisk. Jeg overvejede at læse noget mere 'ordinært', jeg tænkte for eksempel på psykologi.” 

Lidt tilfældigt, det blev tysk

Laura Emilie Hollænder er ligesom Anna Paabøl Svendsen netop begyndt på tyskstudiet på AU denne sommer. Hun har tidligere læst Cognitive Science på universitetet, men droppede det. I stedet havde hun lingvistik i tankerne, men så kom hun frem til, at det var mere interessant at dykke ned i et bestemt sprog.

Jeg elsker sprog og kan godt lide tysk. Men det er også lidt tilfældigt, at det lige er tysk.

”Jeg elsker sprog og kan godt lide tysk. Men det er også lidt tilfældigt, at det lige er tysk. Min far er begejstret for tysk, så han opfordrede mig til at gøre mig umage med det i skolen, og så var det bare det sprog, jeg havde ud over engelsk,” siger hun.

Sammenlignet med Cognitive Science, hvor holdet var noget større, synes hun, det er rart med en mindre gruppe medstuderende, fordi de kommer tættere på hinanden.

”Jeg kan godt lide den dynamik, der er på et lille hold, hvor alle er med i den samme gruppechat. Men vi har også mange timer med tysk virksomhedskommunikation, og vi har grammatikforelæsninger med studerende, der læser spansk og fransk, så klassen føles egentlig større,” siger Laura Emilie Hollænder.

15 på holdet

Også Anna Paabøl Svendsen har bidt mærke i, at de på tysk er færre studerende på holdet end på så mange andre uddannelser. 

”Mit indtryk er, at der bliver mere tid til den enkelte. Vi bliver set af underviserne, og der er næsten tid til, at alle kan få sagt noget. Det er meget intimt, og man får den her folkeskoleklassestemning, fordi vi ikke er flere end 15 på holdet. Socialt er det hyggeligt, men det bliver også hurtigt klart, at man er på forskellige niveauer. Dem, der har det som modersprog, skiller sig hurtigt ud,” siger Anna Paabøl Svendsen.

Selv om det i høj grad er en fordel at være få på holdet, betyder det også, at man generelt skal være mere aktiv, påpeger hun.

”Nogle gange har det også sine fordele at kunne forsvinde i mængden, og det er sværere, når man er så få,” siger hun.

Hvor meget skal du kunne i forvejen? 

Noget af det, der ifølge de to studerende har fyldt under studiestarten, er, hvor godt man skal kunne tale sproget i forvejen.

”Fordi jeg ikke selv snakker flydende tysk, var jeg bange for, at der var en masse, som kom med tysk som modersmål. Men heldigvis er det sådan, at mange på holdet bare har haft tysk i gymnasiet og er interesseret i det. Det har ikke stoppet dem,” siger Laura Emilie Hollænder.

Anna Paabøl Svendsen mener også, det er en misforståelse, hvis man tænker, at man skal have tysk som modersprog eller have boet i Tyskland for at kunne følge med på studiet.

"Det er en fordel, men mit indtryk er, at det er nok at have haft det på gymnasiet,” siger hun.

Man får at vide, at det er nemt at få job ...

Laura Emilie Hollænder har ligesom Anna Paabøl Svendsen i baghovedet, at det kan blive nemmere at få job efter endt uddannelse, end det er tilfældet på andre humanistiske uddannelser. 

”Der er en lille smule praktisk i det, fordi man får at vide, at det bliver nemt at få et job bagefter. Men jeg glæder mig til at lære om sprog i et studiemiljø, hvor man går så langt ned i sproget, at man virkelig bliver ekspert på det. Jeg kunne også have valgt at læse international virksomhedskommunikation i tysk, men jeg vil hellere dykke ned i tyske tænkere og digtere og alt muligt fluffy,” siger Laura Emilie Hollænder.

Hun har talt med sine medstuderende om jobmulighederne, der venter på den anden side af uddannelsen:

”De andre sagde, ligesom jeg, at de ikke er sikre på, om de vil være gymnasielærere, men vil gerne have muligheden. Jeg kunne godt tænke mig at blive tolk – det er sådan en vild evne. Det ville være mit drømmejob,” siger hun.

Kandidatuddannet: Du bliver automatisk eftertragtet

Arbejdsmarkedet som nyuddannet sproglig kandidat kender Tina Knudsen lidt til. Hun blev færdig som kandidat i fransk i 2020 og arbejder i dag for sædbanken Cryos International, hvor hun står for kontakten til fertilitetsklinikker i Frankrig og Belgien og blandt andet skal have styr på kulturen og lovgivningen på området i de lande.  

Hun har haft flere jobs, siden hun blev færdig på universitetet, men har ikke oplevelsen af, at der var rift om hende i begyndelsen. Hun vurderer dog, at det har noget at gøre med, at det var midt i coronaperioden, hvor mange virksomheder var præget af usikkerhed. Og markedet har ændret sig siden da, vurderer hun.

Når du kan et sprog, som ikke særligt mange kan, bliver du automatisk eftertragtet.

”Jeg synes, der allerede nu er en større interesse for sprogkandidater, end da jeg blev færdiguddannet. Når du kan et sprog, som ikke særligt mange kan, bliver du automatisk eftertragtet. Jeg tror også, at flere virksomheder får øjnene op for, at en humanist kan mere end bare sprog,” siger Tina Knudsen.

Hun er født og opvokset i Belgien. Derfor havde hun det franske sprog med sig, allerede inden hun begyndte på studiet. Det var det franske sprog og kulturen, der interesserede hende.

”En ting er, at man kan det franske sprog, men en anden ting er at kunne bruge det på professionel basis. Jeg ville i dybden med sproget og kulturen – det var min store kærlighed til sproget, det handlede om,” siger Tina Knudsen.

Hun husker sammenholdet på studiet, fordi de var så få. Da hun afleverede sin kandidat, var de blot fire studerende tilbage.

”Vi var 6-7 stykker tilbage efter andet eller tredje semester, da dem, der havde valgt fransk som tilvalg, skulle tilbage til deres egne studier. Der kunne man godt mærke, det tyndede ud, for i det første semester var der også nogle, der hoppede fra, fordi fransk ikke lige var dem,” siger hun og fortsætter:

”Det knyttede os mere sammen, fordi vi lærte hinanden så godt at kende. Man kunne støtte sig op ad hinanden, både under semestrene og under eksamenerne.”

Hold ved!

Hun vurderer, at det kan være svært at hænge på det første halve år, hvis man kommer uden basale evner inden for sproget.

”Hvis du kommer på universitetet og læser fransk og næsten ikke kan sproget, så er det op ad bakke. For det er lige på og hårdt. Jeg tror, der lidt er en forventning om, at du i det mindste kan en smule af sproget, når du begynder,” siger Tina Knudsen.

Hvis hun i dag skulle give et råd til de nye studerende, er det, at de skal støtte hinanden undervejs. For det kan til tider blive hårdt, fortæller hun.

”Mit råd er helt klart at lære hinanden at kende og acceptere, at selv om man har forskellige niveauer, kan man støtte hinanden. Selv om jeg var flydende i fransk, var jeg ikke særligt god til at skulle forklare grammatikken. Men der kunne de andre støtte mig, fordi de havde lært grammatikken fra bunden i gymnasiet. Så hold sammen, og selv om noget er svært, så gå til dine studiekammerater. Og hold ved – for første semester er hårdt,” siger Tina Knudsen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel