Minister udspurgt om Bangladesh-studerende – lover at dæmme op for tilgangen
De mange studerende fra Bangladesh på de danske universiteter er problematisk, og regeringen har tænkt sig at ændre reglerne for at dæmme op for udviklingen, lød det fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund på et samråd tirsdag. Desuden har universiteterne tilsyneladende allerede dæmmet op for tilgangen, viser de seneste optagelsestal, som ministeren fremlagde på samrådet.
De høje optagelsestal af studerende fra Bangladesh på de danske universiteter er opsigtsvækkende og udtryk for en problematisk udvikling. Sådan lød det tirsdag fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), da hun i et samråd blev bedt om at forholde sig til udviklingen, som Omnibus berettede om i begyndelsen af året.
Ikke kun på AU: Studerende fra Bangladesh strømmer til danske universiteter
Udviklingen er problematisk, forklarede ministeren på samrådet, fordi ”det viser sig, at mange af de studerende, som de senere år er kommet hertil fra Bangladesh, ikke har de forudsætninger, der skal til for at studere på en videregående uddannelse her.”
”Der tegner sig et billede af, at den egentlige hensigt med at tage ophold i Danmark ikke primært er at studere, men at arbejde, og det går ikke. Vi kan ikke acceptere, at studieordninger bliver misbrugt som en bagvej til arbejdsmarkedet,” sagde Christina Egelund.
Ministeren var indkaldt til samrådet af Uddannelses- og Forskningsudvalget ledt an af Mikkel Bjørn (DF) og Sandra Elisabeth Skalvig (LA).
Konkret blev ministeren til samrådet bedt om at redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til, ”at Danmark i disse år står vidt åbent som ladeport for en massiv tilstrømning af studerende samt ægtefæller og børn fra det overvejende muslimske land Bangladesh, når det står lysende klart, at der foregår en systematisk udnyttelse af studievisum-ordningen som migrationskanal ind i det danske velfærdssamfund,” som Mikkel Bjørn beskrev det.
Ægtefæller og billige uddannelser
Christina Egelund kom på samrådet nærmere ind på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at stoppe udviklingen. Man vil stramme op for reglerne omhandlende de to mest udtalte årsager til, at de studerende fra Bangladesh kommer til Danmark. Det er ifølge ministeren, at de kan medbringe deres ægtefælle, som også må arbejde imens, og at de danske universiteter har billigere uddannelser sammenlignet med andre europæiske lande.
”Det er de to tiltag, vi kommer til at tage i forhold til at dæmme op for udviklingen,” sagde ministeren, som gentagne gange blev spurgt, hvad tiltagene præcist går ud på.
Hvordan det skal udformes, er dog ikke ministerens egen opgave, fortalte hun, men derimod udlændige- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks (S) ansvar.
”Han er i øvrigt helt enig med mig i, at vi skal gøre det. Så det kommer vi til at adressere. Men teknikken i, hvordan en ny bestemmelse skal indrettes, det kan jeg simpelthen ikke redegøre for her,” sagde Christina Egelund.
Hun forklarede også, at man inden næste optag – i 2026 – kommer til at skærpe adgangskravene til kandidatuddannelserne. Hvem det præcis gælder for, blev ikke uddybet.
Ministeren bekræftede, at nogle studerende fra Bangladesh har fået studievisum i Danmark på et forkert grundlag.
”Der har været tilfælde med fup og svindel med eksamensbeviser, og derfor bliver det også en væsentlig del af den her indsats at gøre universiteterne i stand til at sortere gode, ægte beviser fra dårlige beviser,” sagde Christina Egelund.
Fik ikke svar på, hvornår ministeren første gang hørte om stigningen
Ministeren forklarede, at hun i foråret 2025 første gang blev bekendt med, at mange af de studerende fra Bangladesh ikke har det niveau, der skal til for at klare sig på danske universiteter. Da hun blev bevidst om det, bad hun om at få det undersøgt.
Men eftersom Berlingske netop har kunnet afdække, hvordan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen allerede tilbage i januar 2023 modtog mails fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet om det, som AU i mailen beskrev som en ”enorm stigning i ansøgere fra Bangladesh,” ville flere politikere på samrådet have svar på, hvornår ministeren blev bekendt med stigningen i ansøgere fra Bangladesh. KU ville i januar 2023 for eksempel vide, om det skulle være opmærksom på noget, og bad om råd og vejledning hos styrelsen. Omnibus berettede første gang om de mange ansøgninger til AU fra Bangladesh i 2023, og i januar 2025 dækkede Omnibus de forskellige udfordringer, det høje ansøgertal og optag fra Bangladesh gav AU.
Hvornår hun første gang blev bekendt med udviklingen i optagelsestallene for studerende fra Bangladesh, kunne uddannelses- og forskningsministeren ikke svare præcist på.
”Der er jo ikke noget hemmeligt i optagetallene af studerende fra Bangladesh eller andre lande for den sags skyld. Så jeg har jo ikke noget problem med at fortælle, hverken hvor tallene kan findes, eller hvornår jeg selv blev opmærksom på det. Det er bare ikke det, man har bedt mig om at besvare. Det er nogle andre spørgsmål, man har stillet forud for samrådet. Og jeg ved ikke i dag præcist, hvornår jeg et eller andet sted – om det har været i ministeriel sammenhæng, i forbindelse med møder eller om det har været i pressen – første gang har set et tal på optag for studerende fra Bangladesh. Det vil vi selvfølgelig gerne prøve at grave frem, hvis man synes, det er interessant,” sagde Christina Egelund.
Til Berlingske har hun 31. august forklaret, at hverken hun eller hendes departement var bekendt med de meldinger, der kom fra universiteter i 2023.
”Jeg synes ikke, vi har fået svar på særligt meget konkret”
Mikkel Bjørn var ikke tilfreds med Christina Egelunds svar på samrådet.
”Jeg synes ikke, vi har fået svar på særligt meget konkret. Ministeren kan ikke redegøre for, hvornår hun blev opmærksom på den her udvikling, hun kan heller ikke redegøre for, hvad det er for nogle initiativer, man helt konkret har tænkt sig at tage i brug for at forhindre, at det her fænomen fortsætter. Man kan heller ikke svare på, hvad man har tænkt sig at gøre for at de mennesker, der er kommet uden faglige kvalifikationer, får frataget deres studievisum, så de kan vende hjem igen. Og man kan heller ikke svare på, hvad man har tænkt sig at gøre for at sanktionere universiteter, som økonomisk har spekuleret i, hvordan de kunne redde deres økonomi ved at føre indvandringspolitik i Danmark,” lød det afslutningsvis fra Mikkel Bjørn.
Med sin sidste kommentar hentydede Mikkel Bjørn sandsynligvis til Roskilde Universitet, hvor hver sjette nyoptagne kandidatstuderende i 2024 var fra Bangladesh, som Berlingske har beskrevet. Frihedsbrevet skrev 28. august, at RUC ”i årevis har ført en målrettet kampagne for at hente studerende uden for EU’s grænser og herunder Bangladesh for at sikre universitetets økonomi.”
Stort fald i optaget af studerende fra Bangladesh
De seneste tal for optaget af internationale studerende viser, at universiteterne faktisk har formået at dæmme op for tilgangen af studerende fra Bangladesh. De foreløbige tal for sommeroptaget i år viser et fald på 29 procent i optagne fra Bangladesh sammenlignet med 2024, kunne Christina Egelund på samrådet fortælle.
”Det vidner alt andet lige om, at universiteterne er opmærksomme på udfordringen, og at man også aktivt arbejder med at løse den,” sagde Christina Egelund.