OVERBLIK: Sådan vil regeringen begrænse misbrug af studieopholdsreglerne

Regeringen strammer nu reglerne for borgere fra tredjelande, der gerne vil studere på danske universiteter. Reglerne for optagelse bliver skærpet, ligesom regeringen vil fjerne muligheden for at medbringe familiemedlemmer for studerende fra tredjelande. 

Ændringerne sker, efter at bangladeshiske og i nogen grad nepalesiske studerende på danske universiteter i den grad har været på tapetet i de seneste måneder. Siden det kom frem i offentligheden, at studerende fra de to lande er kommet til Danmark på studieophold i hidtil uset grad, har Berlingske blandt andet afdækket, hvordan nogle bruger studievisummet med det mål at få adgang til det danske arbejdsmarked. 

Det har skabt furore på Christiansborg, hvor uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har været indkaldt til flere samråd om sagen  – det seneste sammen med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). 

Især Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har krævet politisk handling, og selv om Christina Egelund har kunnet oplyse, at universiteterne faktisk allerede har formået at nedbringe antallet af nye studerende fra Bangladesh - de foreløbige tal for sommeroptaget i år viser et fald på 29 procent i optagne fra Bangladesh sammenlignet med 2024 – har Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet nu præsenteret en række tiltag, der skal ”forhindre misbrug af studieophold”. 

Minister udspurgt om Bangladesh-studerende – lover at dæmme op for tilgangen

”Med en række initiativer vil regeringen forhindre, at et studieophold i Danmark bruges som bagvej til arbejdsmarkedet. Initiativerne lanceres på baggrund af en markant stigning i optaget af studerende fra især Bangladesh og en formodning om, at studieopholdene benyttes til arbejdsmigration,” lyder det i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Dybvad Bek: “Studieordning udnyttet som en bagdør til det danske arbejdsmarked”

Studieordningen har ”desværre været udnyttet som en bagdør til det danske arbejdsmarked,” udtaler Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

”Det griber vi nu ind over for. Vi har set en kæmpe stigning de seneste år i studerende og medfølgende familie fra særligt Bangladesh og Nepal. Vi ved, at studerende fra netop de to lande har højere frafald end andre udlændinge, og at der er udfordringer med deres faglige og sproglige niveau. Samtidig arbejder de mere end andre udenlandske studerende, og der er i langt højere grad tale om ufaglært arbejde. Når man kommer til Danmark på en studieordning, så skal hovedformålet naturligvis være at studere. Det giver sig selv,” lyder det fra udlændinge- og integrationsministeren. 

Studieophold skal være for dem, der vil studere, ikke for dem, der misbruger reglerne og bruger studieophold som en bagvej til det danske arbejdsmarked, udtaler Christina Egelund.

”Gennem vores studieordninger får vi hvert år dygtige internationale studerende til landet, som er en stor gevinst – det må vi ikke spolere. Derfor går vi målrettet og effektivt til værks for at forhindre snyd. Vores initiativer er udarbejdet på et solidt fundament af viden, og vi sætter ind, hvor det gør en forskel – uden at vi lukker døren for alle dygtige studerende, som gerne vil gennemføre en uddannelse i landet,” udtaler ministeren. 

Nedenfor følger en uddybning af initiativerne: 

Skærpelse af faglige adgangskrav til kandidatuddannelserne og bedre udvælgelse af kvalificerede ansøgere

Skærpelse af faglige adgangskrav: Universiteterne får mulighed for at skærpe de faglige adgangskrav. I dag kan adgangskrav til en kandidatuddannelse kun fastsættes i form af bestået antal ECTS inden for relevante fagområder. Fremover kan universiteterne fastsætte krav på konkrete færdigheder eller benytte kvalifikationsprøver. 

Mere målrettede sprogtests: På de engelsksprogede kandidatuddannelser stilles der i øjeblikket krav om, at ansøgeren skal have bestået engelsk på mindst B-niveau. Kravet kan for eksempel opfyldes gennem bestemte sprogtests. Fremover vil universiteterne i højere grad selv få lov til at vælge, hvilke internationale sprogtests de vil anerkende, ligesom de må kræve en efterprøvning af den studerendes sprogkundskaber, hvis der er mistanke om, at den studerende er optaget på et urigtigt grundlag.

