Studerende udfordrede sociologi-superstjernen Hartmut Rosa – og han skød tilbage

”Weekendavisen kalder ham en af vor tids internationale superstjerner,” sagde et bestyrelsesmedlem fra Politologisk Forening, da han bød den fyldte Aula velkommen til liveinterviewet, som foreningen har arrangeret i samspil med Det Samfundsøkonomiske Selskab (DSS) med støtte fra fagforeningen Djøf. 

Og hvis ikke de fremmødte havde læst om Hartmut Rosa i Weekendavisen, så er der en god chance for, at de har læst ham som pensum. 

Hartmut Rosas samfundsdiagnose 

Hartmut Rosa er professor i sociologi ved Friedrich-Schiller Universitetet i den tyske by Jena og blev desuden æresdoktor på Aarhus Universitet i 2023. Ifølge Rosa lever vi i et såkaldt højhastighedssamfund med konstant acceleration og har også introduceret begrebet resonans, som opstår, når mennesket har en relation til sine omgivelser, og hvor mennesket og omverdenen konstant berører og udvikler hinanden. 

Hartmut Rosa uddybede sine begreber til liveinterviewet med anekdoter fra sit eget ungdomsliv. Han mindes dengang, man blev nødt til at købe fysiske album for at høre musik, da han var yngre. 

”Bare følelsen af at sidde med et fysisk album skabte en form for resonans. Nu har vi streamingtjenester med flere millioner af sange lige ved hånden,” sagde han. 

”Det er fremmedgørende for mennesket at have så mange muligheder konstant” 

”Det er fremmedgørende for mennesket at have så mange muligheder konstant,” sagde han. 

Hartmut Rosa roste da også arrangørernes valg om at begynde arrangementet med at synge Halfdan Rasmussens Noget om helte, som jo også handler om at få det bedste ud af det, der er her og nu og lige foran dig. Var Halfdan Rasmussen på forkant med Hartmut Rosas resonansbegreb? 

Hver gang Hartmut Rosa fik stillet et spørgsmål af de to moderatorer, gav han lange svar og bevægede sig frem og tilbage på scenen. Man kunne mærke, at han er vant til at forelæse og undervise studerende. 

At afvikle arrangementet som et liveinterview i stedet for et oplæg eller en forelæsning var da også at give mulighed for at udfordre Rosa på nogle af hans pointer, fortalte den ene af de to moderatorer, August Østergaard Nilsson, efter arrangementet. 

”For det første er der mange, der kender Hartmut Rosas teorier og pointer. De fleste har i hvert fald det forkromede overblik,” sagde han. 

”Vi havde nogle angrebspunkter, hvor vi gerne ville udfordre ham på det empiriske grundlag. Vi forstod eksempelvis ikke, hvorfor analysen giver mening, når vi i Vesteuropa kun er gået ned i arbejdstid de seneste år,” sagde August Østergaard Nilsson. 

Og hvad var så professor Rosas svar?

”Den tid, vi er på arbejde og vores fritid er jo så bare mere kondenseret,” sagde han. 

”Vi arbejder jo stadigvæk, fordi kapitalismen har lovet os, at det vil give os en bedre fremtid,” sagde Hartmut Rosa. 

Men Rosa skød også tilbage. Som nævnt, er mennesket presset af konkurrencen på de kapitalistiske markeder. Og det fik de fremmødte økonomi- og statskundskabsstuderende også klar besked om. 

Da Hartmut Rosa blev spurgt til baggrunden for menneskets fremmedgørelse over for dets omgivelser, svarede han kort: ”It’s the economists!”. Det virkede dog ikke til at falde Djøf’erne for brystet. Det kontante svar blev mødt af latter fra salen. Hartmut Rosa udpenslede, hvordan vi som samfund har skabt en fælles identitet, der er afhængig af innovation, vækst og acceleration for at kunne opretholde sin egen struktur. 

Og disse logikker giver et behov for at sætte farten op konstant. 

“Vi kan godt lide at leve hurtigt, fordi det giver os en følelse af frihed. Modernitet sætter verden i bevægelse,” sagde Hartmut Rosa.

”Det bliver et problem, når den høje hastighed fører til fremmedgørelse,” sagde han. 

Hartmut Rosa var dog ikke kommet for at skælde Djøf’erne ud eller bede dem sætte farten ned. Ifølge ham selv er teorierne forslag til, hvordan vi som mennesker og samfund kan forstå os selv. 

Og måske en forklaring på unges stigende mistrivsel. Den høje fart, der fører til fremmedgørelse fører også til en del aggressioner mod os selv og omverdenen, sagde Hartmut Rosa. 

“Svaret er ikke bare at sætte farten ned, men at få en helt anderledes tilgang til verden omkring os. For eksempel naturen. Vi skal ikke stræbe efter at kontrollere eller besidde naturen, men vi skal lære at leve med den i forbundethed,” sagde Hartmut Rosa. 

Det var modigt af DSS at invitere en kritiker indenfor i eget hjem, men også det var bevidst, fortalte den anden moderator, Henrik Spliid fra DSS. 

”Vores mål som forening er at engagere økonomistuderende i debatter, der går ud over pensum,” sagde Henrik Spliid. 

”Hartmut Rosa beskæftiger sig med økonomi på en radikal måde. Det er jo en kritik af økonomer, at vi ikke altid forholder os til, hvorfor vi gør, som vi gør, og tænker, som vi gør,” sagde han. 

Netop aspektet om trivsel og mistrivsel var noget af det de to psykologistuderende, Signe Krakauer og Emma Degn, der begge er på fjerde semester, bed mærke i. 

”Han har jo et stort fokus på trivsel, som er meget relevant for os. Jeg tror da også, at vi er en god håndfuld psykere i dag,” sagde Signe Krakauer. 

”Jeg har læst om ham i Zetland, og synes at resonansbegrebet lød ret spændende. Og så er det gratis,” sagde Emma Degn.

Også hos journaliststuderende Kristian Fischer resonerede Rosas idéer. 

”Han er bare spændende. Det er nogle fede ideer og tanker, og man kan spejle sin egen hverdag i det,” sagde han.