Ny, systematisk monitorering af optaget af studerende fra tredjelande: Uddannelses- og Forskningsministeriet vil nu holde bedre øje med optaget og tilgangen af tredjelandsborgere på de videregående uddannelser for at ”kunne gribe tidligt ind”. Fra næste år vil ministeriet systematisk monitorere optaget og tilgangen, og der vil årligt blive udarbejdet en opgørelse over optaget. Bliver der konstateret betydelige ændringer i udviklingen for eksempel for bestemte nationaliteter, vil ministeriet gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne.

Styrkelse af universiteternes kontrol af ansøgernes uddannelsesdokumenter

Krav om verificerede eller fysiske uddannelsesdokumenter for alle internationale studerende før studiestart: Fremover stilles krav om, at universiteterne skal se verificerede udenlandske uddannelsesdokumenter, før ansøgere fra tredjelande kan modtage et endeligt tilbud om optagelse. 

Mulighed for sanktionering ved forsøg på snyd eller indgivelse af urigtige oplysninger: Universiteterne kan udelukke ansøgere fra at søge optagelse på det pågældende universitet i en periode, hvis de forsøger at snyde eller indgiver urigtige oplysninger. Regeringen undersøger også mulighederne for, universiteterne skal kunne dele oplysninger om forsøg på snyd.

Strammere kontrol af manglende studieaktivitet

Nyt studieaktivitetskrav for studerende, der er i landet på en studieopholdstilladelse: Universiteterne forpligtes til at identificere og udskrive studerende, der er i landet på en studieopholdstilladelse, hvis de studerende ikke lever op til en række nye centralt fastsatte studieaktivitetskrav. Desuden får universiteterne mulighed for at indføre en studiestartsprøve på kandidatuddannelserne, så optagne uden de rette kvalifikationer, eller som ikke møder op, kan udskrives af uddannelsen tidligst muligt og dermed mister deres opholdstilladelse.

Højere studiegebyrer samt større betaling up-front

Større andel af studiegebyret betales up-front: Udenlandske selvbetalere skal betale en større andel af den samlede deltagerbetaling i forbindelse med studiestart. Der kan også indføres krav om, at studerende fra tredjelande skal stille en bankgaranti i forhold til betaling for hele uddannelsen. 

Mulighed for at fastsætte en højere deltagerbetaling: Uddannelses- og Forskningsministeriet vil afdække deltagerbetalingen fra studerende fra tredjelande. Formålet er at afdække, om priserne på visse uddannelser er sat for lavt, og afdække muligheden for at fastsætte en mindstepris for deltagerbetaling.  På baggrund af undersøgelsen vil der forventeligt kunne indføres ny prisstruktur. I dag fastsætter universiteterne selv deltagerbetalingen for udenlandske studerende ud fra universiteternes omkostninger til de enkelte uddannelser. 

Ovenstående er Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Her er de initiativer, der omfatter Udlændinge- og Integrationsministeriet: 

Regeringen vil afskære muligheden for, at studerende kan medbringe deres familiemedlemmer. I dag kan studerende fra tredjelande medbringe ægtefælle og børn. Ægtefællen har ret til at arbejde under opholdet. 

Regeringen vil forkorte jobsøgningsopholdet efter endt uddannelse. I dag får studerende automatisk et 3-årigt jobsøgningsophold efter de har afsluttet deres uddannelse her i landet. Fremover forkortes perioden til et år.

Nationalt ID-center skal kunne bistå universiteterne i deres kontrol af udlændinges uddannelsesdokumenter. Formålet er at gøre det sværere for udlændinge at opnå en studieopholdstilladelse på baggrund af falske dokumenter. Nationalt ID-Center er et uafhængigt kompetencecenter på ekspertniveau, hvis formål er at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet. Nationalt ID-Center vil derudover gennemgå allerede meddelte studieopholdstilladelser for borgere fra Bangladesh og Nepal for at vurdere om opholdstilladelser er meddelt på baggrund af falske dokumenter.